Der er mange måder at komme i vandet på, når man besøger den lokale svømmehal.
De fleste søger rutinemæssigt mod nærmeste stige, vender ryggen til bassinet, og forcerer forsigtigt de blanke metaltrin ned.
Men der er også dem, der finder den højeste vippe. Sætter af. Trækker benene op under sig.
Og bryder vandoverfladen, så alle bemærker det.
Da Hernings borgmester, den markante Venstre-skikkelse Lars Krarup, i midten af februar i år blev interviewet af politisk redaktør på Avisen Danmark Elisabet Svane, var det et interview, som hørte til i den sidste kategori.
Det blev bemærket. Og det skabte ringe i vandet, som øjeblikkeligt nåede Christiansborg.
På den ene side havde Lars Krarup kort forinden været indblandet i et bittert forløb om at få en politiskole placeret i Herning – den endte i Vejle.
På den anden er Herning takket være Lars Krarup blevet en Venstre-bastion ulig alle andre. Venstre fik absolut flertal med 57,7 pct. af stemmerne i kommunen i 2013, og borgmesteren har dermed skabt sig en magtfuld position i partiet.
I interviewet sagde han, råt for usødet, at Venstre var på vej i den forkerte retning, og at det kunne komme til at koste partiet dyrt ved det kommunalvalg, som på det tidspunkt lå mange måneder ude i fremtiden.
»Nu har jeg sagt det de steder, jeg synes, jeg skal sige det internt, så vil jeg også sige det højt,« sagde Lars Krarup til avisen.
Kommunalvalget er nu rykket tættere på.
21. november kan danskerne sætte kryds ud for deres foretrukne kandidat eller parti. Men trods kritikken og det faktum, at Venstre af mange bliver spået en markant tilbagegang, er Lars Krarup i dag uden den pessimisme, som prægede ham i februar.
»Der er grund til at være optimist og positiv. Jeg tror da stadigvæk, at vi efter valget vil have rigtigt mange borgmesterposter. Alle har travlt med at tale det ned, men der kunne ske det, at vi fik flere,« siger Hernings borgmester, og tilføjer så med det samme:
»Jeg anerkender dog, at sandsynligheden for, at vi har lidt færre, er størst.«
Kommunalvalget i 2013 og den efterfølgende fordeling af borgmesterposter endte på mange måder som en succes for Lars Løkke Rasmussens parti.
Gennem gunstige kommunale konstitueringer fik Venstre vekslet 26,6 procent af stemmerne til borgmesterposter i hele 48 ud af landets 98 kommuner. Et flot resultat for et parti hvis formand på det tidspunkt var martret og vingeskudt af omfattende skriverier om dyre flyrejser som formand for
Ifølge eksperter og meningsmålinger går Venstre dog en relativt hård skæbne i møde til dette valg. Robert Klemmensen, valgforsker ved Syddansk Universitet, er i hvert fald ikke i tvivl om, at partiets landspolitiske tilbagegang siden 2013-valget vil slå igennem 21. november:
»Ja, de står til at få en lussing,« siger han og tilføjer:
»Men det bliver nok ikke så voldsomt, som meningsmålingerne antyder.«
Netop meningsmålingerne har for Venstres vedkommende været alt andet end positive, siden partiet sikrede sig lidt over en fjerdedel af stemmerne ved seneste kommunalvalg.
Dengang stod det landspolitisk til 25,7 pct. af stemmerne i Berlingskes vægtede gennemsnit af meningsmålinger. I dag er tallet 18,8.
En måling, Kantar Gallup lavede for Berlingske i forrige måned, viste desuden, at Venstre kommunalt står til blot 19,1 pct. af vælgernes krydser.
I den forbindelse forklarede Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet, at Venstre står til et dyk, men at de mange nye borgmesterkæder fra ’13-valget formentlig vil komme Lars Løkkes kommunale tropper til gode:
»Landspolitikken vil trække i negativ retning for Venstre, her er partiet gået tilbage siden 2013, men det slår ikke så stærkt igennem for de store partier som for de små.«
»Venstre er dygtige til at føre valgkamp, og så skal vi lægge en borgmestereffekt oveni. Venstre fik mange nye borgmesterposter ved seneste valg, og den effekt ser man stærkest ved det derpå følgende kommunalvalg. Jeg er mere optimistisk på Venstres vegne end de 19,1 pct. i målingen. Det vil jo være en katastrofe for dem sammenlignet med Socialdemokratiet,« sagde Kasper Møller Hansen.
Den udlægning er lektor i politologi ved Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen enig i.
»Der er ifølge valgforskningen en generel effekt (at man går tilbage kommunalt, når man gør det på landsplan, red.), men den modvirkes til dels af
borgmestereffekter og af stærke lokale partiorganisationer,« siger han.
