Det ved vi om Løkke og Hjorts store planer: Lavere skat og SU, senere pension og strammere flygtningeregler

Overblik Lars Løkke Rasmussen har i dag præsenteret sin længe ventede 2025-plan. Senere kommer Claus Hjort Frederiksen med regeringens bud på næste års finanslov. Hvem får flere penge, hvem får færre? Her er, hvad vi ved. Artiklen opdateres løbende. Senest 11.30.

Det er en af de dage i dansk politik, der vil blive skrevet ind i de politiske historiebøger med fed og skrigende skrift.

I dag præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen nemlig regeringens store og længe ventede plan for Danmarks økonomi frem mod 2025, den såkaldte 2025-plan.

Planen hedder »Helhedsplan – for et stærkere Danmark«, og klokken 10 løftede hele sløret for den plan, der skal sikre regerings fortsatte eksistens og løse en række udfordringer for Danmark.

Og ikke nok med det, så fremlægger finansminister Claus Hjort Frederiksen klokken 12.15 regeringens bud på næste års finanslov.

Jo, det kan blive en skelsættende dag i dansk politik.

Her er, hvad vi ved om de to store planer:

Senest opdateret klokken 11.30

2025-planen

  • Øget råderum. Regeringen vil finde 65 milliarder kroner og sende en kvart million flere i arbejde.
  • Offentlig vækst på 0,5 pct. Regeringen vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,5 procent årligt frem til 2025. Det svarer til 22 mia. kroner frem mod 2025 og er stik modsat Løkkes valgslogan, der lød på udgiftsstop – også kaldet nulvækst - på 0,0 procent.
  • Lavere skat i bunden. Der skal indføres en jobfradrag, så skatten for dem med de laveste indkomster bliver lettet med omkring syv procent. Samtidig skal en såkaldt jobpræmie få flere langtidsledige i arbejde.
  • Lavere skat i toppen. Løkke foreslår også en skattelettelse på fem procentpoint for dem, der tjener mellem en halv og en hel million kroner årligt. De skal fremover betale 10 procent i topskat mod 15 procent i dag af beløbet over en halv million og op til en million. Indkomst over en million skal stadig beskattes med 15 procent topskat.
  • SUen skæres kraftigt. Regeringen lægger op til, at SUen fremover skal ændres, så halvdelen af SUen fremover vil være et rentefritlån. Lånet vil være frivilligt, og vælger den studerende hele lånet til, vil det samlede beløb være højere end i dag.
  • Pensionsalderen hæves. Danskere født i 1958 eller senere kan se frem til en senere pensionsalder. I stedet for at trække sig tilbage som 67-årig, vil de først kunne gå på pension et halvt år senere, og det vil allerede være i 2025 i stedet for i 2030, som det var planlagt i tilbagetrækningsreformen fra 2006.
  • Rentefradrag sænkes. Rentefradraget til f.eks. lån til bolig nedsættes gradvist med i alt 5 procentpoint i 2021-2025.
  • Reservepulje til boligejere. Der skal afsættes en reserve på 24 mia. kr. frem mod 2025 til at sikre tryghed for boligejerne, når der kommer nye ejendomsvurderinger. Der står ikke i planen, hvordan pengene skal bruges, og om det betyder, at boligskatten låses fast ellers sænkes, som de Konservative har som krav til forhandlingerne.
  • PSO-afgift afskaffes. PSO-afgiften, der er en afgift på strøm på elregningen for borgere og virksomheder, bliver sløjfet og skal finansieres via finansloven. Regeringen skal finde 70 mia. kroner over de næste ti år.
  • Færre asylansøgere. Regeringen har hidtil vurderet, at der vil komme 25.000 asylansøgere til Danmark i år. Men det tal skønner regeringen nu til blot at blive på 10.000, og det vil spare statskassen for tre milliarder kroner.
  • Strammere udlændingepolitik. Der skal indføres en nødbremse til asylansøgere. Hvis antallet igen stiger eksplosivt, skal flygtninge kunne afvises ved grænsen uden asylansøgning og sendes tilbage til hjemlandet. Reglerne om permanent opholdstilladelse skærpes markant, med det formål at sende flere flygtninge hjem. Indsatsen med udsendelse og hjemtagelse af afviste asylansøge intensiveres. Inticitamentet til at vende hjem skal desuden øges.
  • Grøn check sløjfes. Skattefradraget på den grønne check, der er et årlig beløb på 950 kroner, for indkomster mellem 222.000 kroner og 379.900 kroner, bliver fjernet.
  • Øget pensionsfradrag. Ifølge Børsen vil danskere under topskattegrænsen får et fradrag på 15 procent af indbetalinger på en pensionsopsparing, svarende til 4.500 for en LO-arbejder.

