Det grå gulds unikke jobgaranti har fået vokseværk

Flere end dobbelt så mange som ventet er i seniorjob, og det vil i år koste statskassen 1,3 milliarder kroner. Afskaf ordningen, der skaber en uhensigtsmæssig særbehandling af ældre, lyder opfordringen fra DA, der får opbakning fra overvismanden. LO kalder den »retfærdig«, mens Venstre er klar til et eftersyn.

60-årige Niels Bjergvang kom i seniorjob på rådhuset i Lejre Kommune, da han havde opbrugt sin midlertidige arbejdsmarkedsydelse. »Jeg ville ikke rigtigt kunne få kontanthjælp, for jeg ejer både hus og bil og var vel endt med at falde ud. Så jeg er glad for, at jeg ikke har meldt mig ud af efterlønsordningen, for så havde jeg brændt alle broer bag mig, indtil jeg kunne få folkepension,« siger Niels Bjergvang. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere