Det ved vi om kandidaternes penge til valget

Overblik: Venstres Troels Lund Poulsen budgetter med 500.000 kr. til valgkampen. Lokalafdelingerne i 3F har også flækket sparegrisen. Få overblik over De skjulte valgpenge.

Özlem Sara Cekic fra SF (t.h.) har omtrent 110.000 kr. til sin valgkamp, mens Liv Holm Andersen fra de Radikale nærmer sig et valgbudget på 100.000 kr. Arkivfoto fra Folketingets åbning i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikales Liv Holm Andersen har ligesom flere partifæller fået 20.000 kr. af minkavlerne fra Kopenhagen Fur.

SFs Lisbeth Bech Poulsen har fintalt og opererer nu med et samlet valgbudget på 49.550 kr.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har de seneste dage modtaget et øremærket beløb på 12.000 kr. fra den lokale fagforening 3F Kastrup.

Det ruller ind med nye oplysninger til Berlingskes database over folketingskandidaternes valgpenge. Siden databasen blev lanceret tirsdag, har yderligere 28 folketingskandidater leveret nye oplysninger. Dermed indgår to af tre af samtlige 774 folketingskandidater i et eller andet omfang i undersøgelsen af politikernes penge.

Projektet De skjulte valgpenge forsøger helt ned på kandidatniveau at kortlægge, hvor politikerne får deres penge til valgkampen fra. Som en del af undersøgelsen har vi bedt samtlige folketingskandidater om at fremlægge deres valgbudget og konkrete beløb fra private bidragsydere.

Her er, hvad vi foreløbig ved:

  • Der er meget stor forskel på, hvor mange penge hver politiker har til sin valgkamp. Nogle politikere har meget få kroner - eller slet ingen - mens enkelte fører valgkamp for flere hundredtusinder kroner. Venstres Troels Lund Poulsen har f.eks. et samlet valgbudget på 500.000 kr. Enkelte i rød blok kan også være med. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil og Magnus Heunicke har valgbudgetter på henholdsvis 300.000 kr. og 250.000 kr. 187 politikere har oplyst, at de får private bidrag. De samlede private bidrag for hver politiker varierer ligeledes fra få hundrede kroner til flere hundredtusinder kroner.

 

  • Der er også meget stor forskel på, om politikerne vil oplyse vælgerne om deres valgpenge. Rød blok er generelt mere åben end blå blok. De mest åbne politikere kommer fra Enhedslisten og de Radikale, mens de mindst åbne politikere er fra Venstre og de Konservative. Selv om denne tendens tager afsæt i de enkelte kandidater, flugter mønstret med, at Venstre og de Konservative som parti normalt topper listerne over, hvem der får flest penge. Altså: Jo flere penge, desto mindre lyst til at lægge beløbene og bidragyderne åbent frem. Der er også en klar tendens til, at nye kandidater (med mindre budgetter) er betydeligt mere åbne end siddende folketingsmedlemmer.

 

  • Flere politikere i rød blok lader til at få markante beløb fra fagbevægelsen. Især lokalafdelingerne i fagforeningen 3F har flækket sparegrisen. Eksempelvis giver 3F Aalborg 60.000 kr. til Enhedslistens Stine Brix og 30.000 kr. til SFs Lisbeth Bech Poulsen. 3F Aalborg har betinget sig, at modtagerne kæmper for fagforeningens dagsorden.

 

  • Enhedslisten fører en usædvanlig valgkamp. Flere af EL-kandidaterne har angivet et samlet valgbudget på nul kroner. Det betyder ikke, at partiet står uden penge. I alt planlægger Enhedslisten at føre valgkamp for knap fire mio. kr. Men partiet fører en særlig kollektiv valgkamp, hvor partiets 21 spidskandidater får høj prioritet. Den enkelte kandidat har således ikke et personligt valgkampsbudget.

 

  • Flere bidragydere sender politikerne nøjagtigt 20.000 kr., hvilket præcist er grænsen for, at politikerne ikke behøver at oplyse donationen, så bidragyderen som udgangspunkt ikke dukker offentligt op. Både Kopenhagen Fur og Bryggeriforeningen har givet flere folketingsmedlemmer hos de Radikale netop 20.000 kr. Kopenhagen Fur  og Bryggeriforeningen vil ikke selv oplyse om bidragene, hvilket lader til at være en generel tendens blandt de virksomheder og organisationer, som overvejende sender penge til blå blok og de Radikale.

 

  • I alt er der indberettet valgkampsbudgetter til Berlingskes database for rundt regnet 13 mio. kr. Det reelle beløb er langt større. Især fordi mange af de politikere fra Venstre og de Konservative (og til dels Liberal Alliance), som ventes at få flest penge, ikke vil lægge deres donationer frem. Flytter man fokus til de politiske landsorganisationers regnskaber, får man et indtryk af, hvor mange penge der smides ind i valgkampen. Folketingsvalget i 2011 er opgjort til knap 140 mio. kr. I 2011 rullede private bidrag for godt 80 mio. kr. ned i partikasserne - godt 60 mio. kr. til rød blok mod godt 20 mio. kr. til rød blok. De Radikale lagde efterfølgende alle større bidragydere frem, og her får man en indikation af beløbenes størrelse på partiniveau. Dansk Industri sendte 750.000 kr. til de Radikale, Dansk Arbejdsgiverforening 500.000 kr. og A. P. Møller - Mærsk A/S 450.000 kr. De valgbudgetter og bidrag til enkeltkandidater, som indgår i Berlingskes database, skal lægges oven i pengene til landsorganisationerne.