Regeringen præsenterer i dag sit udspil til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Flere ting er allerede præsenteret. Her er, hvad vi ved.
Når regeringen i dag klokken 13 præsenterer sit udspil til en reform af politiet og anklagemyndigheden, skal det ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) sikre »almindelige danskeres tryghed og frihed«:
»Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Man skal ikke være bange for at gå ned i sin egen vaskekælder, og man skal ikke gå uden om indkøbscentrene på den københavnske vestegn,« sagde hun.
Og siden har der været indædt debat om de udtalelser, hvor Mette Frederiksen er blevet anklaget for at udskamme drenge med ikkevestlig baggrund.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har allerede præsenteret flere dele af regeringens udspil, og her er i hovedtræk, hvad vi ved:
Politiets centrale organ, Rigspolitiet, skal halveres, og knap 900 årsværk vil blive berørt i den øvelse. 240 stillinger skal spares væk for at give plads til at prioritere mere nærpoliti, og de øvrige medarbejdere og deres opgaver skal flyttes fra centralt hold og ud i landets politikredse.
Det løftede Mette Frederiksen allerede sløret for i februar.
Otte nuværende specialenheder samles i en ny politikreds. Ifølge Nick Hækkerup skal et nyt »kraftcenter« oprettes som Danmarks 13. politikreds med 800 medarbejdere og egen politidirektør med afdelinger i København og Aarhus. Arbejdstitlen er National Efterforskningsenhed.
Enheden skal opklare de mest komplicerede forbrydelser, og den erstatter enhederne Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), SØIK (populært kaldet Bagmandspolitiet), Særlig Efterforskning Vest, Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund og Politiets Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK).
»Vi lægger op til en kæmpestor forandring af dansk politi. Vi har i dag et enhedspoliti, som klarer alle opgaver, men vi konstaterer, at vi bliver nødt til at have en enhed, som kan håndtere særligt kompliceret efterforskning,« sagde Nick Hækkerup lørdag til Berlingske:
»Det betyder, at nogle af de sager, som de enkelte kredse har måttet slås med, og som har været en lige lovlig stor mundfuld, kan flyttes til denne enhed.«
Der skal oprettes 20 nærpolitienheder på tværs af landet. Der er den mulighed, at man i den enkelte politikreds siger, at placeringen af den nye nærpolitistation er der, hvor der er en i forvejen. Placeringerne af de nye nærpolitistationer kendes endnu ikke.
»Politiet er blevet for centraliseret og er kommet for langt væk fra borgerne. De seneste 20 år har der været en tendens til, at mere og mere er blevet centraliseret, og undervejs har man så fået smidt noget af det, der var godt, og nærheden, ud. Det gælder både hos politiet og på en række andre områder,« sagde Hækkerup søndag til Jyllands-Posten.
Det seneste politiforlig blev indgået i 2015 mellem den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative og Socialdemokratiet.
Aftalen skulle gælde for 2016 til 2019. Men i september 2019 besluttede Nick Hækkerup at udskyde forhandlingerne til efteråret 2020, så den nye aftale kommer til at løbe fra 2021. Det var på grund af store udfordringer for politi og kriminalforsorg, at ministeren udskød forhandlingerne, lød det dengang.
Den nye aftale skal efter planen gælde fra 2021.
