»Det minder om vores politik«

Morten Østergaard afviser, at et kommende regeringssamarbejde med Socialdemokraterne vil påvirke de Radikales arbejde for at indgå en 2025-aftale med Løkke-regeringen.

Arkivfoto: RB Plus. Krav fra R om asyllempelser er gyser for S. Tør de Radikale holde fast i krav om tilbagerulning af asylstramninger, er det et rædselsscenarie for Socialdemokraterne, siger politisk kommentator..Arkiv. Statsministerens spørgetime d. 19.01.2016. Radikale Venstres Morten Østergaard. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis I går ind og laver en aftale med blå blok, går du vel også ind og låser en fremtidig regerings politik fast?

»Ja. Men vi arbejder nu engang på den måde, at vi helst vil være i en position, hvor vi selv er i regering eller i hvert fald er afgørende for, hvem der er det. Den situation er vi ikke i nu. Men når nu Venstre i vores øjne vender på en tallerken og lægger noget frem, der på lange stræk minder om dét, vi sagde under valgkampen, så forsøger vi selvfølgelig at gennemføre mest muligt af det.«

Det lyder, som om der er mere samklang, når I sidder og forhandler med Claus Hjort end med Mette Frederiksen?

»I løbet af de seneste tolv måneder er jeg ikke blevet mindre overbevist om, at vi har brug for en anden statsminister end Lars Løkke. Men det skal ikke forhindre mig i at lave en aftale, når han lægger noget frem, der minder om vores politik.«

Vil vi se et scenarie som med genopretningsaftalen, hvor I ikke er med i selve aftalen, men alligevel stemmer for dele af den. For eksempel en topskattelettelse?

»Jeg har ingen interesse i enkeltstående topskattelettelser, men jeg har en interesse i en skattepolitik, der samlet set letter skatten på arbejde. Dér må vi komme, så langt vi kan.«

Skal det forstås sådan, at hvis der bliver en ny regering efter et valg, så vil den økonomiske politik blive lagt fast ud fra den aftale, I eventuelt er med i, og at det ikke er til forhandling?

»Ja, det er nu, økonomien er til forhandling. Derfor opfordrer jeg til, at alle melder sig ind i diskussionen. Bliver der lavet en aftale, vil den binde lige så længe, partierne bag aftalen har flertal.«

Risikerer du ikke, at, i det tilfælde hvor der måtte komme en rød regering, vil det blive uden de Radikale?

»Det afgørende er jo ikke, om vi er med i en regering eller ej. Det afgørende er, at vi har sikret, at enhver regering må lægge den aftale til grund. Der kan så ikke føres en anden politik.«

Og det vil I stemme efter?

»Ja, det vil vi selvfølgelig gøre. Vi står ved alle de aftaler, vi laver.«