DF-lokalformænd kritiserer ledelsen for manglende klimafokus efter vælgerlussing: »Det bør være et wakeupcall«

En lang række lokalformænd kritiserer nu Dansk Folkeparti for at være alt for passive i klimadebatten. Det har medvirket til det katastrofale europaparlamentsvalg, og de kræver nu, at partiet bliver mere aktive på området. Partiformand Kristian Thulesen Dahl erkender, at partiet kunne have været mere aktiv i valgkampen, men at »partiet ikke deltager i overbudspolitik på klimaområdet«.

Pia Kjærsgaard langede fra scenen til Dansk Folkepartis valgfest ud efter »klimatosserne«, der ifølge den tidligere formand bar en del af skylden for partiets store tilbagegang ved europaparlamentsvalget søndag. Nu kritiserer flere lokalformænd, at partiet ikke har haft tilstrækkeligt fokus på klimapolitikken i valgkampen. Maria Albrectsen Mortensen Maria

Der var flæskestegssandwich og pølser på menuen, da Dansk Folkeparti holdt valgfest søndag aften i anledning af europaparlamentsvalget.

For der skal kød til, når man skal feste i DF, og i partiet ser man ikke på kød som en klimasynd som i mange andre partier. Faktisk taler man hellere om »klimahysteri«, når venstrefløjen foreslår kødfri dage og afgifter på bøffer.