DF anerkender problemer med miljøtal

Dansk Folkepartis landbrugsordfører og formand for miljø- og fødevareudvalget, René Christensen, erkender, at der er problemer med regeringens regnestykke for landbrugspakken. Han siger, at det havde været passende, hvis de Konservative havde givet miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) »en lille næse.«

Foto: Liselotte Sabroe. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (im) til høring i Miljø- og Fødevareudvalget tirsdag d. 23. februar 2016. Formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, DF's René Christensen (th), havde indkaldt ministeren til høringen efter kritikken af ministeriets landbrugspakke.
Læs mere
Fold sammen

Endnu et parti i blå blok på Christiansborg giver udtryk for, at regeringens regnestykke for den nye landbrugspakke ikke er retvisende. Dansk Folkepartis landbrugsordfører, René Christensen, blev i går overbevist af syv forskere, som forklarede Folketinget, at man ikke kan regne, som regeringen har gjort.

Striden om regeringens tal har slæbt dybe spor gennem Slotsholmen det seneste døgn, fordi de Konservative og rød blok har udtrykt mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastholder, at han ikke vil skille sig af med sin minister.

René Christensen betoner, at landbrugspakken ifølge hans samlede vurdering ikke vil skade naturen betydeligt. Men også at han de seneste dage er kommet frem til, at der er problemer med regeringens regnemetoder. René Christensen er også formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, så det var ham, der ledede det samråd i Folketinget om landbrugspakken tirsdag, som førte til, at de Konservative trak partiets tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

René Christensen oplyser, at han allerede efter folketingsvalget i sommer kom til de første orienteringer i Miljø- og Fødevareministeriet om landbrugspakken, og at forhandlingerne tog afsæt i den 16-punktsplan, som skulle forbedre forholdene for danske landmænd. En plan Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti havde udarbejdet sammen.

På nær de afsluttende møder var René Christensen den politiker fra Dansk Folkeparti, som deltog i flest forhandlinger om landbrugspakken. Han siger, at pakken havde høj prioritet.

»Det var jo det eneste, blå blok samlet var gået til valg på. Og den skulle være klar, så landmændene kunne gøde mere i dette forår. Derfor blev det også et forholdsvis forhastet forløb; det gik i hvert fald stærkt,« siger René Christensen.

Kvælstofsagen handler om, hvorvidt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har givet rigtige oplysninger til Folketinget om landbrugspakken. Ministeren har flere gange fortalt og skrevet, at pakken udløser et grønt plus for miljøet. Hun har også lagt et regnskab frem for Folketinget, som viser, at kvælstofmængden reduceres i alle år fra 2016 til 2021. Men en gennemgang i Berlingske og vurderinger fra landets forskere har sået alvorlig tvivl om disse oplysninger.

Hvordan formulerer ministeren over for jer, at landbrugspakken vil gå i et grønt plus?

»Det kan jeg ikke huske ordret. Vi får en masse bilag og tal. Vi har fra start vidst, at pakken ikke isoleret set gik i plus. Det vidste vi allerede før valget,« siger René Christensen.

Diskuterede I, om det kunne blive et problem, at pakken ikke gik i plus?

»Det vidste vi godt. Vi skulle bare have regnearket til at gå op, så det kunne lade sig gøre i den virkelige verden. Vi vidste godt, at der var en udfordring, men at vi kunne løse det ved at fratrække baseline.«

Baseline betyder udefrakommende faktorer, som påvirker miljøregnskabet positivt.

Hvad mener du med, at I skulle have regnearket til at gå op?

»At det skulle kunne opfylde EUs direktiver. Vi skulle sikre, at det kunne godkendes.«

Havde I tabellen over kvælstof til havmiljø, som på bundlinjen viser et grønt plus fra 2016 til 2021, fremme under forhandlingerne?

»Ikke i den form. Vi havde masser af tal på bordet. Men jeg så tabellen, da den kom som svar til Folketinget.«

Hvilket indtryk efterlod tabellen?

»Selvfølgelig kommer det til at se mere positivt ud de første år, fordi man har puljet årene,« siger René Christensen.

Det helt store kritikpunkt i regeringens regnskab er netop, at man har lagt effekter fra 2013, 2014 og 2015 ind under året  2016.

