Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) seneste advarsler om truslen fra Rusland er en »afledningsmanøvre«.
Sådan siger Marie Krarup fra Dansk Folkeparti i dagens udgave af Jyllands-Posten.
»Der tror jeg desværre, at FE er blevet påvirket af politikerne. Jeg tror, at indholdet af de enkelte analyser (om Rusland, red.) er fine nok. Det er mere listen over, hvad der er farligst, jeg synes virker mærkelig. Når vi nu ved, at folk bliver dræbt i Europas gader af islamiske terrorister, burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland,« siger hun til Jyllands-Posten og henviser til efterretningstjenestens risikovurdering fra december.
Ifølge Marie Krarup er truslen fra Rusland overdrevet i et forsøg på at dække over værre trusler fra islamistiske terrorister.
Hun mener blandt andet, at FE, puster risikoen for russiske cyberangreb op og kalder scenariet, hvor Rusland bryder ind i et politisk valgsystem og tæller stemmer forkert op for »urealistisk«.
Udtalelsen har fået forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) op ad stolen. Han siger til Jyllands-Posten, at der ikke er grund til at betvivle, »hvorvidt FE er professionel eller en propagandaorganisation«, og at Marie Krarup ikke bør »underminere tilliden til det danske efterretningsvæsen«.
Også Socialdemokratiets og De Radikales udenrigsordførere, Nick Hækkerup (S) og Martin Lidegaard (R), tager skarp afstand fra Marie Krarups udmeldinger.