»Det handler om vandplaner, jeg har ikke snakket om lovforslag«

Kvælstofsagen. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) erkender, at det er en »politisk diskussion,« om man vil indregne tidligere års effekter i regnskabet bag landbrugspakken. Faktisk siger ministeren nu, at hele diskussionen om den såkaldte baseline lige så meget handler om vandplaner som om regeringens regnestykke for landbrugspakken.

Mandag eftermiddag forklarede miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), hvordan regeringens regnestykke bag landbrugspakken hænger sammen. Men under interviewet kom det frem, at de fremlagte tal for Folketinget i lige så høj grad handler om såkaldte vandplaner som om lovpakken. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

De seneste dage er miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) hvirvlet ind i beskyldninger om vildledende tal, misvisende oplysninger og kreativ bogføring.

Ministeren har forhandlet en landbrugspakke hjem med blå blok og under forhandlingerne flere gange lovet Folketinget, at landbrugspakken vil gavne havmiljøet.

Efterfølgende er det blevet afsløret, at ministerens beregninger kun udløser et grønt plus de næste seks år, fordi regeringens embedsmænd har indregnet positive miljøforhold, de såkaldte baselineeffekter, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre.

Det kan eksempelvis være mere økologi og færre marker med årene. Endnu mere kontroversielt har regeringen indlagt effekter fra 2013, 2014 og 2015 i den såkaldte baselineeffekt for 2016. Havde man ikke indregnet de tidligere år, ville regnskabet for landbrugspakken vise, at naturen blev belastet de næste år.

De Konservative er skeptiske over for regeringens regnemetoder, og efter et møde i Miljø- og Fødevareministeriet mandag mellem de Konservative, Dansk Folkeparti og ministeriets embedsmænd offentliggjorde folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), hvad han betegnede som et mere retvisende regnskab over landbrugspakkens konsekvenser. Jarlov vil gerne vide, hvad landbrugspakken betyder for naturen her og nu, så hans regnskab for baselineeffekterne tager afsæt i 2015. Regeringens tager afsæt i 2012.

I går holdt Eva Kjer Hansen pressemøde i Miljø- og Fødevareministeriet. Grafer, figurer, tal og en håndfuld embedsmænd viste, hvordan regeringen har regnet. Efterfølgende gav Eva Kjer Hansen interview med Berlingske.

Er de Konservatives regnskab mere retvisende end regeringens?

»De tal, jeg har lagt frem, er retvisende. Det er de tal, der er lagt frem i hele forhandlingsforløbet med notitser og Q and As og sendt over til Folketinget,« siger Eva Kjer Hansen.

Hvorfor er det mere retvisende at regne effekter fra 2013 med, når aftalen er indgået i 2015?

»Man har altid regnet baselineeffekten med, også under den tidligere regering. Det er naturligt, at den indsats, man gør, bliver indkalkuleret. Vi har taget 2013, 2014 og 2015 med. Det er fuldt rimeligt at gøre. De har også effekt, og den skal jo indgå. Det er en politisk diskussion, om det er rimeligt, og jeg synes, at jeg har argumenteret hvorfor.«

Hvad er det saglige argument?

»At det sker ude i virkeligheden, og at det indgår i vandplanerne.«

Hvad hvis forhandlingsparterne vil vide, hvad der sker, når vi indfører landbrugspakken?

»2013, 2014 og 2015 har også en effekt, den er der jo.«

Men effekterne fra 2013 skyldes jo kun, at forskerne i Aarhus for et par år siden regnede fra basisperioden 2008-2012. Hvad hvis de havde taget afsæt i 1917?

»Man har en periode fra 2012 og regner frem til 2021. Man kunne også have lavet nyere tal, men så var vandplanerne bare blevet forsinket.«

Så man kunne godt have brugt nyere tal for baselinen?

»Nu bliver jeg simpelthen i tvivl, om der er nok talmateriale til det, fremadrettet. Det bliver jeg nødt til at tjekke.«

Anerkender du, at udgangspunktet i 2012 er et helt tilfældigt år i forhold til at beregne effekten af landbrugspakken?

