»Det er lidt pinligt. Hvad siger du rets.. retsforbeholdet?«

Mange danskere aner ikke, hvad retsforbeholdet er for en størrelse, på dagen hvor statsministeren har sat dato for folkeafstemningen. Men derfor kan man jo godt have en holdning til det alligevel.

ARKIVFOTO. Der er mange danskere, som ikke ville vide, hvor krydset skulle sættes, hvis afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet var i dag. Mange aner ikke, hvad retsforbeholdet er. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der vokser store spørgsmåltegn frem i øjnene på sommerklædte danskere på Strøget i København, når man dem spørger om, hvad retsforbeholdet går ud på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede ellers fredag datoen for, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne og netop tage stilling til, hvorvidt vi skal beholde eller afskaffe vores forbehold mod at være en del af retssamarbejdet i EU.

Det sker torsdag den 3. december.

»Jeg ved faktisk intet om det. Det er lidt pinligt. Hvad siger du rets.. retsforbeholdet? Og hvad er det helt præcis, det er? Hvis du nu fortæller lidt om, hvad det er, så kan det være, der ringer en klokke,« siger Bogi Øregaard, der arbejder i tøjforretningen Mads Nørgaard.

Samme reaktion får man fra både folkepensionister, folk på vej på job og unge i deres sabbatår. Nogle har ingen idé om, hvor i hele det politiske landskab, man skal lede for at finde retsforbeholdet, mens andre godt kan trække koblingen til EU.

»Er det ikke noget med, om vi vil være med i euroen?,« gætter efterlønner Mona Jensen forsigtigt.

»Eller det der med, at små børn på 12 år skal i fængsel?,« tilføjer hendes veninde.

De to er i hvert fald enige om at stemme nej, fordi man ikke skal afgive vores selvbestemmelse i forhold til EU.

Og selvom samtlige af de personer, som Berlingskes reporter får i tale, ikke kan redegøre for, hvad det egentlig er vi skal stemme om, har mange alligevel automatisk et svar parat, når EU bringes ind i billedet.

Dussan Djokic har boet i Danmark i 45 år og er ikke i tvivl om, hvor krydset skal sættes, når han får at vide, at det handler om et tættere samarbejde med de andre EU-lande.

»Det skal vi være med i. Det skal man, når man er med i EU. Det er meget bedre at være sammen. Så længe man er udenfor, er man helt alene, og det er trist. Jeg vil helt sikkert være med. Jeg er jo europæer,« siger han og slår ud med armene.

Omvendt skeptisk er 22-årige Josefine. Heller ikke hun har nogen som helst idé om, hvad retsforbeholdet er, men har tænkt sig at stemme nej til at afskaffe det alligevel, fordi det lyder som om, at Danmark skal afgive suverænitet.

»Jeg synes, vi skal beholde det. Uden at jeg ved noget om det, så mener jeg bare, at vores straffe er fine, og vi skal ikke have lavet regler på et stort plan,« siger hun, mens hun lettere skamfuld lover at sætte sig ind i det før krydset skal sættes.

Mens Venstre sammen med de Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Alternativet gerne vil have retsforbeholdet afskaffet, vil fløjpartierne Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten råde folk til at stemme nej tak til en afskaffelse.

Og partiernes anbefalinger vil sandsynligvis blive afgørende for, hvor flere vælgere ender med at sætte krydset. I hvert fald hvis man spørger de travle danskere på Strøget.

Annette Østerø har i første omgang hverken idé om, hvad retsforbeholdet er, eller hvad hun vil stemme, men en opremsning af partiernes anbefalinger gør hende mere afklaret.

»Det kan godt påvirke mig til at stemme nej, fordi jeg politisk læner mig op af et af de partier,« fortæller hun.

Kun en enkelt af de danskere, som stopper op og snakker med Berlingske, kan faktisk forklare, at vi skal stemme om, hvorvidt vi vil afskaffe retsforbeholdet, så vi blandt andet fortsat kan deltage i det international politisamarbejde Europol.

Men svaret kommer alligevel lidt tøvende fra folkepensionist Laust Greve, der først ikke mener at vide noget som helst.

»Det er jo sommer, og så tænker man ikke så meget over den slags,« griner han.