DF og K vil screene udlændinges politiske holdninger

Både Dansk Folkeparti og de Konservative vil indføre individuelle screeningssamtaler som skal være med til at sortere udlændinge, der ansøger om dansk statsborgerskab, fra, hvis de for eksempel ikke anerkender grundloven. Det er at »skyde fuldstændig forbi« målet, mener S.

Christian Langballe (DF) og Naser Khader (K) vil indføre individuelle screeningssamtaler, når udlændinge søger om statsborgerskab i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt makkerpar i dansk politik vil indføre screeningssamtaler, som skal forhindre udlændinge, der søger statsborgerskab i Danmark og samtidig er imod demokrati eller på anden vis vil omstyrte det danske folkestyre, i at få et dansk pas.

De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader, og Christian Langballe, der er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, foreslår et nyt screeningssystem, der skal advare Folketinget og myndighederne, hvis en person, der søger dansk statsborgerskab, har et politisk ståsted, der ikke stemmer overens med demokratiet.

»Vi bliver nødt til at se, om vi kan lade os inspirere af Canada, Australien, USA, hvor man faktisk har samtaler med ansøgere. Så man kan få et helhedsindtryk af ansøgerne«, siger de Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader, i dag til Politiken.

»Hårfin balance«

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, har i dag fremlagt ideen om et nyt screeningssystem for integrationsminister Inger Støjberg (V). Han erkender, at hvis et nyt screeningsystem skal frasortere folk ud fra politiske holdninger, så vil der være en grænse, og den er endnu ikke helt klart defineret.

»Hvis der lyder ytringer om direkte omstyrtelse af det danske demokrati, så mener jeg faktisk ikke, man skal have et statsborgerskab. Det ligger helt fuldstændigt klart. Og så kan der være nogle blødere formuleringer, men det vil jeg se til,« siger Christian Langballe og erkender, at der »en hårfin balance.«

Men hvad hvis vi forestiller os en ikke-dansk statsborger, der søger om dansk statsborgerskab og skal ind til en individuel samtale. Vedkommende har ikke gjort noget kriminelt før og har en ren straffeattest. Ansøgeren siger under samtalen, at han/hun søger statsborgerskab, men også er tilhænger af sharialovgivningen. Hvad skal der så ske?

»Ja, så skal man spørge, om sharialoven står over grundloven. Eller respekterer du grundloven? Hvis man ikke respekterer grundloven, så skal man ikke have statsborgerskab,« fastslår han.

S: Skyder forbi målet

Men ideen om at indføre screeningssamtaler vækker ikke begejstring hos Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye.

»Det er at skyde fuldstændig forbi at forestille sig, at myndigheder eller folketingspolitikere skulle sætte sig ned og have en individuel samtale med dem alle sammen,« siger han og påpeger, at der før jul var 6.000 mennesker plus deres børn, som søgte om statsborgerskab.

»Og vi har et lovforslag undervejs, som indeholder 2.000-3.000 mennesker, og der kommer et igen om to-tre måneder,« siger Mattias Tesfaye om de udlændinge, der søger om statsborgerskab i Danmark og skal godkendes på et lovforslag i Folketinget.

Svært for PET

Hvert halve år gennemgår Politiets Efterretningstjeneste listen over kommende statsborgere for at tjekke, om der skulle være personer på listen, der kunne være til fare for landets sikkerhed, skriver Politiken i dag.

Men indfødsretsordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen, tror ikke på, at PET bare kan udvide deres screening.

»PET foretager en registrering af nogle, der potentielt kunne tænkes at være spioner eller terrorister. PET foretager jo ikke nogen registrering af lovlig politisk aktivitet – det må man jo ikke, så jeg tror, den bliver svær«, siger han til Politiken.

Hos Dansk Folkeparti har Christian Langballe dog tænkt sig at fremsætte et beslutningsforslag på et tidspunkt, og han henviser til, at amerikanerne i øjeblikket foretager individuelle samtaler.

»Der er nok en hel del flere, der indvandrer til USA og får statsborgerskab end i Danmark. Så hvis de kan håndtere det, så kan vi sørme også,« siger han.