»Det er os, der bestemmer i Fælledparken 1. maj«

Fagbevægelsen vil tage kampen tilbage fra aktivisterne i Fælledparken, efter planer om at sabotere statsministerens tale 1. maj er blevet fremlagt. Venstrefløjen er splittet.

Aktivister skabte sidste år svære forhold for talerne i Fælledparken til 1. maj-arrangementet. Men i år er arrangørerne parat til at tage kampen op. Både DSUerne og fagbevægelsen er udkommanderet. Fotos: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lignede ikke en 1. maj, som de er flest.

Foran talerstolen i Fælledparken i København havde grupperinger fra den yderste venstrefløj kæmpet sig frem og indhyllede Københavns overborgmester, Frank Jensen, i megafonråb, røg fra romerlys og hylekor, da han forsøgte at fremføre årets 1. maj-tale, som han endte med at afbryde.

Flere fik slag i hovedet, skubbet og blev spyttet på blandt publikum. Og ikke tilfældige folk. Politikere som tidligere minister og nuværende SF-formand, Pia Olsen Dyhr, blev ramt.

Men hvor var Socialdemokraternes faste støtter?

De sad i teltene omkring scenen, hørte musik, drak kaffe og øl.

I den anden ende af landet havde også Danmarks statsminister problemer. Hendes tale var knapt nok til at høre for forsamlingens buhråb på Tangkrogen i Aarhus. Uroen kulminerede, da en ung mand hev en vandpistol frem og skød en stråle efter Helle Thorning-Schmidt.

De røde gik 1. maj sidste år imod hinanden i stedet for at stå sammen, og det ser ud til at gentage sig i år. Venstrefløjen er fortsat splittet og uenige om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon har svigtet de klassiske socialdemokratiske værdier med reformerne af kontanthjælp, dagpenge og SU, lyder forklaringen fra eksperter.

Men trods splittelse, vil arrangørerne af arrangementet i Fælledparken i år stå sammen og forhindre den yderste venstrefløj i at skabe tilstande som sidste år, siger formand for LO Hovedstaden, Peter Kay Mortensen, der arrangerer det årlige arrangement i Fælledparken.­

»Vi havde ikke ordentlig styr på det sidste år. Lige pludselig var der nogle, der havde et andet formål, der kunne smutte ind foran scenen. Det skulle helst ikke ske igen,« siger Peter Kay Mortensen.

LOs tropper parate

Men noget tyder på, at 1. maj i år bliver en lige så turbulent affære. I den forgangne uge trådte en ukendt venstreorienteret gruppe frem og annoncerede, at de vil overdøve Helle Thorning-Schmidt, når hun modsat sidste år indtager talerstolen i Fælledparken. I år ikke kun med buhråb, men i alliance med fløjter, som man kender dem fra fodbold­dommere.

Fører man en blå politik har man intet at skulle have sagt på arbejdernes internationale kampdag, lyder gruppens argumentation på deres facebookside »Overdøv Helle«. Fredag var der 783 tilmeldte til aktionen, som skal »give en stemme til alle dem, der rammes af regeringens politik«, som en ung talsmand for gruppen forklarede TV–2 News onsdag.

Men denne gang er LO Hovedstaden parat. Tropperne vil ikke svigte i år, ikke gemme sig væk i pladsens telte. Der er lagt en kampstrategi, en masterplan, der skal forhindre ubudne gæster. Socialdemokratiet og DSU er klar til at danne første geled foran scenen, hvor talerne skal holdes. Og så følger fagorganisationerne trop: »Alle rykker tættere sammen nu. Vi vil ikke finde os i, at de bruger vores dag til at demonstrere mod statsministeren. Det er os, der bestemmer i Fælledparken 1. maj. Vi skal vise, at vi har pladsen og har besluttet at invitere formanden for Socialdemokratiet, fordi det er en tradition. Hvis man virkelig vil markere sig i forhold til, at man ikke synes om statsministerens budskaber, så ville det være bedre at blive væk,« siger Peter Kay Mortensen.

Dansk Metal bakker op

Samme melding kommer, hvis man bevæger sig mod fagbevægelsen. Dansk Metal vil heller ikke finde sig i urolighederne ved arbejdernes internationale kampdag. Formand Claus Jensen kalder det for »en respektløs og udemokratisk ageren«.

Derfor er Dansk Metal også klar til at støtte Socialdemokraterne den 1. maj. Ligesom de også generelt bakker op om partiet i den kommende valgkamp. Det har der ellers været sat spørgsmålstegn ved. Især efter at Claus Jensen valgte at tale til Venstres landsmøde sidste år.

»Vi har ikke ændret holdning til, hvor vi står politisk. Vi står der, hvor vi altid har stået. Jeg er ikke enig i alt, hvad regeringen har gjort. Men jeg synes, at de har gjort nogle fornuftige ting. Alternativet er at bakke op om dem, der halverede dagpengeperioden, fjernede efterlønsordningen og i øvrigt angreb fagbevægelsen ved hver eneste tænkelige lejlighed­. Jeg har svært ved at se, at vi skulle gøre andet,« siger han.