Finanslov

Det vil regeringen bruge penge på:

  • Kræftplan. Regeringen vil afsætte samlet set 1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020 til en ny kræftplan.
  • Plejehjem. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til »øget livskvalitet og selvbestemmelse for landets plejehjemsbeboere«.
  • Daginstitutioner. Regeringen vil afsætte 580 mio. kr. over fire år til daginstitutionsområdet, »så både trivsel og læring øges for det enkelte barn«.
  • Pulje til svage kommuner. Regeringen vil oprette en særtilskudspulje på 300 mio. kr. »målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår«.
  • Genopretning af Skat. Regeringen vil afsætte 6,8 mia. i perioden 2017-2020 til at styrke det skandaleramte skattevæsen. Allerede i 2017 vil regeringen afsætte 1,3 mia. kr.
  • Sikkerhed. Regeringen vil i alt afsætte 2,2 mia. kr. frem mod 2020 til en ny sikkerhedspulje til bekæmpelse af bl. a. terror og en styrkelse af forsvaret og politiet. Kun 100 mio. kr. afsættes til næste år.
  • Ungdomskriminalitet. Regeringen vil afsætte 70 mio. kr. årligt til en indsats mod ungdomskriminalitet.
  • Højere straffe. Regeringen vil afsætte 90 mio. kr. fra 2017 til 2020 til en pulje, der skal bruges til at skærpe straffene for kriminalitet. Regeringen vil bl.a. hæve straffen for grov gruppevold med en tredjedel.
  • Nærområderne. Regeringen vil afsætte yderligere 1 mia. kr. i 2016 og 2017 til at øge indsatsen i nærområderne. Disse penge kommer fra mindre udgifter end ventet på udlændingeområdet.
  • Veteraner. Regeringen vil afsætte 20 mio. kr. frem mod 2019 til at styrke indsatsen for danske veteraner.
  • Infrastruktur. Regeringen vil afsætte 525 mio. kr. frem mod 2020 til en udvidelse af E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S. Derudover vil regeringen fremrykke Storstrømsbroen og iværksætte en forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København.
  • Trecifret millionbeløb til diplomati. Udenrigsminister Kristian Jensen har fået lov at afsætte millioner til en styrkelse af »det klassiske diplomati« og det danske udenrigsarbejde.

Det vil regeringen tage penge fra:

  • Udlændingeområdet: Regeringen nedjusterer det forventede antal asylansøgere. I stedet for 25.000 asylansøgere i 2016, forventer regeringen 10.000. I 2017 og i årene derefter forventes ligeledes 10.000 asylansøgere. Dette nye skøn betyder, at udgifterne på asyl- og udlændingeområdet i 2017 vil være op imod 3 mia. kr. lavere end forventet. 1,1 af de sparede milliarder overføres dog til udviklingsbistand.
  • Offentlige midler: Regeringen har gennemført analyser på en række områder, som ifølge regeringen åbner muligheder for effektiviseringer i det offentlige. Bl.a. mener regeringen at kunne spare 15 mio. kr. i 2017 og 2018 på Erhvervsstyrelsen, 50 mio. kr. i 2017 stigende til 125 mio. kr. i 2020 på Banedanmark, ligesom taksterne for salærer til forsvar i straffesager bliver reduceret.
  • Uddannelse: Regeringen vil spare penge på uddannelsesområdet gennem effektiviseringer. Tiltagene frigør 140 mio. kr. i 2017 og knap 250 mio. kr. i 2018 og årene frem. Regeringen lægger bl.a. op til at sætte ydelsen ned for elever på produktionsskoler og sætte et loft over statstilskud til efterskoleophold samt skære i diverse bevillinger til videregående uddannelser.
  • Sygedagpenge: Regeringen vil spare 22 mio. kr. i 2018 og 27 mio. kr. fra 2019 og frem ved at stramme reglerne for sygedagpenge, så det ikke er muligt for sygedagpengemodtagere at optjene ret til ferie.
  • Bloddonation: Regeringen vil indføre en ny screeningsmetode i forbindelse med bloddonationer, kendt fra Sverige, Norge og Island, som ifølge regeringen kan spare det offentlige for 27 mio. kr. i 2017 og 32 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.