DF griner af Løkkes nej til muligt dansk EU-exit: »Her har vi statsministeren, der ikke ville være statsminister for enhver pris, men endte med at blive det alligevel«

I Dansk Folkeparti giver man ikke meget for Løkkes garanti om, at han ikke vil stå i spidsen for en regering, der sender Danmarks medlemskab af EU til folkeafstemning.

Kofod og EU
Peter Kofod, Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i maj, giver ikke meget for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen har afvist at ville stå i spidsen for en regering, der sender dansk EU-medlemskab til folkeafstemning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Mens Brexit har kastet Storbritannien ud i et regulært kaos, fastholder Dansk Folkeparti, at danskerne inden for en årrække skal have muligheden for at melde sig ud af Den Europæiske Union.

Det er ellers ikke mere end to uger siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres EU-landsmøde sagde, at han ikke vil lede en regering, hvor en afstemning om dansk medlemskab af EU kan komme på tale.

Men den melding giver Peter Kofod, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti til det kommende Europa-Parlamentsvalg, ikke meget for. Han fastholder, at danskerene skal spørges om medlemskabet.

Du har flere gange sagt, at du helst så, at Danmark forlod EU. Forleden sagde Lars Løkke Rasmussen: »Lad mig sige det helt klart: Jeg kommer aldrig til at gå med til en dansk afstemning om at forlade EU.«

Peter Kofod griner højt i den anden ende af telefonen.

Dansk Folkeparti vil gerne i regering med Venstre. Hvad tænker du om statsministerens udmelding?

»Jeg synes, det er en festlig udmelding. Her har vi statsministeren, der ikke ville være statsminister for enhver pris, men endte med at blive det alligevel, der kommer med sådan en udmelding. Jeg kan sige, at jeg tog det meget roligt, da han sagde det.«

Så den melding giver du ikke meget for?

»Jeg konstaterer bare, at han så virkelig ikke ville være statsminister for enhver pris.«

Hvad betyder det?

»Ej, men lad os nu se. Jeg mener ikke, vi skal have en »Daxit«-afstemning i morgen. Det ville være forkert. Heller ikke inden for det næste år. Det ville også være forkert, men jeg mener, at når vi på et tidspunkt kender scenarierne, så skal vi have en afstemning i Danmark.«

Inden for den næste valgperiode?

»Valgperioder kan jo variere i længden, men hvis du spørger mig, om det bliver om to år, om fire år eller om fem år, så ville jeg ikke kunne fortælle dig, hvilken vi går efter. Det kan også være, der går et år mere. Når vi kender både de positive og negative konsekvenser af Brexit, og når vi ved, hvor EU-samarbejdet er på vej hen inden for de næste par år, så vil det være naturligt med en afstemning. Der er to planer i EU-samarbejdet, og de bevæger sig i hver sin retning, og jeg synes, det vil være helt naturligt, at vi på et tidspunkt spørger danskerne, hvilken vej de vil.«

Men inden for en femårig periode?

»Nej, det sagde jeg ikke. Men det mest rimelige for danskerne vil være, at man kender scenariet, inden man skal stemme.«

Brexit er en »hård fødsel«

Selv kalder Peter Kofod den kaotiske situation på den anden side af Nordsøen for »en hård fødsel«, men han er sikker på, at det nok »skal ende helt fint« for briterne, når »røgen har lagt sig«.

Senest har Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, fastslået over for Jyllands-Posten, at partiet ikke stiller op til Europa-Parlamentsvalget med et krav om en folkeafstemning om at få Danmark ud af EU.

Peter Kofod, spidskandidat til Europa-Parlamentet, DF

»Vi skal passe på, at vi i Danmark ikke bliver den lille hund, der løber efter de store EU-lande og bjæffer.«


Det krav går Peter Kofod heller ikke til valg på, men han synes, at Danmark burde have støttet Storbritannien i briternes forsøg på at forlade EU.

»Danmark skal tænke på Danmark og de danske interesser. Det betyder, at vi skal sikre, at man i Storbritannien kan blive ved med at sælge landbrugsprodukter, og at vi finder en løsning for fiskeriet. Det genererer mange arbejdspladser i Danmark, at vi kan fiske i det britiske farvand,« siger Peter Kofod:

»Man burde ikke lade sig spænde for EU-vognen, der egentlig handler om, at specielt Tyskland og Frankrig ikke synes, at det skal være nemt at forlade EU-klubben. Storbritannien har truffet et valg, og det er så blevet til en skilsmisse, og så synes jeg, at vi skal have det ud af den skilsmisse, at begge parter kommer godt ud af det.«

Vi er simpelthen blevet spændt for en EU-vogn?

»Jeg mener i hvert fald, at man skal være klar over, hvad der er af danske interesser, og hvad der er udenlandske interesser i det her. Der er i de her år en splittelse i Europa. Der er Storbritannien, der vil helt ud, og så er der præsident Macron, der vil have meget mere.«

Så Danmark burde have støttet Storbritannien i bestræbelserne på at forlade EU?

»Ja, da! Jeg håber da, at statsministeren eller udenrigsministeren har givet Theresa May et ordentligt klap på skulderen og sagt, »det her det skal vi se at få løst, så alle kan komme godt videre«. Jeg bryder mig ikke om, når man i den danske regering har sagt, at »det er svært at give Storbritannien en hånd, når de står med hænderne i lommen«. Den retorik synes jeg ikke, der er behov for.«

EU har ønsket at ydmyge Storbritannien

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har sagt, at man i EU har haft et ønske om at straffe og ydmyge Storbritannien. Er du enig i det?

»Ja.«

Vistisen har også sagt, at Danmarks ageren over for Storbritannien har været »særlig kujonagtig«, fordi vi i Danmark ikke har gjort nok for at sikre, at briterne opnår en god aftale med EU. Er du enig med ham i det?

»Jeg er i hvert fald enig i, at Danmark er et lille land, og vi kom ind i EU-samarbejdet samtidig med Storbritannien. Og jeg synes, at vi skal passe på, at vi i Danmark ikke bliver den lille hund, der løber efter de store EU-lande og bjæffer.«

Jeg skal lige forstå. Har vores ageren over for Storbritannien været »særlig kujonagtig«, som Anders Vistisen mener?

»Tjo. Anders og jeg formulerer os på forskellige måder, men vi er fuldstændig enige.«

Hvem har ansvaret for, at Storbritannien er havnet i Brexit-kaos?

»Der er et delt ansvar. Man havde fra britisk side ikke udstyret May med et klart forhandlingsmandat, og nu ser vi så, at Labour har forsøgt at lurepasse sig gennem hele processen - og samtidig er der også store uenigheder i Mays eget parti, så der er da et delt ansvar i det her.«

Storbritannien er større, rigere og mere indflydelsesrigt end Danmark. I EU spiller Storbritannien en langt større rolle end Danmark. Hvis Danmark meldte sig ud, ville vi så ikke havne i en værre situation, end vi ser i Storbritannien?

»Jeg tror, man skal tage det helt roligt. Man skal vente og se, hvad Brexit udvikler sig til. Lige nu er vi i en situation, hvor alle mulige selvudråbte EU-eksperter mener alt muligt om, hvad det kommer til at betyde for Storbritannien.«

»Når man kommer på den anden side af et Brexit, så kommer vi til at se, at det her ender fuldstændig fint. Der er noget røg, der skal lægge sig, og nogle ting, der skal håndteres, men når det er sket, så tror jeg såmænd, at det vil blive fint. Men det er klart, at det tager noget tid, og det er en hård fødsel, men sådan er det nu engang.«