DF forstår ikke kommuners prioritering af lockoutpenge

De danske kommuner vil ikke nødvendigvis bruge de besparede penge fra lærerkonflikten på at kompensere skoleeleverne, og det vækker opsigt hos DF. Her mener man nemlig, at pengene bør blive hos folkeskolerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Står det til Dansk Folkeparti og de Radikale skal den milliard, som kommunerne samlet set sparrede, da lærerne var lockoutet i april, gå tilbage til folkeskolen. Sådan lyder meldingen i landets kommuner dog langt fra.

Flere kommuner melder nemlig, at pengene, de har sparet, ikke nødvendigvis skal tilbageføres til folkeskolerne, men i stedet til at dække andre kommunale huller. Og det falder ikke i god jord hos Dansk Folkeparti:

»I Dansk Folkeparti forstår vi ikke kommunerne. Det er deres ansvar at sørge for, at eleverne får en god undervisning, og når eleverne nu har mistet de her timer, så burde pengene også føres tilbage hertil igen. Men det er kommunerne, der styrer skolerne og dermed også undervisningen og midlerne, og derfor skal de også holdes op på det,« siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF).

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at kun ni ud af 65 borgmestre vil bruge de besparede penge på flere timer på alle klassetrin i år. I 18 af landets kommuner vil der derimod slet ikke blive undervist ekstra som kompensation for de 20 skoledages lockout. Og derfor opfordrer de Radikale nu også kommunerne til at bruge den besparede milliard på folkeskolerne.

»Det er op til kommunen selv at vælge, hvad de vil bruge pengene til. Men vi radikale synes, at det er optimalt at bruge pengene til skolen, og det vil vi gerne opfordre til, at man gør. Men i sidste ende er det kommunalbestyrelsernes beslutning,« siger de Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod (R), og understreger, at pengene dog ikke skal øremærkes til formålet, som Enhedslisten ellers har foreslået for at sikre, at pengene ikke bliver brugt til andre kommunale gøremål.

Og det er Dansk Folkeparti enig i:

»Det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen og for hvor mange penge, der skal bruges på undervisningen. En øremærkning er at fratage kommunerne det ansvar. Så hvis vi skal til at øremærke pengene fra lockouten, går vi ind og fratager kommunen det ansvar. Så det er vælgerne, der må straffe de politikere, der bruger pengene på andet end det, de skal bruges til - og der er jo snart et kommunalvalg,« siger Alex Ahrendtsen.

Det skønnes, at omkring 60.000 lærere var ramt af lockouten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S), der henviser til, at det er kommunernes ansvar, hvordan pengene bliver brugt.