DF: Regeringen oversælger nødbremse - EU får vetoret over Danmarks asylpolitik

Regeringen har på trods af sin tidligere afvisning nu i sin nye 2025-plan foreslået en nødbremse for asylansøgere – sådan som Dansk Folkeparti kræver. Men bremsen vil ikke blive trukket uden konsultation med vores nabolande og EU-Kommissionen. DF kræver asylbremsen aktiveret, så snart den er vedtaget.

For nøjagtigt et år siden gik fortroppen af en strøm af flygtninge i land i færgehavnen i Rødby og begav sig få dage senere til fods nordpå for især at komme videre til Sverige. De danske politikere har siden forsøgt at finde en løsning på, hvad der skal ske, hvis noget lignende gentager sig. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES/KØBENHAVN: Trods en blank afvisning af Dansk Folkepartis ide om en nødbremse for asylansøgere i maj, har Venstre-regeringen i sin 2025-plan sadlet om.

Nu foreslår regeringen præcis sådan en nødbremse, hvis Danmark igen skulle opleve en krisesituation som den, der tog fart for nøjagtig et år siden.

Men Udlændingeministeriet gør det klart, at nødbremsen kun vil blive trukket efter inddragelse af Danmarks nabolande og EU-Kommissionen, og ifølge Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er det »meget svært« at forestille sig et scenarie, hvor en dansk regering trækker nødbremsen, uden at de andre EU-lande også vurderer, at EUs Dublin-system reelt er brudt sammen.

Men den melding er langtfra spiselig for Dansk Folkeparti, slår gruppeformand Peter Skaarup fast. Han er meget utilfreds med, at EU-Kommissionen, Danmarks nabolande og de øvrige medlemsstater skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt Dublin-samarbejdet reelt er ude af kraft. Peter Skaarup beskylder derfor regeringen for at »oversælge« nødbremsen.

»Jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at man giver indtryk af, at her har man fundet den model, Danmark kan bruge, når man reelt vil udstyre EU-Kommissionen og de andre medlemslande med en vetoret over dansk flygtningepolitik. Så oversælger man sin politik, og det skal man ikke. Der skal være overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man reelt gør,« siger han.

»Jeg tolker det her som om, at man gerne vil sende et signal om, at nu handler man, men at man reelt ikke gør noget. Venstre er lidt på gyngende grund i det her spørgsmål,« siger Peter Skaarup og kræver, at nødbremsen bliver aktiveret, så snart den er vedtaget.

Virkelighedens verden

Da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterede nødbremsen i tirsdags, sagde hun: »Hvis vi får den her igennem Folketinget, vil det give den til enhver tid siddende regering bemyndigelse til at vurdere, hvornår Dublin-samarbejdet reelt ikke fungerer længere.«

Men selv om beslutningen vil være den danske regerings, vil det i praksis ikke kunne ske uden at inddrage nabolandene og EU-Kommissionen.

»Beslutningen om at iværksætte nødbremsen vil skulle træffes på et oplyst grundlag, hvor der sker den nødvendige inddragelse af relevante myndigheder. Det vil i denne forbindelse være relevant, at vi fra dansk side har kontakt til vores naboer, de øvrige medlemsstater og Kommissionen ift. spørgsmålet om, hvorvidt Dublin-samarbejdet reelt er ophørt med at fungere. Men kompetencen til at sætte nødbremsen i værk vil være placeret hos den danske regering,« oplyser Udlændingeministeriet.

Det handler først og fremmest om, at Danmark er med i EUs Dublin-system og nyder godt af det, fordi systemet giver Danmark mulighed for at sende asylansøgere tilbage til et andet EU-land, hvis de tidligere har søgt asyl der. Og det har år efter år betydet færre asylansøgere i Danmark. Men hvis Danmark ensidigt suspenderer Dublin-reglerne ved at trække i nødbremsen uden ok fra EU-Kommissionen, så vil det efter alt at dømme være i strid med Dublin-reglerne, og et dansk Dublin-exit er et skrækscenario for regeringen, fordi Danmark med Inger Støjbergs ord så vil kunne blive en »asylmagnet«.

Nej til »snuptagsløsninger«

Den vurdering skyldes, at Danmark vil blive et langt mere attraktivt land at søge mod, hvis asylansøgere ikke længere kan sendes tilbage til et andet EU-land, selv om de først har søgt asyl der.

»Hensigten er, at vi har Dublin-forordningen og er en del af den. Det er vigtigt. Men hvis vi får en situation, hvor systemet de facto bryder sammen, så har vi muligheden for at iværksætte nødbremsen. Det er rigtigt, at hvis Danmark selvstændigt træder ud af Dublin-forordningen, så risikerer vi at blive en asylmagnet. Nødbremsen skal fungere som et værn, hvis Dublin-systemet bryder sammen,« forklarer Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Netop frygten for at ryge ud af Dublin-systemet var da også årsagen til, at regeringen så sent som i maj afviste idéen, da Dansk Folkeparti foreslog muligheden. Det blev dengang fejet af bordet af Inger Støjberg, fordi der ikke findes sådanne »snuptagsløsninger«.

