DF baner vej for jordskredsvalg

Kristian Thulesen Dahls største bedrift som partileder er, at han har drevet Dansk Folkeparti frem mod nye højder og er ved at bane vejen for et veritabelt jordskredsvalg.

Foto: GEORG HOCHMUTH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en en overset, men helt central pointe, at Kristian Thulesen Dahl har været i stand til at underspille sit partis fremgang og optræde med så stor ydmyghed, at DFs fremgang ikke skaber panik og udløser markante modreaktioner. Med Kristian Thulesen Dahl som tillidsvækkende frontfigur er DF blevet stuerent i en grad, så en stor del af befolkningen end ikke studser over, at partiet har kunnet overhale Socialdemokratiet og i dag haler kraftigt ind på Venstre. For ganske få år siden ville disse bevægelser i dansk politik have været utænkelige, og det ville have været umuligt at opdrive en valgforsker med fantasi til at forestille sig, at DF ville kunne vokse sig større end Socialdemokraterne.

Var udviklingen sket med Pia Kjærs­gaard som leder, ville modstanden mod DFs vokseværk uden tvivl have været indædt, eftersom hun delte danskerne i tilhængere og modstandere.

Kristian Thulesen Dahls svendestykke som partileder består i, at han har kunnet overtage et fremgangsrigt parti, fastholde partiets mærkesager og samtidig gøre en stor del af befolkningen tryg ved partiets succes. Dagens målinger i Berlingske illustrerer, hvor godt projektet er ved at lykkes for Thulesen Dahl og DF-ledelsen:- Ifølge Gallup står Dansk Folkeparti til at få ikke mindre end 21,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen, hvilket placerer partiet foran Social­demokratiet (20,3 procent) og i hælene på Venstre (23,9 procent).- I Gallups opgørelse over partiernes position forud for valget til Europa-Parlamentet søndag den 25. maj står DFs spidskandidat Morten Messerschmidt til at få flest stemmer, ligesom DF står til at få størst støtte fra danskerne.Sagt uden overdrivelse er der tale om historiske tal, som i næste ombæring gør det højst relevant at tale om udsigten til et jordskredsvalg – både ved valget til Europa-Parlamentet og det næste folketingsvalg.

DF er levedygtigt

Fra at være rubriceret som en døgnflue – uden chance for overlevelse – har DF vist sig ekstremt levedygtigt. Fra at være et udskældt protestparti er DF lykkedes med transformationen til et stort, indflydelsesrigt og i stigende grad accepteret parti i Folketinget. Dertil kommer, at partiet i skikkelse af Kristian Thulesen Dahl råder over en leder, som danskerne placerer i toppen, når de skal forholde sig til troværdigheden og kompetencerne hos partiformændene på Christiansborg.

Netop fordi udviklingen har været så langsigtet, er det en fejlslutning af dimensioner at tro, at DF for tiden fejrer triumfer hos vælgerne, fordi der er valg til Europa-Parlamentet, og fordi Morten Messerschmidt konstant formår at gøre sig synlig i valgkampen.Sagen er snarere, at partiets succes er mere rodfæstet, end dets modstandere har lyst til at se i øjnene. Hovedforklaringen på DFs første fremgang skal især findes i partiets tidlige kritik af Danmarks indvandrings- og integrationspolitik tilbage i 1990erne, hvor partiet kunne appellere til mange S-vælgere, som var uenige i Social­demokraternes kurs. Det store gennembrud – målt på indflydelse – kom ved valget i 2001, da DF blev det afgørende støtteparti for Anders Fogh Rasmussen og VK-regeringen. På valgaftenen trådte partiet direkte ind i magtens maskinrum, og det er tankevækkende, at stort set ingen iagttagere mente, at partiet ville være i stand til at løfte den opgave. Men som bekendt endte VKO-alliancen med at sidde ved magten i 10 år. I de sidste år – med Lars Løkke Rasmussen som nytiltrådt statsminister – foretog DF et nyt kvantespring, da det lagde stemmer til genopretningspakken med halveringen af dagpengeperioden i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011.

Værdipolitisk hardliner, men blød på værdierne

Siden valget har DF kunnet kapitalisere på Helle Thorning-Schmidts løftebrud, og til socialdemokraternes frustration har Dansk Folkeparti ydermere placeret sig som partiet, der nok ønsker orden i samfundsøkonomien, men som advarer om reformernes konsekvenser for de mere udsatte medborgere, alt imens partiets klassiske krav om en stram og konsekvent indvandrings- og retspolitik fremhæves. Kort sagt, Kristian Thulesen Dahl formår både at optræde som regeringens sociale samvittighed og som hardliner i værdipolitikken. Den særegne kombination af rød velfærdspolitik og blå værdipolitik – mellem et tydeligt socialdemokratisk islæt og borgerlige værdier – har vist sig mere effektiv end nogensinde.I dag appellerer DF ikke alene til S-vælgere, men i stigende grad også til V-vælgere.

I den forbindelse har Lars Løkke Rasmussen haft svært ved at fastholde de mere EU-skeptiske borgerlige vælgere i et debatklima, hvor bekymring over social dumping og velfærdsturisme har været de dominerende temaer.Frem til næste folketingsvalg vil partierne – både til højre og venstre side i Folketinget – forsøge at inddæmme DF. Men historien viser, at det er uhyre svært at holde DF nede. Tallene i dagens målinger taler for sig selv.