DF og EL »rystet« over drejebog i lærerkonflikt

Regeringens ministre skal forklare, hvorfor de sagde, at der ikke lå en drejebog for regeringens indgreb i lærerkonflikten. Det har nu vist sig, at embedsmænd udarbejdede en drejebog på 60 sider.

Foto: Lars Rasborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var »usandhed på usandhed«, da regeringen under lærerkonflikten i foråret afviste, at der fandtes en drejebog for, hvordan man ville stoppe kommunernes lockout af lærerne med et lovingreb.

Det siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF), på baggrund af nye dokumenter, som fagbladet Folkeskolen har fået aktindsigt i. Fagbladet kan fredag dokumentere, at regeringens embedsfolk rent faktisk udarbejdede en model for lovindgrebet.

»Hele øvelsen var jo at indgå i et samarbejde og dialog med alle involverede parter. Regeringen gik i stedet sammen med KL (Kommunernes Landsforening, red.) for at tryne en tredje part, nemlig lærerne. Og der har man så haft en drejebog liggende. Det benægtede man først, men nu viser det sig, at det altså var rigtigt,« siger ordføreren.

Ifølge Folkeskolen er drejebogen over 60 sider lang og indeholder blandt andet 12 plancher med titlen »lovmodel«, trykt på Moderniseringsstyrelsens papir. Hele drejebogen er sendt fra Beskæftigelsesministeriet.

Enhedslistens undervisningsordfører, Rosa Lund (Ø), er dybt rystet.

»Selv om at vi godt havde det på fornemmelsen, at der ville ligge sådan en drejebog, så er jeg alligevel rystet over, hvor udførlig den er. Hvor veltilrettelagt det her var fra regeringens side,« siger hun.

Udover plancherne med lovmodellen indeholder drejebogen også 54 politiske spørgsmål og svar, som regeringens ordførere på området kunne holde sig til, når de skulle interviewes af journalister.

Et af spørgsmålene lyder:

»Hvor længe har regeringen haft lovindgrebet liggende i skuffen?«

Og her skulle ordføreren svare:

»Jeg kan afvise enhver spekulation om, at dette lovforslag er et, der lige lå klar til lejligheden.«

Rosa Lund erkender, at hun som ordfører af og til bliver »klædt på« af Enhedslistens pressemedarbejdere, når hun skal »ud og diskutere et eller andet«.

»Det er helt fint, at en politisk ordfører bliver klædt på. Men problemet er, at det her er embedsværket - og ikke politikerne - der sætter den politiske dagsorden. Når man er politiker, må man jo selv kunne svare på, hvorfor man gør, som man gør. Det er da mærkeligt, at embedsmændene skal bestemme det,« siger Rosa Lund.

Sammen med Dansk Folkeparti vil hun nu kalde finansminister Bjarne Corydon (S), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og undervisningsminister Christine Antorino (S) i samråd om de nye oplysninger.

»Vi er nødt til at sikre, at fremtidige overenskomstforhandlinger rent faktisk bliver en forhandling mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvor det ikke er Moderniseringsstyrelsen, der sætter dagsordenen,« understreger hun.

Moderniseringsstyrelsen ligger under Finansministeriet, og Alex Ahrendtsen mener, at »pilen peger mere og mere i den retning«:

»Vi vil én gang for alle have afklaret, hvordan hele forløbet har været. De har værsgo at svare!«

Både finansministeren og undervisningsministeren er på efterårsferie og ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger. Berlingske Nyhedsbureau afventer en mulig kommentar fra beskæftigelsesministeren.