»Det er gået skide godt, og det siger jeg ikke bare, fordi jeg skal sige det«

Alternativet fylder ét år. Stifter Uffe Elbæk gør status over de første 12 måneder, manglende partiprogram, politikerlede og vælgererklæringer: »Selv min søn har ikke fået sendt sin vælgererklæring ind«.

Uffe Elbæk afholdt politisk orienterings- og debatmøde om partiet Alternativet på Republikken på Vesterbrogade 2014 i januar. Først i maj kom partiet med sit partiprogram. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Uffe Elbæk den 27. november sidste år præsenterede sit nye parti, Alternativet, var det uden ideologi, uden mærkesager og uden spidskandidater. Nu er første partiprogram klar, i september blev kandidaterne valgt, og Alternativet kæmper nu for at indsamle de nødvendige 20.000 underskrifter, så partiet kan blive opstillingsberettiget, inden statsministeren udskriver folketingsvalg.

Hvordan har Alternativets første år været?

»Da vi præsenterede partiet for et år siden, vidste vi reelt ikke, om der ville være et ekko derude. Men det var der. Flere end 700 mennesker har været involveret i de politiske laboratorier, der har ført til vores parti­program, der er lavet lokalafdelinger over hele landet, der er bygget infrastruktur op, og vi har i dag over 1000 medlemmer,« siger Uffe Elbæk.

»Det er gået skidegodt, og det siger jeg ikke bare, fordi jeg skal sige det. Da vi begyndte, lavede vi en drejebog for, hvad vi gerne ville nå inden et valg. Den følger vi fuldstændig. Det mest negative er, at det er kommet bag på os, hvor lang tid det tager at indsamle vælgererklæringer­.«

Alternativet skal have 20.260 vælger­erklæringer for at kunne stille op til ­Folketinget. Indtil videre har 12.141 danskere skrevet under.

»Det er en konstant udfordring. Det glædelige er, at vi har ligget stabilt de seneste tre måneder og får omkring 500 underskrifter ind om ugen. Så kan man jo så tælle op, alt efter hvornår valget kommer, om vi når det eller ikke når det.«

Kommer i ind?

En af jeres mærkesager er, at befolkningen skal engageres. Er det så ikke paradoksalt, at I har så svært ved at få nok til at skrive under på en vælgererklæring?

»Jeg tror bare, vi må se i øjnene, at folk har svært ved at forholde sig til papir og postkasser­. Vi har siden maj registreret, at 27.000 mennesker har været inde at skrive under digitalt, men derfra skal vælger­erklæringen godkendes i kommunen og tilbage til den, der har skrevet under, der så skal putte den i en kuvert og sende den til os. Og dér falder den, for folk har ikke kuverter, og folk har ikke frimærker - og hvis de endelig har, ved de ikke, hvor postkassen er. Vi havde været home safe, hvis man bare skulle skrive under digitalt.«

Tror du, det bliver tilsvarende svært at få danskerne til at gå ned og stemme på jer ved næste valg?

»Jeg tror ikke, man kan lave den kobling. Selv min søn har ikke fået sendt sin vælgererklæring ind. Men det er jo under alle omstændigheder et langt, sejt træk at starte et parti. Og vi har ikke en krone til at føre valgkamp for, så der er ingen genveje.«

Tror du, I kommer ind?

»Det, tror jeg, slet ikke er urealistisk. Det kommer an på, hvordan dagsordenen bliver, om vi er dygtige nok, og om det, vi siger, giver mening for dem derude.«

I foråret viste en måling i Politiken, at kun fire pct. af danskerne havde kendskab til Alternativet. Har det ændret sig?

»Det ved jeg slet ikke. Vi har ikke nogen tal på det, fordi vi ikke er opstillingsparate og derfor ikke er med i undersøgelserne, der kører. Men min mavefornemmelse siger mig, at mange i hvert fald i vores segment udmærket er klar over, hvem vi er.

Jeg kan jo kun måle det ud fra sådan nogle lidt perifere parametre, men vi har eksempelvis 15.000 likes på vores Facebook-side. Radikale har stort set samme antal, og uden anden sammenligning har de Konservative 7.000. Så kan man spørge, om 1000 medlemmer er meget eller lidt – det ved jeg ikke, men de er der.«

Der gik godt et halvt år, fra I præsenterede partiet, til I havde en reel politik. Hvorfor?

»Det var et meget bevidst valg. Normalt når man starter et parti, hvis man da ellers kan tale om normalt på Christiansborg, fisker man først medlemmer fra de andre partier. Det ville vi ikke. Det andet, vi ikke ville, var at få kendte venner til at gå ud og tale om os i medierne. Det tredje, man plejer at gøre, er så at gå ud med to-tre mærkesager. Det valgte vi meget bevidst ikke at gøre. Og I, der kigger ind på det politiske liv, kan så sige, at det er helt åndssvagt, og at man ikke kan præsentere et parti, der ikke har et parti­program, men vi tror på, at hvis vi laver et solidt grundarbejde, tager det måske lidt længere tid, men til gengæld holder det også længere.«

Men er du ikke bange for, at danskerne ikke kan gennemskue, hvad I står for?

»Det kan godt være, at medierne ikke fattede det, men dem, der skulle deltage i det, de fattede det. Jeg tror egentlig, at folk har en ret klar fornemmelse af, at vi er et grønt, entreprenant parti. Lidt mere nuanceret er folk i hvert fald klar over, at vi er et grønt parti – hvis der skal skrues op for noget, er det det entreprenante. Og nu står det jo klart og tydeligt i partiprogrammet.«

I har den politiske kultur som en af jeres tre mærkesager. Hvorfor?

»Folk er fed up med Christiansborg. De slukker for TVet, når debatterne kører, og mig og mine kollegaer ligger allerlavest i tillids­hierarkiet, hvor vi ligger og roder rundt med brugtbilsforhandlerne og journalisterne­.

Politik har et fået et dårligt ry, og der er færre og færre, der har lyst til at være en del af det. Partiernes medlemstal falder, og folk har ikke lyst til at stille op til Folketinget. Det er jo på sigt en stor trussel mod det repræsentative­ demokrati.

Derfor vil vi gøre tingene på en anden måde. Blandt andet har vi sat et bevidst benspænd op for os selv, der siger, at vi skal skrive det på vores hjemmeside, hver gang vi giver historier­ til medierne.«

Det har handlet meget om proces og debatkultur – har du været nervøs for, at vælgerne opfatter jer mere som et demokratisk projekt end som et parti med konkrete løsninger?

»Det må de egentlig gerne. Alternativet er meget mere end et parti. Det er også en bevægelse, og på sigt er det måske også en tænketank og en uddannelse. Så hvis nogen tænker, at det her er mere en bevægelse – ja, det er det også, og det skal det også være. Ellers ender vi der, hvor alle de andre partier er endt, og det er lige det, vi ikke ønsker.«

Hvad gør du, hvis I ikke når at blive opstillingsparate inden næste valg?

»Hvis du havde stillet mig spørgsmålet i januar, ville jeg nok have sagt, at vi måtte tage stilling til, om det så var det. Sådan har jeg det slet ikke i dag. Det er simpelthen blevet for stort og for vigtigt. Hvis vi ikke bliver klar, så er det kommunalvalget næste gang.«