DF frygter ny strøm af flygtninge og immigranter

DF-leder Kristian Thulesen Dahl vil stramme udlændingepolitikken i en lynhurtig manøvre under forhandlingerne om finansloven for 2017. Bagefter vil han stille mere vidtgående krav.

Thomas Larsen, politisk kommentator. Foto:Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Fra venstrefløjen vil der lyde protester, når DF-leder Kristian Thulesen Dahl bruger forhandlingerne om finansloven for 2017 til at kræve nye stramninger af udlændingepolitikken.

Modstanderne af DF vil pege på, at antallet af asylansøgere til Danmark er faldet drastisk, og de vil argumentere for, at DFs krav om nye stramninger er unødvendige og udtryk for populistisk overbud.

Det er ikke en kritik, som Dansk Folkeparti er enig i. Her følger man nøje, hvordan ruten over Middelhavet fører en konstant strøm af flygtninge og immigranter til primært Italien, hvorfra de langsomt, men systematisk bevæger sig op gennem Europa.

Derudover ser DF med dyb bekymring på udviklingen i Tyrkiet, som ifølge eksperter er ved at blive omdannet til en totalitær stat under præsident Recep Tayyip Erdoğan. Senest har flere af hans ministre truet EU med at opsige den aftale, som har lukket ruten over det græske øhav, der i 2015 udløste den ukontrollable tilstrømning af flygtninge og immigranter.

Endelig peger DF på, at der er et presserende behov for at få sat gang i en anderledes hurtig og effektiv hjemsendelse af de mennesker, der er kommet til Danmark, men som ikke er berettiget til at være her.

Derfor har Kristian Thulesen Dahl indledt en overraskende, men smart manøvre under forhandlingerne om finansloven for 2017, som regeringen gerne vil lande hurtigt, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) igen vil indbyde til forhandlinger om 2025-planen.

Egentlig var det ikke meningen, at stramninger af udlændingepolitikken skulle være et omdrejningspunkt under forhandlingerne om finansloven, men det har DF sikret sig ved at lancere syv forslag, som er en forudsætning for, at partiet vil være med i en aftale om finansloven.

Læser man forslagene, får man sig en overraskelse, for punkt for punkt er der tale om regeringens egne forslag, som blev lagt frem ved præsentationen af 2025-planen. Af samme grund er det temmelig svært for regeringen at sige nej. Derudover harmonerer forslagene med linjen hos både de Konservative og Liberal Alliance, som også ønsker stramninger.

De syv krav indeholder blandt andet:

En nødbremse, som skal gøre det muligt at afvise asylansøgere på grænsen.

En styrket indsats i nærområderne, så Danmark kan hjælpe flygtninge mere effektivt og bidrage til, at færre begiver sig ud på den farlige rejse mod Europa.

En styrkelse af sikkerheds- og kontrol­indsatsen på udlændingeområdet.

En styrkelse af efterretningstjenesterne.

Krav om indførelse af ro og orden på asylcentrene.

En mere direkte indsats overfor tiggeri og gadegrupper.

Det skal være sværere at få permanent ophold i Danmark.

Flere afviste asylansøgere skal sendes ud.

Det skal være sværere at få adgang til velfærdsydelser.

Der skal ses kritisk på fortolkningen af konventionerne.

Når Kristian Thulesen Dahl fremlægger forslagene nu – i stedet for at vente på, at forhandlingerne om 2025-planen bliver genoptaget – lyder hans argument, at blå blok vil kunne samles om stramningerne, så hvorfor ikke få det på plads med det samme?

Dernæst peger han på, at en stram udlændinge- og asylpolitik handler om økonomi. Jo færre, der kommer til landet, desto færre udgifter for statskassen. Jo flere, der kan sendes hjem, desto bedre for nationaløkonomien, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

Det synspunkt vil de øvrige partiledere i blå lejr stort set nikke ja til, og alt tegner til, at DF vil få de fleste af stramningerne på plads. Til gengæld bliver det svært, når forhandlingerne om 2025-planen genoptages. På det tidspunkt vil DF møde op med de krav, som partiet selv har udformet, og som er mere vidtgående. Allerede i sommer fremlagde Thulesen Dahl fem konkrete forslag, og i den forbindelse fastslog han, at den største aktuelle udfordring for Danmark er indvandringen fra ikke-vestlige lande, der ifølge DF-lederen har været alt for voldsom og kostet samfundet dyrt.

»Vi skal tage kontrollen med vores grænse tilbage. Og vi skal have genskabt kontrollen her i landet. Det vil være vores væsentligste fokus i de kommende forhandlinger,« sagde han dengang.

Blandt forslagene er kravet om indførelse af permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, repatrieringsplaner for hver enkelt flygtning/familiesammenførte, fjernelse af dagpengeretten for folk med midlertidig opholdsstatus og et opgør med konventionerne, når det handler om at kunne udvise kriminelle. På flere felter er der sammenfald med regeringens planer, men DF vil gå markant længere i udførelsen.

Søren Pape fra de Konservative og Anders Samuelsen fra Liberal Alliance vil kunne være med et stykke af vejen, men især Lars Løkke Rasmussen vil være bekymret for, at Danmark risikerer at ryge ind i et opgør med EU og kansler Angela Merkel – hvilket Thulesen Dahl omvendt vil være iskold overfor.

Resultatet kan ingen forudse, for ingen ved, om det i andet forsøg vil lykkes for regeringen at få skabt fremdrift i forhandlingerne om 2025-planen. Et godt gæt er, at der i integrationsminister Inger Støjbergs skrivebordsskuffer ligger planer, som vil kunne matche flere af DFs krav. Men her og nu er det ekstremt usikkert, om Løkke vil kunne skabe afsæt for en ny – og succesrig – serie forhandlinger om 2025-planen.

Mens vi venter, vil Thulesen sikre de stramninger, som han kan få plads i forhandlingerne om finansloven.