Det svenske tigerspring

Rigtig mange politikere rundt omkring i Europa forsøger i disse måneder at lure, hvordan det tilsyneladende er lykkedes Sverige at ignorere både finanskrise og global depression, men forklaringerne er mange og svære at kopiere.

Den svenske økonomi er i 2010 vokset nogenlunde tre gange så kraftigt som den danske, og når de danske konservative fremhæver Reinfeldt-regeringens skattelettelser for ca. 70 milliarder kroner på blot fire år, giver svenske økonomer dem ret – men for at finde den fulde forklaring skal det kombineres med bl.a. solide statsfinanser, valutapolitikken, lave renter, ansvarsfulde virksomheder og et stærkt boligmarked.

»Man har gjort det mere lønsomt at arbejde, og vi har faktisk set, at beskæftigelsen faldt uforholdsmæssigt lidt i forhold til økonomien under nedturen i 2009, og dér kan man formode, at skattelettelserne har spillet ind. Men først og fremmest har det på kort sigt bevirket, at folk har haft flere penge mellem hænderne, og at husholdningernes forbrug er fortsat på et højt niveau, selv da industrien blev hårdt ramt,« siger formand for Det Finanspolitiske Råd, professor i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet Lars Calmfors.

Men hverken han eller Nordeas cheføkonom i Sverige, Annika Winsth, ser det som den primære årsag bag Sveriges optur

»Det allervigtigste har i mine øjne været, at man har haft balance i nationaløkonomien, for det har været hele forudsætningen for, at man kunne sænke skatterne. Min vurdering er samtidig, at de lave renter har været lige så vigtige som skattelettelserne og så det faktum, at folk ikke mistede deres penge på boligmarkedet som i Danmark,« siger Annika Winsth, mens Calmfors desuden peger på den devaluerede svenske krone og industriens kriseplaner med f.eks. nedsat arbejdstid i stedet for fyringer.

Stigende boligmarked under krisen

At boligmarkedet er fortsat med at stige under krisen er i sig selv en historie med mange parametre – herunder paradoksalt nok, at nybyggeriet i årevis har ligget på et lavt niveau – og det er ikke alle, der på længere sigt er trygge ved den enorme, private gældsætning og den risiko for sammenbrud, som det har medført.

Samtidig kritiserer oppositionen regeringen for at have ofret de svageste, da man bl.a. har skåret 34 milliarder på dagpenge og sygedagpenge, samtidig med at arbejdsløsheden trods flot økonomi ligger højere end den danske, og for at ulighenden dermed er øget, selvom de fleste har fået flere penge på lommen.

Skattelettelserne var veltimede

Men selv den åbent socialdemokratiske seniorøkonom ved SEB og adjunkteret professor i nationaløkonomi ved Lunds Universitet Klas Eklund mener, at skattelettelserne i sig selv var veltimede.

»Det er godt med et jobskatteafdrag, der primært gavner lav- og middelindkomstagere, men man kan diskutere, om det har givet så meget, som regeringen påstår, og det er i hvert fald ikke den vigtigste forklaring på Sveriges fremgang. Hvis man sammenligner med krisen i 90erne, så er det budgetdiciplinen og de stærke finanser, der har været den store forskel. Man havde et råderum, der gjorde, at man ikke behøvede at stramme, men kunne satse på en ekspansiv politik, da der var mest behov for det,« siger Klas Eklund.