Talte I om under forhandlingerne, at regeringens embedsmænd havde lagt effekter fra flere år ind i 2016?

»Ja, det ved jeg godt. Men jeg ved ikke, hvordan de har lagt dem sammen. Og selv om jeg havde fået det at vide, ville jeg ikke kunne se, om det var rigtigt eller ej. Det må man jo have tillid til. Vi har ikke vores egne forskere til at kigge det igennem,« siger René Christensen.

Talte I om under forhandlingerne, at det kunne være problematisk at pulje årene?

»Nej.«

Hvornår gik det op for dig, at regeringen havde gjort det?

»Da det står i Berlingske,« siger René Christensen.

Det gjorde det første gang 14. februar i år.

Er det dit samlede indtryk i dag, at regnemetoden er problematisk?

»Syv forskere har fortalt os, at man ikke kan lægge tal sammen på den måde, regeringen har gjort. Det anerkender jeg.«

Hvis metoden er problematisk, hvad siger det så om det samlede regnskab, I er blevet præsenteret for af ministeren?

»Hvis det var mig, der var minister og havde siddet i samråd, så havde jeg sagt: Ja, det er problematisk,« siger René Christensen.

Når du accepterer, at regnemetoden er problematisk, har de Konservative så en pointe i, at regeringens regnestykke ikke er retvisende?

»Ja, men så skulle de give hende en lille næse for det - i stedet for at skyde gråspurve med kanoner.«

Men vi er enige om, at regnestykket ikke er retvisende?

»Ja, men vi har på intet tidspunkt følt, at ministeren ville føre nogen bag lyset. Havde ministeren ikke taget de to sidste linjer i regnskabet med, havde det været godt nok.«

Men de to sidste linjer er med?

»Ja, der er sket en fejl, men det berettiger ikke til ministerfyring. Forskerne siger, at den måde, man har gjort det på i ministeriet, ikke er rigtig, og det tror jeg på. Men på den lange bane kan det blive godt for miljøet. Det gør mig rolig.«

Har I fået retvisende oplysninger af ministeren?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Syv forskere har stillet spørgsmål ved regeringens tal, og det tager vi til efterretning.«

Hvor vigtigt er det, at Folketinget får korrekte tal, når man skal forhandle afgørende forandringer for landbruget og naturen?

»Det er vigtigt. Folketinget skal altid have rigtige tal, og Folketinget skal altid have den nyeste viden.«

Hvor problematisk er det, når en minister ikke giver retvisende tal?

»Jeg anerkender, at der er stillet spørgsmål ved de tal, men det ændrer ikke på, hvordan politikken bliver udført.«

Når det er din opfattelse, at I ikke har fået korrekte svar, er det så ikke i orden, at de Konservative reagerer?

»Jeg synes, man skulle have sagt til ministeren: Kan vi ikke få genberegnet de tal. Det havde været fair.«

Når du nu fortæller, at det først er inden for de seneste uger, at det er gået op for dig, at regnemetoden er problematisk, hvordan kan Dansk Folkeparti så hævde, at man hele tiden har gennemskuet regnskabet?

»Jamen, vi har hele tiden været klar over, at det er en landbrugspakke. Det vidste vi fra dag ét. Og så er det ikke marginalerne, der skal afgøre det. Nogle gange bliver man blæst helt baglæns af alle de regneark. Der er rigtig meget nørderi om det ene antal ton eller det andet antal ton, og så må man jo spørge ind til det.«

Hvordan kan I hævde, at I har gennemskuet regnskabet fra start?

»Det er en sjov sag, som er kommet til at handle om en meget lille ting. Ja, der er sået tvivl om tallene, men det berettiger ikke til, at man fyrer en minister.«

En næse er ok?

»Ja, det ville et flertal nok give hende,« siger René Christensen.

Havde Dansk Folkeparti støttet en næse for misvisende tal?

René Christensen begynder at grine.

»Det ved jeg ikke lige.«

Han tænker et par sekunder.

»Det vil jeg ikke svare på, fordi sagen er så betændt, som den er nu.«

 

Tidslinje over kvælstofsagen - klik på pilene eller træk i billedet: