I dag for 15 år siden besluttede et flertal i Folketinget, at Danmark skulle bidrage til den amerikansk ledede krig i Irak. Halvandet årti senere er debatten om krigsdeltagelsen langt fra død.
Senest har den radikale europaparlamentariker Jens Rohde i Berlingske og Weekendavisen erklæret, at koalitionen »tabte freden« i det i dag dybt splittede og uroplagede Irak, og at krigene mod terror har ført til mere terror. Jens Rohde stemte som Venstres politiske ordfører i 2003 for krigsdeltagelsen, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) omtalte som en kamp for udbredelsen af frihed i verden.
Dansk Folkeparti stemte også for krigsdeltagelsen og sikrede dermed flertallet bag VK-regeringens forslag.
Men hvor Anders Fogh Rasmussen stadig og senest i bogen »Værdikæmperne« forsvarer krigsdeltagelsen med, at der i hans øjne »findes universelle, naturlige rettigheder for det enkelte menneske til at yde frihed og demokrati«, har fremtrædende DF-politikere i de senere år flere gange udtalt sig kritisk over for ideerne om universelle menneskerettigheder og udbredelsen af den såkaldt liberale verdensorden.
Udenrigsordfører Søren Espersen har bl.a. udtalt, at USA ikke skal være verdens politibetjent.
Søren Espersen, hvordan ser du i dag på jeres støtte til krigen i Irak?
»Det var en fejl. Det har jeg været meget åben om. Jeg har også sagt det i fjernsynet, så det er ikke noget, jeg har lagt skjul på,« siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører og understreger:
»Jeg tager det fulde ansvar, også for de fejl, vi selv laver, og det forventer jeg også, at andre gør. Nu var jeg ikke medlem af Folketinget på det tidspunkt, men jeg var da som pressechef (i Dansk Folkeparti, red.) stærkt fortaler for, at vi skulle gå med, når amerikanerne bad om vores hjælp. Det er en af de situationer, hvor man forlader sig på efterretninger. Det er ikke altid, de viser sig at holde stik, men det kan man jo ikke gå og være bagklog på bagefter.«
Søren Espersen henviser til datidens debat om, hvorvidt den irakiske diktator, Saddam Hussein, var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben eller ej.
»I de situationer, hvor det er krig eller ikke krig, kan man ikke lave en studiekreds. Der er man nødt til at sige, at man stoler på sine institutioner. Vi stolede på vores egen efterretningstjeneste, vi stolede på amerikanerne og Colin Powell, som var en meget respekteret mand i hele verden, mens han var udenrigsminister (i USA, 2001-05, red.). Og så handlede vi derefter. Det viste sig efterfølgende ikke at være en særlig god idé. Men sådan er det,« siger Søren Espersen og slår fast:
»Så må man også stå ved det og sige bagefter, at det ikke duede. Det har skabt vældige problemer. Irak skulle ikke have været indtaget. Det har jeg sagt flere gange.«
»Vi var ikke et sekund i tvivl«
I et interview med Kristeligt Dagblad sidste år afviste Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, ellers, at det var fejl, at Dansk Folkeparti stemte for at gå ind i Irak.
»Jeg er sikker på, at der også ligger forkerte argumenter bag Irak-krigen. Men der ligger også nogle rigtige, som bare viste sig at være bygget på fejlagtige efterretninger,« sagde hun dengang.
Ifølge Søren Espersen er der dog »ikke nogen uoverensstemmelse mellem Marie og mig«.
»Vi siger, at i det øjeblik, man skal træffe beslutningen, må man forlade sig på sine institutioner eller på de allieredes institutioner - og så må man handle derefter. Vi var ikke et sekund i tvivl i vores parti,« siger Søren Espersen:
»Prøv at forestil dig en situation, hvor Colin Powell havde stået på alle verdens tv-stationer og fortalt om sikkerheden for, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og var i ledtog med Al-Qaeda, og Anders Fogh Rasmussen så havde stillet sig op på en talerstol og sagt, at »den tror vi ikke på«. Hvem i alverden ville kunne forestille sig det?«
Du siger, at det var den rigtige beslutning, I traf på det tidspunkt, med de efterretninger, I havde. Men beslutningsgrundlaget for at gå ind i Irak baserede sig jo på Saddam Husseins manglende efterlevelse af FNs resolutioner. Når I så stemte for, var det så reelt set, fordi I troede, at der var masseødelæggelsesvåben?
»Ja, det var det. Det var det, vi blev oplyst om: Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben, og han står i ledtog med Al-Qaeda. Det der FN-noget har vi aldrig gået særligt op i i vores parti,« siger Søren Espersen og slår fast:
»Vi tager det fulde ansvar for den beslutning, vi traf. Hvis vi skruede tiden tilbage, ville vi gøre præcis det samme igen. Men det kan vi ikke.«
En fejl at støtte opgør med arabiske diktatorer
I Syrien, hvor Vesten ikke greb ind over for diktaturet, ser vi i dag, at diktatoren Bashar al-Assad bomber og bruger kemiske våben mod sin egen befolkning. Tusindvis af flygtninge er strømmet fra Syrien mod Europa, og tusindvis af unge mænd og kvinder er draget fra Europa til krigen og blevet hvervet til islamistiske organisationer. Med den erfaring in mente, var det så ikke rigtig nok at gribe ind over for en diktator (Saddam Hussein, red.) med nogle af de samme tilbøjeligheder som Assad?
»Nej. Det var det ikke. Det var en stor fejl, at Vesten tilsluttede sig hele det opgør, der kom med det arabiske forår mod de sekulære diktatorer. Der var ro i Libyen (under Muammar Gadaffis lederskab, red.) og ikke tusindvis af folk, der sejlede ud (som bådflygtninge og migranter, red.). Der var ro og orden for de kristne mindretal i Syrien under Assad. Murabak (Egyptens præsident 1981-2011, red.) holdt fred med Israel gennem 30 år. Det var ganske udmærket, og Vesten var meget begejstret for de her ledere,« siger Søren Espersen og konkluderer:
»Så nej, vi skal i mine øjne ikke blande os i den slags længere.«
I Dansk Folkeparti har I altid betonet, hvor meget kultur betyder, hvor meget religion og islam betyder. Hvordan kunne I så ikke i 2003 sige, at det risikerede at syde og boble så meget med sunni-shia-konflikter i Irak, at man hellere skulle lade være med at fjerne en sekulær diktator?
»Det var ikke på dagsordenen, at han skulle fjernes. Det var på dagsordenen, at Irak skulle nedkæmpes, fordi de stod i ledtog med Al-Qaeda og havde masseødelæggelsesvåben. Man kan altid, som du nu gør, bagefter sidde og sige, at skulle vi have tænkt sådan eller gjort sådan. Det her er en beslutning, som skal træffes i løbet af ganske få timer, når vi får en opringning fra Anders Fogh Rasmussen om, hvorvidt vi vil deltage. Og der træffer man en beslutning,« understreger Dansk Folkepartis udenrigsordfører:
»Vi havde ikke nogen forestillinger om, at Saddam Husseins fald ville betyde, at der kom en stor islamistisk opstand. Det havde vi ikke med i tankerne. Det burde vi måske have haft, men det havde vi ikke.«
Tirsdag kommenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kort debatten om Danmarks krigsdeltagelse i Irak.
»Jeg står ved de beslutninger, vi har truffet. Og det var på det dengang oplyste grundlag en klog beslutning at gå ind i Irak. Det er lidt trist, at det mandat til at blive hængende måske ikke var stærkt nok, og at vi ikke gjorde arbejdet færdigt. Men selve grundbeslutningen om at gå ind på det grundlag, der fandtes dengang, står jeg vagt omkring,« lød det fra statsministeren.