Det mener partierne: »Du er dansk, når ...«

Spørgsmålet om, hvornår man er dansk, splitter de politiske partier. DF mener, den ultimative test må være, om man holder med det danske fodboldlandshold. Alternativet mener ikke, det er politikernes opgave at definere danskhed.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er man dansk, hvis ens børn ikke må spise frikadeller, eller hvis man hepper på det tyrkiske fodboldlandshold? Det gav integrationsminister Inger Støjberg (V) svar på torsdag aften i DR1-programmet ’Hva’ nu, minister?’.

Berlingske har spurgt de politiske partiers integrations- og udlændingeordførere, om hvornår man er dansk. Og om det for eksempel kræver et dansk pas, eller om man skal kunne tale dansk.

I alt 11 spørgsmål måtte ministeren svare ja eller nej til.

Her giver syv ordførere og Nye Borgerlige deres svar på spørgsmålene.

Naser Khader: Man skal kunne tale dansk for at være dansker

Det konservative Folkepartis integrations- og udlændingeordfører mener, at man skal kunne tale dansk for at være dansker. Juridisk set er det dog det danske pas, der er afgørende.

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Ja. Hvis man formelt skal være dansker.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Ja.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Nej.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Ja.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Ja.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Nej.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Ja.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Ja.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Nej.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Nej.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Ja.«

Dan Jørgensen: Der er ikke noget simpelt svar

Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Dan Jørgensen mener, at der kun er et simpelt spørgsmål, der giver mening at svare ja eller nej til, og det er, om man har et dansk pas.

»Det er forsimplet at svare ja og nej. Der vil altid være særtilfælde, hvor et ja eller nej ikke dækker,« siger han.

Dan Jørgensen understreger derfor, at han svarer ud fra, hvad han ser som danske værdier.

»Grænsen mellem det private og det politiske er flydende. Diskussionen om tørklæder og burka er en spændende diskussion. Selvom jeg ikke har tænkt mig at lovgive imod burka, så kan jeg godt være politisk modstander,« siger han.

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Ja, juridisk set. Men hvad hvis man ikke er voksen og født i Danmark? Du kan også have valgt ikke at gå op til statsborgerskabsprøven.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Ja.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Nej.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Ja.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Nej.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Nej. Man kan være juridisk dansk. Men jeg synes ikke, det er en særlig dansk værdi.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Ja, hvis det er frivilligt.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Ja.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Ja.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Ja, juridisk, men alligevel nej.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Ja.«

Sofie Carsten Nielsen: Frisind er dansk

Integrations- og udlændingeordfører hos det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, vil ikke komme med en fast definition af at være dansk.

»Jeg holder mig til, at du er dansk, hvis du føler dig dansk. Dansk er en tilknytningsfølelse. Og så er der det objektive mål - statsborgerskabet. Man kan også være dansk rent objektivt, og så ikke have en tilknytningsfølelse,« siger hun.

Hun mener, at frisind er en grundlæggende dansk værdi.

»Det handler om at respektere mennesker, der også mener noget andet end mig selv. Det er en af de grundlæggende danske værdier for mig. Det er vigtigt, at man ikke kan sætte danskhed på formel.«

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Nej.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Nej, men man skal ville det.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Det kan man desværre godt, ja.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Ja.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Det kan man godt, men jeg synes det er en rigtig dårlig ide.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Ja.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Ja.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Selvfølgelig.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Ja.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Ja.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Ja.«

Johanne Schmidt-Nielsen: Frygter sindelagskontrol

Integrations- og udlændingeordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, vil ikke svare på spørgsmålene, da hun frygter, at vi kan ende i »totalitær sindelagskontrol,« hvis samfundet gør sig til dommer over følelser.

Hun skriver i en sms til Berlingske:

»Du kan "opgøre" danskhed på to måder. Den ene er juridisk. Statsborgerskabet. Den anden er en følelse. Følelser er subjektive. Jeg kan ikke gøre mig til dommer over dine følelser.«

Holger K. Nielsen (SF): Vi har tankefrihed i Danmark

Integrations- og udlændingeordfører for SF, Holger K. Nielsen, er også forbeholden over for at skulle definere, hvad der er dansk.

