DF: Send jeres skrald til Ekstra Bladet

Nu opfordrer Dansk Folkeparti folketingets medlemmer til at sende deres skrald til Ekstra Bladet.

Hvis de er så glade for skrald, så kan Ekstra Bladet sidde der på redaktionsmødet og åbne 179 politikeres skraldposer, foreslår Kristian Thulesen Dahl (DF) Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ekstra Bladets arbejdsmetoder - at gå ind på miljøministerens private grund og gennemrode hendes skrald - får nu Dansk Folkeparti til at komme med en opfordring. Folketingets 179 bør sende deres skrald til Ekstra Bladet, siger DF.

- Hvis de er så glade for skrald, så kunne de jo sidde der på redaktionsmødet og åbne 179 politikeres skraldposer. Det kunne sikkert blive lystigt på deres redaktion, siger Kristian Thulesen Dahl til TV Avisen.

LÆS OGSÅ:
Ellemann: Det er ikke mit skrald!

Siden Ekstra Bladet i dag fortalte, at miljøminister Karen Ellemann er ret dårlig til at sortere sit affald, har flere partier i dag erklæret deres støtte til miljøministeren. Også selvom Ekstra Bladet fandt sikringer, batterier og elpærer i ministerens skraldespand.

Også de Radikale er skeptiske overfor Ekstra Bladets metode.

- Historien om to batterier, der er havnet det forkerte sted, kan ikke retfærdiggøre, at man roder skraldet igennem, siger Margrethe Vestager.

Til gengæld understreger Kristian Thulesen Dahl, at medierne gerne må kigge i hans skrald. Hvis de spørger pænt.

- Hvis de spørger, ville de få lov til at kigge i min skraldepose. Og jeg kunne faktisk være fristet til at sende mit skrald til Ekstra Bladet, siger DFs Kristian Thulesen Dahl til DR.

LÆS OGSÅ: Politi undersøger sag om Ellemann-skrald

Men han understreger, at det er et alvorligt problem, hvis politikere ikke kan have deres skrald i fred.

- Uanset om man kan trække på smilebåndet og sige "herregud, det handler om skrald", så er det altså Karen Ellemanns personlige ejendom, som Ekstra Bladet har hugget. Og det bryder jeg mig ikke om, siger Thulesen Dahl.