DF kræver flere betjente på finansloven

DF tropper op til mandagens forhandlinger om finansloven 2017 med krav om 100 ekstra betjente. Øvrige partier i blå blok henviser til gammel aftale.

Arkivfoto. Blå bloks største parti møder derfor op til mandagens forhandlinger med krav om, at politistyrken øges med 100 betjente ud over de 300 ekstra i 2016 og 2017, der blev aftalt med sidste års politiforlig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Der er brug for flere politifolk på gaderne. Samtidig mangler der betjente, som kommer, når borgerne kalder. Det mener Dansk Folkeparti, som vil rette op på det med finansloven for 2017.

Blå bloks største parti møder derfor op til mandagens forhandlinger med krav om, at politistyrken øges med 100 betjente ud over de 300 ekstra i 2016 og 2017, der blev aftalt med sidste års politiforlig.

»Der er brug for at udvide politistyrken med yderligere 100 betjente, fordi det er så svært at få enderne til at nå sammen. Vi ser det eksempelvis på tallene for politiets overarbejde og opgavemængden med den bandekrig, som betyder, at der skydes i gaderne,« siger Peter Skaarup, DFs gruppeformand.

Dansk politik er på det seneste gået fra at handle om de overordnede linjer i regeringens 2025-plan til mere jordnære justeringer. Følsomme spørgsmål som udskydelse af pensionsalderen, beskæring af SU og lettelse af topskatten er sat på pause, og i stedet forhandler de blå partier i øjeblikket om næste finanslov.

Politiets ressourcer er dog alt andet end krusninger på overfladen, mener DF: Det er et kæmpe problem, at styrken ifølge Rigspolitiets opgørelse har en overarbejdspukkel på cirka 570.000 timer. Medregner man blandt andet udestående fridage på grund af arbejde i weekender og på helligdage, når den op på mere end en million timer.

Ifølge DF er det også et tegn på, at der er et stort problem, når Lars Bisgaard Lund for nylig beskrev i Berlingske, at hans 14-årige søn uden for sin skole blev overfaldet af fire teenagedrenge, som endda filmede det. Dagen efter stod teenagedrengene der igen, og faren ringede til politiet. Dén måtte han klare selv, lød beskeden.

Venstre erkender problemet

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afventer med spænding at høre mere om de konkrete tanker fra Dansk Folkeparti på mandagens møde.

»Alle krav og ønsker bliver taget op ved forhandlingsbordet, og vi anerkender fuldt ud politiets udfordringer, men rent lavpraktisk skal det jo kunne føres ud i livet, for 100 nye betjente er ikke noget, man bare lige stamper op af jorden,« siger han.

Liberal Alliance mener som udgangspunkt ikke, at politistyrken skal øges:

»Vi har den opfattelse, at der også i politiet er et væsentligt potentiale for effektivisering, der kan frigøre ressourcer til vigtigere ting, end de i dag bruges til,« siger Ole Birk Olesen, LAs finansordfører.

De Konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen, hilser flere politibetjente velkommen men påpeger, at det skal ses i sammenhæng med, hvad der kan lade sig gøre i forhold til den indgåede aftale fra sidste år.

»Vi kæmpede som besatte for flere politifolk forud for den sidste aftale. Vi vil bakke op om det, hvis der kan komme et gennembrud, for sagen er den, at lige nu er der brug for politifolk,« siger han.

Hos Socialdemokratiet, der er en del af politiforliget, hæfter retsordfører Trine Bramsen sig ved, at man har svært ved at uddanne det antal nye betjente, som man allerede har aftalt.

Ønsker 2.000 flere politibetjente

Baggrundsmusikken for politiforliget sidste år om blandt andet styrkens størrelse var krævende opgaver som grænsebevogtning og sikring af hovedstaden efter terrorangrebene. DF forlangte 2.000 ekstra betjente, mens K ønskede 1.500. Det endte med, at 300 ekstra skal optages på politiuddannelsen i 2016 og 2017.

Alligevel ser det ud til, at politistyrken mindskes, påpeger DFs Peter Skaarup. Det bygger han på et notat, som han har fået fra Justitsministeriet, der viser, at 120 flere betjente end normalt forventes at forlade styrken.

»Vi vil mandag bede regeringen forklare, hvordan situationen har udviklet sig siden politiforliget. Kan vi regne med, at de 150 ekstra betjente i 2016 og 2017 netto – efter afgang? Og hvordan ser det ud derefter? Vores mål er, at politistyrken over årene skal vokse med i alt 2.000 flere betjente,« siger Peter Skaarup.

Som tommelfingerregel koster det ifølge gruppeformanden cirka en halv mio. kr. om året at uddanne en betjent. Og som Peter Skaa-rup ser det, burde udgiften til 100 ekstra betjente ikke vælte finansloven.

Til gengæld kolliderer det med en opfattelse, der trives i Rigspolitiet og blandt mange politikere om, at der ikke er brug for flere gadebetjente, men derimod flere betjente, der kan arbejde analytisk og med stadig mere komplicerede forbrydelser. Og at statistikkerne derudover viser, at kriminaliteten samlet set falder.

Har de egentlig ikke en god pointe?

»Nej, jeg mener ikke, de har en pointe i forhold til politistyrkens størrelse,« siger Peter Skaarup:

»Kriminaliteten er på nogle områder lavere end tidligere. Til gengæld er den kriminalitet, som vi ser, mere hårdhændet, voldsommere og ofte mere kompliceret.«