Da Helle Thorning sidste år blev buhet ud og skudt på med en vandpistol på Tangkrogen i Aarhus, og da Frank Jensen måtte afbryde sin tale i Fælledparken, var det ikke første gang, at politikerne på talerstolen blev udsat for øredøvende larm og tilråb. Da den forhenværende og nu afdøde formand for Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, i 1983 formastede sig til at holde en tale 1. maj i ­Fælledparken, blev han mødt af flyvende æg og tomater og fik senere hældt en spand maling ud over sig. Men noget var dog anderledes sidste år. For mens der traditionelt har været fred i Fælledparken mellem venstre­fløjens grupperinger, slog de sidste år så at sige på sine egne. Det forklarer Chris Holmsted Larsen fra Roskilde Universitet, der bl.a. forsker i politisk ekstremisme og arbejder­historie. Tiden hvor aktivisterne holdt til bagerst i Fælledparken, et stykke væk fra Socialdemokraternes scene og taler, var sidste år forbi, og det samme billede kan tegne sig i den kommende uge i Fælledparken.

»Den fred er tilsyneladende gået fløjten. Tidligere kom konflikterne i forbindelse med 1. maj til udtryk i sammenstød mellem venstrefløjen og de politiske modstandere fra de andre fløje og politiet. Det er noget nyt, at aktivisterne er begyndt at gå i kødet på »deres egne«, hvilket er tegn på en splittet venstrefløj, hvor der mangler et samhørighedsforhold,« siger Chris Holmsted Larsen.

Aktivister sympatiserer med Enhedslisten

De grupper, der traditionelt har skabt problemer 1. maj, har meget lidt med den klassiske arbejderbevægelse at gøre, ifølge Chris Holmsted Larsen. Og det øger konflikt­potentialet. De revolutionære grupper står fast på, at den socialdemokratiske regering med bl.a. kontanthjælpsreformen, SU-reform og skattelettelser til erhvervslivet for alvor har forrådt den socialistiske grundtanke, siden de kom til magten i 2011.

»De mener derfor, at det er okay at bedrive aktivisme og sabotere statsministerens tale. På den anden side er de mere moderate vælgere på venstrefløjen, som ikke går ind for de aktivistiske tiltag,« siger han.

Mange af de mennesker, som er tilknyttet aktioner som »Overdøv Helle«, identificerer sig politisk med Enhedslisten, forklarer Chris Holmsted Larsen.

Det betyder, at Enhedslisten både skal favne de mere moderate vælgere, som kommer fra S og SF, men altså også det bagland, som er tilknyttet aktivistmiljøerne.

»Det understreger den konflikt og det dilemma, som er på venstrefløjen,« siger han.

Tilbage hos LO Hovedstaden frygter Peter Kay Mortensen, at det vil ende ligesom sidste år. Han kan allerede høre kritikken af Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen for sig. Efter sidste års uroligheder var især erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ude og beskylde Enhedslistens politiske ordfører for at stå bag urolighederne.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Enhedslisten har stået bag – og organiseret – en masse af de her protester rundt omkring, og man har været fuldt ud vidende om, at folk er gået i gang med at organisere det, og at det er Johanne Schmidt-Nielsens egne folk, der har gjort det,« lød det dengang til TV 2.

Enhedslisten tog dengang kraftig afstand fra beskyldningerne og i denne uge har partiet kaldt det for »helt uacceptabelt« at ødelægge talerne med fløjterne og romerlys.

Sker det samme igen, vil venstrefløjen være i problemer, mener Peter Kay Mortensen.­

»Vi har brug for, at fagbevægelsen er samlet uanset politisk ståsted. Ny uro vil skade det tværpolitiske ,« siger Peter Kay Mortensen.­

Netop det at stå samlet er ikke kun en udfordring for fagbevægelsen alene, men også bredt set for de mange parter i den gamle arbejderbevægelse. Som en samlet bevægelse med Socialdemokraterne og de faglige organisationer tager arbejderbevægelsen afstand fra de revolutionære aktivistiske grupper, men på den anden side er de samtidig dybt splittet om den linje, som regeringen lægger for dagen. Sådan udlægger historiker ved RUC Claus Bryld situationen. Han har forsket i arbejderbevægelsens historie og ser er en splittet bevægelse, der i disse år kæmper for at finde fælles fodfæste.

»Nogen vil mod højre, andre venstre, og nogle vil være på midten. Der er meget stor uro og splittelse i øjeblikket, og det stiller de faglige organisationer og socialdemokraterne dårligt. De bliver nødt til at stå sammen og har ikke råd til at fremstå som tabere i forhold til aktivisterne,« siger Claus Bryld.