Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke noget ansvar for det famøse afbud fra udenrigsminister Lene Espersen (K) til et møde i det arktiske samarbejd Artic 5, selvom han på forhånd var advaret mod, at det ville være en stor fejl, hvis udenrigsministeren ikke deltog.
Det mener Dansk Folkepatis gruppeformand Kristian Thulsen Dahl, der tilmed tvivler på, at Løkke kunne have ændret hendes beslutning.
"Jeg er ikke sikker på, at han kunne tvinge hende til at tage afsted. Hun er jo formand for et andet parti. Men efter hvad jeg har hørt i sagen, så har alle, der har været tæt på hende, ment, at hun skulle rejse. Så jeg tror ikke, det har skortet på opfordringer til at rejse. Så beslutningen om ikke at tage afsted er hendes ansvar," siger Kristian Thulesen Dahl.
Han anser sagen om tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers (K) advarsel om, at regeringen var ved at begå en "kæmpefejl" forud for mødet, som et eksempel på, at regeringens modstandere forsøger at holde sagen i kog. Også selvom historien stammer fra et medlem af regeringens eget koordinationsudvalg.
"Man forsøger at holde sagen flyvende, og når ikke man kan finde på mere om Lene Espersen, så prøver man at inddrage statsministeren. Men vi har ikke nogen grund til at tro, at statsministeren ikke har talt sandt overfor Folketinget i denne sag. Det er ikke fugls føde på sagen," siger Kristian Thulesen Dahl, der dog understreger, at ministrene skal tale sandt for folketinget.
"Det står vi selvfølgelig fast på. Ministrene skal altid tale sandt for Folketinget," siger Kristian Thulesen Dahl.