Det første udkast var »en ommer« – det nye er bedre, men ekspert har stadig bekymringer om epidemiloven: »Det har været et meget usædvanligt forløb«

På tirsdag bliver en ny epidemilov efter alt at dømme vedtaget. Direktøren for Institut For Menneskerettigheder siger, at det har været en usædvanlig omgang lovgivningsarbejde, og der særligt er én ting ved den nye epidemilov, som hun stadig er betænkelig ved.

Louise Holck er direktør for Institut For Menneskerettigheder, og hun har fulgt lovgivningsarbejdet med den nye epidemilov tæt. Det krævede flere forsøg fra regeringen, og selvom hun synes, at slutresultatet ser ud til at være udmærket, er der fortsat ét element, hun er kritisk overfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Da coronakrisen ramte Danmark i marts 2020, vedtog Folketinget en hastelov, som på blot et døgn sendte hidtil uset meget magt fra Folketinget til regeringskontorerne, hvor særligt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fik enorme juridiske muskler.

Regeringen kunne uden at forhøre sig i Folketinget eller befolkningen lukke landet ned og forbyde folk at mødes i det offentlige rum.

Men hastelovgivningen havde en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at den magt forsvinder ved midnat den 28. februar i år. Hvis alt går efter planen bliver der dog tirsdag i næste uge vedtaget en ny epidemilov, som sender magten til at træffe vidtgående beslutninger tilbage til Folketinget.

Ud fra en menneskeretligt perspektiv er særligt den øgede magt til Folketinget en god ting, siger Louise Holck, der er direktør for Institut For Menneskerettigheder.

»Det nye forslag er på en lang række områder væsentligt bedre, end det vi så i efteråret. Her har man lyttet til kritikken, der blev rejst. Særligt ved at man har indført elementer af parlamentarisk kontrol, hvor noget af magten kommer tilbage til Folketinget,« siger Louise Holck.

Det nye lovforslag indeholder desuden et krav om, at grundlaget for alle beslutninger fremlægges åbent, hvilket sikrer en større transparens i forhold til at offentligheden og Folketinget kan få indblik i grundlaget for beslutninger.

Netop lukkethed omkring grundlaget for, hvorfor regeringen har truffet de beslutninger, den har, har det seneste års tid været et tilbagevendende kritikpunkt.

En grundlovssikret ret

Selvom Louise Holck overordnet synes, at lovforslaget til en ny epidemilov er udmærket, understreger hun, at Institut For Menneskerettigheder stadig ser udfordringer i loven.

Louise Holck, direktør for Institut For Menneskerettigheder

»Derfor var det så meget desto mere overraskende, at da man kom med første udkast i efteråret, forekom det ikke, som om man havde lyttet til den rådgivning, man havde fået fra både os og andre organisationer, overhovedet.«


Blandt andet giver loven også mulighed for, at myndigheder kan tvinge folk, der har været til et større arrangement, hvor der viste sig at være smitte, til at isolere sig.

»Det er en meget usædvanlig og meget vidtgående bestemmelse. For så betyder det jo, at når man deltager i et eller andet arrangement, så ved man ikke, om der efterfølgende kan komme et krav. Når man risikerer at blive underlagt det her krav, bør det også være klart for borgere, om de er omfattet af det eller ej, før de deltager,« siger Louise Holck.

Bestemmelsen gælder også, hvis borgere for eksempel deltager i demonstrationer, som i Danmark er en grundlovssikret ret, hvorfor disse heller ikke har været omfattet af forsamlingsforbuddet under coronakrisen.

»Under alle omstændigheder bør situationer, hvor der for eksempel er tale om en demonstration eller anden politisk meningstilkendegivelse helt undtages,« siger hun.

Et usædvanligt forløb

I det hele taget har tilblivelsen af den nye epidemilov været et yderst usædvanligt forløb, siger Louise Holck.

Det første udkast til en ny epidemilov kom i efteråret. Her havde Magnus Heunicke indkaldt forskellige organisationer og parter, heriblandt Institut For Menneskerettigheder, til samtaler om, hvordan den nye lov burde udformes. Det var ifølge Louise Holck meget positivt.

»Derfor var det så meget desto mere overraskende, at da man kom med første udkast i efteråret, forekom det ikke som om, man havde lyttet til den rådgivning, man havde fået fra både os og andre organisationer, overhovedet,« siger hun.

Det var særligt en stor mangel på magt til Folketinget samt meget vidtgående muligheder for tvangsovergreb og tvangsvaccination, der resulterede i, at Institut For Menneskerettigheder, såvel som adskillige andre organisationer samt politikere fra et bredt udsnit af det politiske spektrum kritiserede lovudkastet voldsomt.

»Det kom til at betyde, at man gjorde noget, som jeg aldrig tidligere har oplevet i den tid, jeg har arbejdet med dansk lovgivningsproces. Man trak nemlig udkastet tilbage. Det var meget usædvanligt, men jeg synes, det var det rigtige at trække det tilbage. For det var ganske enkelt en ommer,« siger Louise Holck.