Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kell Siegenfeldt, der stillede op til byrådsvalget i Silkeborg i 2013 for Dansk Folkeparti, er lørdag blevet smidt ud af partiet. Det skriver Ekstra Bladet.
På sin åbne Facebook-profil har Kell Siegenfeldt siden sidste weekends terrorangreb skrevet en række opsigtsvækkende opdateringer.
Den tidligere byrådskandidat har blandt andet indsat en billede, hvor kronprins Frederik og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står side og side ved mandagens mindehøjtidelighed i København. Billedet er ledsaget af ordene: »Her ses så nogle af de VIRKELIG skyldige i terroren og islamiseringen af Danmark!«
I en anden opdatering, som 26 personer har liket, skriver han:
»Kald dog en skovl for en skovl. Kald dog en spade for en spade. Kald dog en muslim for et nassende, primitivt og ubrueligt skadedyr«.
Om sine skriverier siger Kell Siegenfeldt til Ekstra Bladet:
»Jeg skriver på min egen side, så det er sådan set mest til mine venner, jeg skriver. Men jeg ved godt, at man er mere eller mindre offentlig, når man er på Facebook. Jeg går ikke ind på alle mulige sider og gør mig til talsmand for nogle ting - jeg skriver det på min egen side, så det er mine venner og jeg kan drøfte det,« forklarer han om sine skriverier.
Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, oplyser, at Kell Siegenfeldt nu er fortid i partiet.
»Hvis ikke han selv melder sig ud, så indleder vi en eksklusionssag,« siger Poul Lindholm Nielsen til Ekstra Bladet. Han fortæller, at Kell Siegenfeldt er det andet medlem, Dansk Folkeparti har smidt ud siden sidste weekends terror.
På Kell Siegenfeldts Facebook-profil udtrykker folk lørdag stor forargelse. Ikke over det, han har skrevet, men derimod over, at en af hans venner tilsyneladende har tippet Ekstra Bladet om opdateringerne.
»Ulækkert! Tror faktisk, at hvis een af dine venner har »liket« eller kommenteret på noget af dit, så kan vennens venner se det. Utroligt så travlt folk har med andre. Jeg personligt nyder dine opdateringer so keep on,« skriver en kvinde.