»Nej, det anerkender jeg ikke. Der, hvor man har de seneste tal, er jo i 2012.«

Gør det indtryk på dig, at forskere kritiserer regeringens regnemetode?

»Det er fuldt klart, at det er den måde, vi er nået frem til tallene på. Jeg har inviteret forskerne ind til mødet i morgen.«

Gør deres kritik indtryk på dig?

»Nu skal jeg lige have mødet i morgen.«

Torsdag omtalte Berlingske et høringssvar om landbrugspakken fra tre forskere fra Københavns Universitet, som har regnet på effekten af landbrugspakken. Forskerne konkluderede, at regeringens landbrugspakke vil belaste miljøet alle år fra 2016 til 2021.

»Jeg kan sige, at den kritik i dag i Berlingske, den gør indtryk på mig. Jeg troede ikke, at den kunne blive drejet så skævt som i det høringsnotat. Altså, at kritisere mig for ikke at regne et efterafgrødekrav med og ikke regne de 60.000 hektar med, som ikke findes, og ikke regne et sprøjtnings- og gødningsforbud med § 3-areal med, som ikke findes, det er helt skævt. Det er også helt skævt at kritisere mig for ikke at regne en baselineeffekt med, når det er det, man plejer at gøre. Så kan man diskutere akkumuleringen, det er fair nok. Men det er interessant, at forskere kan lave sådan nogle kritikpunkter.«

Kan man sammenligne det med, at du bliver lovet lønforhøjelse, men i stedet får at vide, at du må gå ned i løn, og så regner på hele differencen?

»Det vil jeg overhovedet ikke forholde mig til. Jeg siger, at de her ting er aldrig blevet implementeret.«

Det var de jo, hvis du ikke havde fjernet dem?

»Har I flere ting,« spørger Eva Kjer Hansen med reference til andre spørgsmål.

Kan du nævne ét eksempel på, at den tidligere regering har regnet baselineeffekten med i forbindelse med en lovpakke?

»Jeg kan give et eksempel på, at de har regnet det med i den tidligere vandplan. Det her relaterer sig jo til den nye vandplan.«

De danske vandplaner beskriver, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i EUs vandrammedirektiv.

Det bliver vist en strid om ord?

»Der er ikke noget at strides om. Det her handler om den nye vandplan for den kommende periode.«

Så de fremlagte tal for Folketinget handler ikke om landbrugspakken?

»Det er jo integrerede dele. Du kan jo ikke skille tingene ad. Når vi taler om normreduktion eller minivådområder, så har det en effekt på vandmiljøet, og vandmiljøet tager vi hånd om i forhold til vandrammedirektivet og i vandplanen. Det er jo to uadskillige ting.«

Da SR-regeringen halverede antallet af randzoner, regnede man da ikke effekten af baseline ind, når man skulle se på konsekvenserne i lovforslaget?

»Det har jeg ingen forudsætning for at forholde mig til.«

Det er et eksempel på, at man ikke regnede baseline ind?

»Men det vi snakker om, det er vandplaner. Det er nye vandplaner og gamle vandplaner. Jeg har ikke snakket om lovforslag.«

Du skriver 16. februar til Socialdemokraterne, at der ikke blev givet nye oplysninger på mødet mellem de Konservative og dine embedsmænd den 15. februar. Hvordan kan Rasmus Jarlov så lave et nyt regnskab for landbrugspakken efter mødet?

»Det må du spørge Jarlov om.«

Afviser du, at dine embedsmænd regnede igennem med Jarlov, hvad der sker, hvis man beregner baselinen fra år 2015?

»Mine embedsmænd gennemgik de slides, som også er blevet gennemgået for jer, for at slå fast, at tallene er de samme, som blev brugt under forhandlingerne.«

Noget kunne tyde på, at de må have hjulpet ham med at regne tingene igennem?

»Jeg vil ikke acceptere din mistænkeliggørelse af mine embedsmænd.«

Det er ikke mistænkeliggørelse. Det er da god stil, hvis dine embedsmænd har hjulpet ham?

»Jeg har ikke mere at tilføje,« siger Eva Kjer Hansen.