Men Lars Krarup bevarer altså optimismen – trods de negative forudsigelser.
»Der skal jo konstitueres 98 steder, og det kan gå godt, og det kan også gå udmærket uden at gå helt så godt som sidst. Og så er der lige det altafgørende udestående, at vi ved samtlige valgsteder i samtlige 98 kommuner klokken otte om morgenen på valgdagen begynder ved 0-0. Så det er dem, der kommer og stemmer dén ene dag, som afgør det. Og jeg synes, at vi har rigtigt mange dygtige borgmestre og borgmesterkandidater rundt omkring.«
Tror du, at de landspolitiske målinger, hvor Venstre er gået ret markant tilbage, vil afspejle sig i kommunalvalget?
»Nu siger jeg noget, som I gerne må citere ret præcist,« indleder Lars Krarup og fortsætter:
»Når vi fra det kommunale Venstre taler med dem fra Christiansborg i muntre vendinger, plejer vi at drille dem og sige: »Hvis I nu vil blande jer mindst muligt og komme med mindst mulig larm op til kommunalvalget, vil det være hjælpsomt for os«.«
Selv om det er sagt i »muntre vendinger«, som Lars Krarup to gange understreger, lyder det som om, der også er en vis sandhed i ønsket om ro:
»Når man sidder med 20 procents opbakning på Christiansborg, mens vi sidder med 50 pct. af borgmesterposterne, vil vi som venstrefolk lokalt gerne have, at der er ro på tingene, og at vi har plads til at fortælle, hvad vi står for i medierne, i stedet for at det bliver lidt tumultarisk, når der kommer ting fra Christiansborg.«
Så det kommunale Venstre er en stærk del af Venstre og måske endda stærkere end den landspolitiske i øjeblikket?
»Det tror jeg da bestemt, at vi er. Og det håber jeg også, at vi vil være efter valget,« siger Herning-borgmesteren og uddyber:
»Sådan som folketingsvalgkampen formede sig sidst, endte det jo også med at være Venstres borgmestre, som sendte en annonce ud før valget som garanter for, hvad Venstre stod for,« siger han med henvisning til en fælles skrivelse – underskrevet af samtlige Venstre-borgmestre – som gik i rette med Helle Thorning-Schmidts (S) brevomdelte advarsler mod partiets nulvækstplaner.
Landspolitisk har Socialdemokratiet og partiets nuværende formand, Mette Frederiksen, også sat deres aftryk på den kommunale valgkamp.
På Christiansborg har S-formanden og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, haft politisk samkørsel på flere fronter, og forud for kommunalvalget har de begge meldt ud, at de gerne ser den tætte alliance fortsætte lokalt også. Som Thulesen Dahl f.eks. forklarede til DR i sommer:
»Hvis man får mere DF-indflydelse ved at samarbejde med Socialdemokratiet, så skal man da gøre det. På den måde arbejder vi på Christiansborg, og på den måde vil man også se os arbejde i byrådene.«
I Assens har DF-formandens bror, Jens Henrik Thulesen Dahl, allerede lavet budget uden om Venstres borgmester, sammen med Socialdemokratiet.
Og han erklærer sig tilmed klar til at gå efter borgmesterposten som en slags kompromisets mand mellem de to partier. Fra Herning har Lars Krarup selvfølgelig også fulgt S og DFs parløb, men ser det ikke som en decideret trussel:
»Jeg tvivler på, at du kan finde en håndfuld kommuner i det her land, hvor Socialdemokraterne ville gøre en fra Dansk Folkeparti til borgmester. Den håndfuld kan jeg ikke finde, men det ved Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl formentligt mere om end mig.«
På dagen, hvor Berlingske taler med Lars Krarup, har Socialdemokratiet meldt ud, at Dansk Folkepartis René Christensen ikke bliver borgmester i Guldborgsund Kommune med S-mandater i ryggen.
»Det har jeg også konstateret,« noterer Lars Krarup.
Da Hernings borgmester gik ud med sin markante kritik af Venstre i februar, var det fordi, partiets retning på Christiansborg – ifølge ham – risikerede at skade den kommunale gren af Danmarks liberale parti.
Vil det så være formandens skyld, hvis partiet går markant tilbage 21. november?
»Det er ikke Løkkes skyld, hvis Venstre får et dårligt valg,« siger Lars Krarup og uddyber:
»Det var Venstre lokalt, der fik de mange sejre sidste gang, så det er også Venstre lokalt, der skal tage det, hvis det går knap så godt. Men lad os nu se, hvor galt det går. Jeg tror ikke, at det går så galt.«