»Vi har jo tankefrihed i Danmark. Der har været mange mærkelige tanker gennem årene i Danmark. Det betyder jo ikke, at man ikke er dansker. Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk? Det er jo imod en dansk tradition, men man kan jo godt være dansk alligevel,« siger han.

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Nej.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Det vil være en fordel.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Ja.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Ja.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Ja.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Ja.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Ja.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Ja.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Ja.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Ja.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Ja.«

Martin Henriksen (DF): Man må holde med Danmark

Martin Henriksen, der er integrations- og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, mener, at den ultimative test på, om man er dansk, må være, om man holder med det danske fodboldlandshold.

- Hvorfor kan man ikke holde med Tyrkiet i fodbold?

»Fordi det er to lande mod hinanden, og så holder man med sit eget land. Man kan sige, det er den ultimative test. Hvis ikke man forstår det, så forstår man ingenting,« siger han.

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Ikke nødvendigvis, fordi vi har medlemmer af det danske mindretal i Tyskland som er danske på trods af et tysk pas. Udgangspunktet er ja, men der er undtagelser.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Ja.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Nej.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Det tæller ned. Men der er forskel på muslimer og jøder. Man skal ikke pådutte andre ikke at spise svinekød. Det er der folk med muslimsk baggrund, der gør.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Nej, ikke ude i samfundet. Men hvis man gør det i forbindelse med en religiøs ceremoni i Folkekirken, så er svaret ja.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Nej.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Nej.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Nej.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Nej.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Nej.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Nej.«

Josephine Fock: Ikke en politisk opgave at definere danskhed

Josephine Fock, integrations- og udlændingeordfører for Alternativet vil ikke svare på spørgsmålene.

Hun svarer i en sms:

»I min optik er det ikke en politisk opgave at definere danskhed. Det er politikernes opgave at lovgive om de krav, der skal til for at få dansk statsborgerskab. Hvis der er nogen, der ønsker at lovgive om det her spørgsmål, burde de sige det lige ud. Så længe de ikke gør det, er det ikke en politisk debat, men en formålsløs og splittende debat.«

Pernille Vermund: Man er selv ansvarlig for at bestemme, hvad ens børn spiser

Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, mener, at det er vigtigt at skelne mellem, om man er dansk statsborger eller er dansk.

»Man er dansk statsborger, når man har et dansk pas. Men man er dansk, når man lever efter danske værdier. Når man bærer tørklæde eller burka, følger man en islamisk samfundsmodel, og så er det ikke dansk. Det betyder ikke, at man ikke kan være dansk statsborger,« siger hun.

1) Skal man have dansk pas for at være dansker?

»Ja.«

2) Skal man kunne tale dansk for at være dansker?

»Ja.«

3) Kan man støtte tanken om et muslimsk kalifat og være dansk?

»Nej.«

4) Kan man nægte at lade sine børn spise frikadeller i børnehaven pga. religion og være dansk?

»Ja, man er selv ansvarlig for, hvordan man opdrager sine børn. Man kan ikke nægte andre det.«

5) Kan man nægte at give hånd til kvinder og være dansk?

»Nej.«

6) Kan man bære burka og være dansk?

»Nej.«

7) Kan man bære tørklæde og være dansk?

»Nej.«

8) Kan man bede til Allah fem gange i døgnet og være dansk?

»Ja.«

9) Kan man gå på muslimsk friskole, passe sine lektier, men ikke have nogen danske venner og alligevel være dansk?

»Nej.«

10) Hvis man har dansk pas, har boet i landet i 22 år, men ikke taler dansk og aldrig har haft et job, er man så dansk?

»Nej.«

11) Kan man holde med Tyrkiet i en fodboldlandskamp mod Danmark og så være dansk?

»Ja.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance.