Det siger reglerne om politikernes »efterløn«

Både folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionsformænd har ret til efterløn i en vis periode, efter de fratræder deres politiske hverv - også selvom de tiltræder et nyt fuldtidslønnet, politisk hverv. Her er reglerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsvarsminister Carl Holst (V) er endt i et sandt stormvejr, efter det er kommet frem, at han - helt som reglerne foreskriver det - kan hæve et eftervederlag på godt 830.000 kroner efter sine mange år som først amtsborgmester, siden regionsformand og samtidig indkassere en klækkelig ministerløn på ca. 1,2 mio. kroner årligt.

Carl Holst er imidlertid langt fra den eneste toppolitiker herhjemme, der har flyttet politisk taburet i løbet af karrieren og i den forbindelse har kunnet hæve løn og efterløn samtidig.

Men hvad siger reglerne egentlig?

Borgmestre på efterløn

En fratrådt borgmester har ret til efterløn i en periode, der reguleres efter den samlede tid med borgmesterkæde. Afhængig af, hvor længe borgmesteren har siddet på sin post, vil efterlønnen blive udbetalt med et éngangsbeløb og derefter månedlige udbetalinger. Det fremgår af §20 i Bekendtgørelsen om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv.

Hvis en fratrådt borgmester bliver ny borgmester eller regionsformand, får vedkommende ikke efterløn. Men ingen steder i reglerne står der noget om, hvad der sker, hvis en fratrådt borgmester bliver valgt til Folketinget eller bliver minister - så her bortfalder efterlønnen altså ikke.

Det var eksempelvis tilfældet for Socialdemokraternes Nicolai Wammen, der i 2011 forlod sin post som borgmester i Århus for at blive folketingsmedlem og Europaminister i Helle Thorning-Schmidts nye regering. Efter ca. seks år som borgmester havde han ret til et eftervederlag på ca. 600.000 kroner. Nicolai Wammen valgte dog at sige nej tak til de ca. 200.000 kroner, han ville få udbetalt, mens han samtidig fik løn som minister.

Hans partifælle, Nick Hækkerup, der i flere år var borgmester i Hillerød Kommune, havde ligeledes ret til ca. 200.000 kroner i efterløn, da han i 2007 gav borgmesterkæden videre for i stedet at blive medlem af Folketinget.

Regionsformænd på efterløn

En fratrådt regionsformand får efterløn, der udregnes efter hvert påbegyndt år i vedkommendes såkaldte »sammenhængende funktionstid« - og med her tælles også den tid, vedkommende har været borgmester, amtsborgmester eller magistratmedlem.

Ligesom afgående borgmestre, bliver regionsformænds efterløn udbetalt som et éngangsbeløb og derefter eventuelle månedlige udbetalinger.

I reglerne, der fremgår af Bekendtgørelse af om vederlag, diæter, pension mv for varetagelsen af regionale hverv, bliver det slået fast, at en regionsformand ikke har ret til efterløn, hvis han eller hun bagefter tiltræder som borgmester, magistratmedlem eller påny bliver regionsformand. Men der står ikke noget om efterlønnens udbetaling, hvis formandsposten forlades til fordel for en plads i Folketinget eller på et ministerhold.

Det er disse regler, der betyder, at den nyligt udnævnte forsvarsminister Carl Holst, der i cirka seks år var amtsborgmester og siden hen har siddet som formand for Region Syddanmark i cirka ni år, nu har ret til at hæve et eftervederlag på ca. 833.000 kroner.

Ministre på efterløn

Når en minister forlader sin plads i regeringen, har han eller hun ret til et eftervederlag, som udregnes efter hvor længe, vedkommende har været minister. Eftervederlaget bliver dog udbetalt i minimum 18 og maksimum 36 måneder. Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om vederlag og  pension mv. for ministre.

Men reglerne fastslår også, at en lang række indtægter har indflydelse på ministres eftervederlag, der bliver nedsat - og altså modregnet de pågældende beløb. Det gælder eksempelvis alle vederlag, eftervederlag eller pensioner, som den pågældende har som menigt folketingsmedlem.

Det gælder også indtægter fra posten som formand for Folketinget. Og det gælder alle indtægter som henholdsvis statsrevisor, borgmester, regionsrådsformand eller rådmænd. Eller indtægter fra poster i Europa-Parlamentet eller EU-Kommissionen.

Det betyder eksempelvis, at tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers eftervederlag efter hendes godt tre år som minister bliver reguleret efter hendes lønningsseddel som EU-kommissær.

MFere på efterløn

At være medlem af Folketinget anses for at være et fuldtidsarbejde, og de folkevalgte MFere modtager derfor løn i form af et grundvederlag og omkostningstillæg. Desuden fastslår Lov om valg til Folketinget, at MFere, der forlader Folketinget ved et valg eller på grund af sygdom, har ret til et eftervederlag.

Eftervederlaget udbetales i mellem 1-2 år, afhængig af hvor længe vedkommende har været folkevalgt. Beløbet bliver imidlertid modregnet lønindtægter og pensioner fra dag ét - men et afgået folketingsmedlem kan have indtægter på op til godt 133.000 kroner uden modregning i det første år.

Bliver et folketingsmedlem udpeget til en ministerpost - hvilket jo forekommer jævnligt - er der taget højde for udsigten til dobbeltløn. Det fremgår nemlig i Bekendtgørelsen af lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at en ministers løn bliver nedsat med det eftervederlag, vedkommende måtte have med sig fra enten Folketinget eller fra Europa-Parlamentet.

Det fremgår imidlertid ingen steder, hvad der sker med ministerlønnen, hvis der samtidig indkasseres efterløn efter et hverv som borgmester eller regionsrådsformand.