Dansk Folkeparti mener, at drengene i de danske folkeskoler har brug for mere disciplin og faste rammer. Sommerskolen »DrengeAkademiet« er et bevis på, at holddelinger er løsningen, når de fagligt svage drenge skal udvikle sig, lyder det fra undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

»Dansk Folkeparti vil opfordre skolerne, lederne og kommunerne til at lade sig inspirere af DrengeAkademiet, så vi igen får læreren tilbage som myndighedsperson. De skal have faste rammer, tilbagemeldinger, og så skal vi gøre øget brug af holddelingen, sådan som folkeskolereformen giver mulighed for,« siger han.

»Der skal en lidt mere mandlig tilgang til at få drengene med - frem for den lidt bløde, kvindelige tilgang. Det vil være godt for mange drenge,« mener Alex Ahrendtsen.Ifølge skoleforsker, lektor og ph.d. fra Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen er der stor forskel på, hvordan drenge og piger tackler problemer i deres hverdag.

»Drenge, der kommer fra en socialt belastet baggrund, fungerer ikke lige så godt som pigerne i vores uddannelsessystem. Pigerne er mere modstandsdygtige for risikofaktorer i deres omgivelser. Får pigerne problemer, vender de det oftere indad og bliver selvskadende, mens der er nogle klare problemer med drenge i uddannelsessystemet. De er stået helt af, skolen siger dem ikke noget, og de lærer ingenting,« siger Frans Ørsted Andersen til Berlingske.

DrengeAkademiet er drevet af Løkkefonden og forløber som en summercamp over tre uger i skolernes sommerferie som et tilbud til fagligt svare drenge. Det er folkeskolelærere, der står for undervisningen. Drengene løftede sig på tre uger op med hele tre års læring i både læsning og matematik.

Formanden for Danmark Lærerforening, Anders Bondo, mener ikke, at lærerne har nok frihed til at tilrettelægge undervisningen, så de får de fagligt svage drenge med.

»Der skal mere autonomi til lærerne. Det her med at lave standardiserede løsninger, det er bestemt ikke vejen. Vi har brug for opbakning fra psykologer og andre fagpersoner, så vi bedre kan løse denne opgave. Det dummeste, man kan gøre, er at sige, at lærerne selv må løse de faglige problemer,« siger Anders Bondo og fortsætter, »vi ser omvendte eksempler med inklusion, hvor lærerne føler, de selv står og skal løse en fuldstændig umulig opgave.«

Alex Ahrendtsen siger, han »sagtens kan forstå, at lærerne har svært ved at nå det«, men han mener, at det handler om en holdningsændring blandt underviserne, der skal »træde i karakter«.