»Det er helt horribelt, at det skal tage 230 dage at ekspedere en sag«

Det her handler jo ikke om jura, siger en ekspert om Justitsministeriets håndtering af akter i Eritrea-sagen.

25INDOpsigtsvaekkende-Haekk.jpg
Sommeren 2014 steg antallet af asylansøgere fra Eritrea, og det fik de danske udlændingemyndigheder til at gå i aktion. Bl.a. skrev Udlændingestyrelsen en opsigtsvækkende rapport, hvor man omtalte forholdene i det nordøstafrikanske land betydeligt pænere, end eksperter og organisationer kunne genkende. I en artikelserie dækkede Berlingske gennem 2014 en række bemærkelsesværdige forhold bag Eritrea-rapporten, ligesom der blev sat fokus på et omstridt asylstop. Justitsministeriet har indtil nu været 230 arbejdsdage om at finde Eritrea-sagens akter. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Det er direkte misbrug af reglerne, når Justitsministeriet har valgt at samle alle aktindsigter i Eritrea-sagen i én stor bunke og behandler anmodninger fra forskellige medier i sagen, som om der reelt var tale om én aktindsigt.

Således lyder vurderingen fra offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Berlingske kan i dag fortælle, at Justitsministeriet har fået så mange aktindsigter i den såkaldte Eritrea-sag, at ministeriets jurister har valgt at pulje alle anmodninger og spørgsmål. Alle medier får samme svar på hinandens anmodninger på samme tid.

Dermed kan snævre aktindsigter vokse til store mængder papirer, fordi andre medier kan have rettet mere brede anmodninger. Berlingskes aktindsigt i Eritrea-sagen omfatter nu mere end 20 sagskomplekser og op mod 7.000 akter, oplyser myndighederne.

Aktindsigten har været under behandling i 230 arbejdsdage, selv om aktindsigter som udgangspunkt skal udleveres efter 7 arbejdsdage, i komplicerede sager efter 14 arbejdsdage og i helt særlige tilfælde efter 40 arbejdsdage.

Oluf Jørgensen henviser til lighedsprincippet om, at myndigheder skal behandle forskellige medier ens.

»Men her misbruger Justitsministeriet lighedsprincippet. Det princip gælder, når forskellige journalister f.eks. spørger efter den samme rapport. Det er åbenlyst ikke situationen her. Du kan ikke bare putte det hele i én pulje, når journalister spørger efter forskellige dokumenter. Sagerne skal ekspederes så hurtigt som muligt. Det er helt horribelt og ud over alle grænser, at det skal tage 230 dage at ekspedere en sag. Også af hensyn til den demokratiske kontrol. Det er jo snart et år siden, at sagen var aktuel,« siger Oluf Jørgensen.

To eksperter i forvaltningsret og offentlighedsloven vurderer i dag i Berlingske, at Justitsministeriet ikke har noget lovgrundlag for at behandle alle anmodningerne i Eritrea-sagen under ét. Folketingets Ombudsmand kritiserede i en klagesag om Eritrea-sagen i forsommeren i år også denne praksis.

Justitsministeriet har fået kritik for det samme

Men også tidligere har Justitsministeriet fået kritik for at udvide aktindsigter, altså at give flere dokumenter, end der bliver spurgt til, fordi det kan forlænge sagsbehandlingstiden.

I 2013 bad en journalist fra Morgenavisen Jyllands-Posten om aktindsigt i dokumenter om den nye offentlighedslov. Aktindsigten var begrænset til en meget kortvarig periode, men blev behandlet under ét sammen med andre anmodninger fra andre medier om samme emne.

Den snævre aktindsigt var under behandling i syv måneder, og journalisten fra Jyllands-Posten oplevede, at Justitsministeriet bevidst fejlfortolkede anmodningen, så sagen trak ud.

Efter en gennemgang af sagen udtalte Folketingets Ombudsmand, at Justitsministeriet ikke burde have udvidet omfanget af aktindsigtsanmodningen.

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen henviser til, at han selv lavede en undersøgelse fra 2014 om offentlighed i Norden. Den viste, at andre nordiske lande udleverer akter hurtigere end Danmark, bl.a. fordi de har et bedre journaliseringssystem, og fordi der hersker en anden kultur i forvaltningen, påpeger Oluf Jørgensen.

»Det her handler ikke om jura. Ingen tror jo på, at juristerne i Justitsministeriet har arbejdet 230 dage på at fremskaffe de dokumenter. Ministeriet har nogle af landets hurtigste og mest effektive jurister. Vi har et princip om meroffentlighed: At man skal udlevere mest muligt, hvis der ikke er tavshedspligt. Men kulturen på Slotsholmen er nærmest den modsatte. Kan man holde dokumenter tilbage, så gør man det,« siger Oluf Jørgensen.

JM: Det er hensigtsmæssigt

I et skriftligt svar til Berlingske erkender Justitsministeriet, at man behandler aktindsigter i Eritrea-sagen samlet og udleverer samme materiale til forskellige medier.

Ministeriet skriver ikke, hvor man har fundet hjemlen til denne procedure, men omtaler den selv som hensigtsmæssig, bl.a. for at sikre, at anmodningerne behandles hurtigst muligt.

Eritrea-sagen handler om, hvorvidt de danske udlændingemyndigheder agerede usagligt, da tilstrømningen af asylansøgere fra det nordøstafrikanske land Eritrea steg i 2014. I en artikelserie belyste Berlingske en række usædvanlige forhold bag den såkaldte Eritrea-rapport.

Det medførte, at Udlændingestyrelsen trak sin nye asylpraksis om at hjemsende eritreere tilbage.

Dermed kan asylansøgere fra Eritrea som udgangspunkt fortsat få asyl i Danmark. Folketingets Ombudsmand har også fattet interesse for Eritrea-sagen og har bedt myndighederne om sagens dokumenter.