Det grønlandske valgs fire store temaer

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (th) og Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen underskriv overenskomst om gennemførelsen af en selvstyreordning for Grønland. Underskrivelsen fandt sted i Spejlsalen på Christiansborg fredag 13. juni 2008. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Økonomi

Grønlands vaklende økonomi har været et af de altoverskyggende emner i valgkampen, og alle partier argumenterer for, at Grønland skal rustes til økonomisk bæredygtighed og selvstændighed. Men vejen dertil kan være lang og usikker. En rapport fra Grønlands Økonomiske Råd tidligere på efteråret tegnede dystre udsigter og efterlyste på det kraftigste reformer. I valgkampen har derfor også været diskuteret reformer på eksempelvis skatteområdet og boligområdet. Debatten om økonomi har desuden været bundet sammen med en række andre faretruende perspektiver: Den stigende arbejdsløshed – i øjeblikket er det godt og vel hver tiende grønlænder i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet – og et utilstrækkeligt uddannelsesniveau – næsten to ud af tre i alderen 16-18 år er i dag ikke i gang med en uddannelse.

Fiskeri

Fiskeriet er fortsat det altdominerende erhverv i Grønland, og det har derfor også sat dagsordenen op til valget. Eksempelvis kampen mellem »de små« – de selvstændige fiskere – og de store spillere i branchen – Royal Greenland og Polar Seafood – der i dag sidder på cirka 75 pct. af fiskekvoterne. For nylig stod fisker- og fangerorganisationen KNAPK frem med 11 konkrete krav til politikerne om bl.a. at tilbagekalde de stærkt omdiskuterede fiskekvoter på rejer og hellefisk. Torskekvoterne er også blevet trukket ind i valgkampen, efter at flere kandidater og partier, herunder Siumut-veteranen Lars-Emil Johansen, har argumenteret for at øge torskekvoterne eller helt at sætte dem fri. Over for det står hensynet til miljøet – og ønsket i visse politiske kredse om at værne om den certificering, Grønland har fået for bæredygtigt fiskeri.

Råstoffer og uran

Som ved valget i 2013 har råstoffer, mineprojekter og ikke mindst udvinding af uran været et hedt emne. Sidste efterår besluttede Landstinget med det spinklest mulige flertal at ophæve nultolerancen på brydning af uran, men det sidste punktum er ikke nødvendigvis sat. Det store oppositionsparti IA vil have spørgsmålet lagt ud til en folkeafstemning – et ønske der har opbakning fra flere af de små partier. Siumut derimod vil holde fast i linjen fra den foregående regering, ikke mindst for at sikre en stabilitet så udenlandske investorer ikke skræmmes væk. Men faktum er, at mange af de mineprojekter, der i sidste valgkamp blev fremhævet som starten på det helt store råstofeventyr, som skulle redde Grønlands økonomi og fremtid, er gået mere eller mindre i stå. En realisme har bredt sig på tværs af partierne, der nu bredt medgiver, at råstofeventyret, uanset udfaldet af uranstriden, ligger længere ude i fremtiden end først antaget.

God regeringsførelse

Ikke overraskende, når nu valget blev udløst ekstraordinært af en skandalesag i toppen af grønlandsk politik og en forhenværende landsstyreformand, der sammenblandede privatøkonomi med grønlandske skattekroner, har et opgør med korruption, nepotisme og magtmisbrug været et emne i valgkampen. Kandidater over en bred kam, også siumutterne, har taget afstand fra det, der foregik i den sidste regeringsperiode. Flere partier har argumenteret for, at der fremover skal være fuld åbenhed om landstingsmedlemmers økonomiske interesser og hverv, og IAs Sara Olsvig har blandt andet også foreslået at indføre whistleblowerordninger i Grønland.