Regeringen vurderede nemlig, at det ville bringe Danmark på kant med EUs Dublin-regler, der skal sikre, at asylansøgere ikke kan shoppe rundt imellem EU-landene.

Men hårdt presset af DF, der kræver yderligere stramninger på asylområdet, hvis partiet end skal overveje at stemme for de topskattelettelser, som Liberal Alliance kræver, har regeringen nu ændret holdning til nødbremsen. Udover det politiske pres skyldes det også, at det måske alligevel kan lade sig gøre, uden at Danmark nødvendigvis ryger ud af Dublin-systemet. Sådan lyder regeringens kalkule i hvert fald.

Norsk nødbremse

Det er ikke mindst vedtagelsen af en lignende nødbremse i Norge i juni, som har åbnet for en revurdering af regeringens standpunkt. Norge er ganske vist ikke med i EU, men Norge er med i Dublin-systemet, og foreløbigt har den norske nødbremse ikke fået EU-Kommissionen til at reagere.

»Som i alle tilfælde, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan Kommissionen beslutte at vurdere den nye lovgivning,« oplyser EU-Kommissionen til Berlingske og tilføjer, at det ikke er sket endnu.

Hvad angår det danske forslag, vil EU-Kommissionen ikke kommentere det, før der ligger en konkret lovtekst. Selve udformningen af lovteksten vil nemlig være afgørende for, om det vil være i strid med EU-reglerne.

Dermed er det danske forslag reelt i en juridisk gråzone, hvor det endnu ikke kan siges med 100 procent sikkerhed, om det vil give Danmark problemer i forhold til Dublin-samarbejdet eller ej.

Støjberg har ringet til EU-kommissær

EU-Kommissionen oplyser desuden, at Inger Støjberg ringede til EUs kommissær for migration og grænsespørgsmål, Dimitris Avramopoulos, for at orientere ham, før regeringen præsenterede sin 2025-plan.

Med afsæt i den norske nødbremse er Udlændingeministeriets vurdering kort fortalt, at landene i en situation, hvor Dublin-samarbejdet reelt er holdt op med at fungere, ikke længere kan anses for forpligtet til at følge Dublin-procedurerne. Dermed kan nødbremsen måske besluttes, uden at skabe problemer i forhold til Dublin. Men kun hvis Danmark ikke iværksætter den med det samme, som Dansk Folkeparti kræver.

Strømmen af asylansøgere mod Danmark og EU er nemlig aftaget betydeligt som følge af de tiltag, der er taget det seneste halve år i EU.

Regeringen venter nu omkring 10.000 asylansøgere i år mod godt 21.000 sidste år. For et halvt år siden lød vurderingen på 25.000 asylansøgere i år. Og hovedscenariet er, at det af den årsag slet ikke vil blive nødvendigt at bruge nødbremsen.

Direktør for tænketanken Europa Bjarke Møller vil ikke afvise, at Danmark vil kunne lave en nødbremse uden at ryge ud af Dublin-samarbejdet, men det kan ikke siges endegyldigt på baggrund af det, som regeringen foreløbigt har lagt frem. Han understreger dog, at en ensidig dansk suspension af Dublin-systemet ikke er en mulighed inden for reglerne.

»Det virker stadig ret uklart«

»EU-Kommissionen har været lydhør over for medlemsstaternes udfordringer og har udvist stor fleksibilitet i forhold til grænsekontrol, også mere end man kunne forvente. Men det kommer til at afhænge af, hvordan man vil aktivere nødbremsen. Det virker stadig ret uklart. Men det er klart, at det politisk bliver et kæmpe problem, hvis man vælger at gøre det i en situation, hvor de andre lande ikke deler vurderingen,« siger Bjarke Møller.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor i international ret ved Syddansk Universitet, kan til gengæld ikke se, hvordan Danmark skal kunne trække i en sådan nødbremse uden at melde sig ud af Dublin-samarbejdet.

»Danmarks parallelaftale med EU er omkring Dublin-reglerne, og der er ikke skrevet ind i den, at den danske regering for en tre måneders eller en seks måneders periode kan suspendere Dublin-reglerne, og så skal de ellers træde i kraft igen. Den eneste mulighed, vi har, det er, at vi kan sige, at nu er Dublin-reglerne så ringe kørende, at vi ikke vil være med i Dublin mere. Så vi opsiger vores aftale med EU om, at vi er omfattet af Dublin-reglerne,« vurderer han.

Berlingske-journalist Cathrine Bloch har bidraget til artiklen.