DF: Et års fængsel for dummebøder

Dansk Folkeparti vil have indført minimumsstraf til kriminelle, der uddeler dummebøder. Vigtig signalværdi, mener bandeekspert. Andre partier vil i første omgang sikre, at flere tør gå til politiet og anmelde dummebøder.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De kriminelle miljøers uddeling af dummebøder - for ubetalt narkogæld, noget så banalt som et kig på den forkerte pige eller en for smart kommentar til den forkerte - kom for alvor på dagsordenen, efter det i november kom frem, at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, havde betalt en dummebøde for sin søn.

Men straffene for at uddele dummebøder er for milde, mener Dansk Folkeparti, der nu har stillet et forslag om at indføre en minimumsstraf på ét års fængsel - på samme måde som et bredt flertal i Folketinget i 2009 blev enige om, at våbenbesiddelse på offentligt sted minimum koster ét år bag tremmer.

»Vi ved, at dummebøder er omsiggribende, og vi kan se på en række sager, at det koster for lidt for de bandemedlemmer, der opkræver dummebøder. Den eneste ting, der er afgørende for, om de fortsætter med deres metoder, er, hvad det koster, hvis de bliver taget,« siger DFs retsordfører, Peter Skaarup.

Vigtig signalværdi

Bandeekspert og SSP-koordinator Jean-Jacques Royal vurderer, at strafniveauet ikke nødvendigvis vil have indflydelse på brugen af dummebøder internt i de hårdkogte kriminelle miljøer, men at det vil kunne virke afskrækkende på de kriminelle, der ser det som en smutvej til lette penge.

»Dummebøder er blevet lidt mere almindelige, for vi ser nogen, der egentlig ikke laver helt så alvorlig kriminalitet, men uddeler de her dummebøder, fordi de ser det som en let måde at skaffe penge. Selv meget unge, helt ned til 15-16-års alderen, uddeler dummebøder. Og når ofrene først har betalt, så kommer de bare igen. Det vil kunne få en effekt på dem, hvis de risikerer en hårdere straf,« siger Jean-Jacques Royal og understreger, at hvis dummebøder skal udryddes, så er det også et spørgsmål om at få flere til at turde anmelde.

»Uanset om det handler om 1.500 kr. eller 100.000 kroner, så er ofrene jo virkelig bange, for med dummebøder bliver der som regel også sendt trusler af sted. Så signalværdien i en hårdere straf er vigtig, men det er mindst lige så vigtigt, at sagerne bliver taget alvorligt, og at der bliver handlet,« siger han.

Ikke det eneste svar

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, afviser ikke, at højere straffe kan komme på tale - men i første omgang ønsker han at få kortlagt omfanget og håndteringen af dummebøder for netop at finde svar på, hvordan mørketallet kan komme frem i lyset.

»Brugen af dummebøder er mere kompleks, end at højere straf er det eneste svar. Vi skal i retsudvalget se på, hvordan det her skal gribes an, så forældre, hvis børn bliver presset til at betale dummebøder, vælger at gå til politiet i stedet for bare at betale,« siger han og foreslår, at retsudvalget påtager sig at udforme en beretning om problematikken.

Regeringspartiet de Radikale afviser at tale om minimumsstraffe, men retsordfører Jeppe Mikkelsen er klar til at se nærmere på problemet med dummebøder.

»Det er en uskik, at vi på Christiansborg går ind og detailregulerer, hvad sager skal koste af straf. I stedet skal vi tage fat om det egentlige problem, og det er der sikkert i politiet nogle bud på, hvordan vi kan gøre. Jeg er åben for at kigge på det,« siger han og påpeger, at politiforliget fra november også har sikret et fortsat styrket fokus på bandeproblematikken.

DFs forslag skal behandles i Folketinget til februar.