Det er ikke for sent

Morten Frich: Jeg troede aldrig, jeg skulle høre mig selv sige dette: Lad os beholde vores gamle, svage offentlighedslov frem for at vedtage en ny og endnu svagere.

Morten Frich, leder af Berlingskes gravegruppe Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Journalister ser magtmisbrug alle vegne. Indimellem, hvor der intet er.

Det sidste gælder i debatten om en ny offentlighedslov, som Folketingets Retsudvalg netop har afsluttet sin høring om. Loven står til vedtagelse med et bredt flertal lige om lidt, og alene det faktum gør jo enhver tale om magtmisbrug lidt skinger.

Men det gør ikke loven hverken skøn eller god.

Formålet med loven er faktisk vigtigt: At skabe åbenhed om og dermed tillid til den offentlige forvaltning. Retten til at vide, hvad der foregår, er lige så vigtig som retten til at stemme.

Derfor burde en ny offentlighedslov vedtages i en sky af konfetti. Lidt som på en valgdag, hvor vi ikke alle kan få den statsminister, vi ønsker, men til gengæld kan fejre, at vi vælger en statsminister for alle, også mindretallet.

Den lov vi har i dag benyttes for lidt og administreres mildt sagt restriktivt i en giftsky af mistillid mellem embedsmænd og journalister. Den lov vi lige om lidt får vil kun gøre klimaet endnu giftigere.

Jeg troede aldrig, jeg skulle høre mig selv sige dette, men hvis det virkelig ikke kan være anderledes:

Lad os beholde vores gamle, svage offentlighedslov, som benyttes for lidt og administreres for restriktivt, frem for at vedtage en ny og endnu svagere. Selv om vi tilsyneladende ikke kan enes om at gå et skridt frem i spørgsmålet om åbenhed i forvaltningen, behøver vi vel ikke gå to tilbage.

Hovedproblemerne med den nye lukkethedslov er velbeskrevne:

Dokumenter skabt til politiske forhandlinger om ny lovgivning mørkelægges, forklarede lektor Pernille Boye Koch indkaldt som ekspert til høringen:

»Nu kan man undtage grundlaget for politiske beslutninger for tid og evighed.«

Al kommunikation mellem styrelser og ministeriernes departementer kan også undtages fra aktindsigt.

Læg dertil at ministre og embedsmænds kalendere hemmeligholdes. Den nye lov ville formentlig have betydet, at der aldrig var blevet nedsat en kommission i skattesagen, hvor netop en aktindsigt i departementschef Peter Lofts kalender afslørede fem møder og fik sagen til at eksplodere.

På den ene side står embedsmændene, regeringen og et flertal i Folketinget. De mener, at det er nødvendigt at begrænse pressen og dermed befolkningens indsigt i forvaltningen af magten, ikke meget, bare lidt, lyder det, for at sikre ro og fortrolighed omkring vigtige beslutninger til gavn for Danmark og demokratiet.

På den anden side vi journalister og udgivere, som, indrømmet, ikke uden en vis indbildskhed omkring egen betydning og formåen, afviser enhver indskrænkning i vores adgang til offentlige akter, som i sidste ende er finansieret af den danske befolkning.

Professor Søren Højgaard Mørup syntes vist, at vi bør slå koldt vand i blodet.

»Det vil være dræbende for mange politiske forhandlinger, hvis de skete i fuld offentlighed. Vi taler om ret begrænsede justeringer af, hvilke dokumenter der gives aktindsigt i. Derfor er det lidt overdrevet, at debatten giver indtryk af, at demokratiet er i fare.«

Per Hansen fra DJØF lod forstå, at journalisternes jagt på fældende dokumenter i det store hele er uden betydning for at holde demokratiet rent. Det klarer den parlamentariske kontrol med Folketingets Ombudsmand fint.

»Folketinget behøver ikke gravende journalisters hjælp til at skaffe tekniske beviser for magtmisbrug.«

Pyt med den respektløshed, Per Hansen viser over for mit fag. I modsætning til hvad han måske tror, har jeg faktisk temmelig stor respekt for hans både vanskelige og vigtige håndværk. Hvad værre er: Det er notorisk forkert, at Folketinget ikke behøver gravende journalisters hjælp til at skaffe tekniske beviser for magtmisbrug. Se blot på f.eks. Farum-kommissionen, hvis beviser aldrig var fremkommet uden journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess' stædige arbejde.

Folketinget er i gang med at vedtage en lov, der indskrænker befolkningens indsigt i grundlaget for de vigtigste beslutninger i Danmark.

Læs lige den sætning én gang til.

Det er sent nu. Men det er ikke for sent.

Note: Morten Frich har været med til at afgive høringssvar til den nye offentlighedslov for Foreningen for Undersøgende Journalistik.