Det kan lyde »usexet,« erkender Morten Dahlin. Men det er det ikke: Han vil have markant flere turister til Danmark

Turisme er så omfattende en industri i Danmark, at by- og landdistriktsminister Morten Dahlin (V) nu vil sætte turbo på udviklingen. Danmark skal have markant flere turister, og det begynder nu.

Morten Dahlin har som noget nyt fået turisme under sig. Nu kommer han med sit første udspil på området. Linda Kastrup

De danske hoteller satte rekord, da de sidste år lagde værelser til ikke færre end 19,1 millioner overnatninger.

Men spørger man by- og landdistriktsminister Morten Dahlin (V), der som noget nyt har fået det politiske ansvar for Danmarks turisme, er det ikke tilstrækkeligt.