Det er et skridt for fællesskabet, siger ministeren. Men de fleste vil helst noget andet

Med sit nye boligudspil ønsker regeringen, at langt flere af boligerne i København skal være almene. Men syv ud af ti danskere vil hellere eje deres bolig, og netop ejerboliger er en mangelvare i hovedstaden.

 
Regeringen præsenterede deres nye boligudspil på et pressemøde i dag. Se videoen og få et overblik over de væsentlige pointer. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Andreas Hein Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var de store ord om almennyttige boliger, boligminister Kaare Dybvad Bek (S) trak frem på tirsdagens pressemøde i den almene boligforening Orienten i Nordhavn i København.

Der skal investeres i »blandede byer«, hvor der er plads til dem, som ikke har »høje lønninger«.

»En by, hvor boliger ikke først og fremmest er en vare, men et sted, man føler sig hjemme,« sagde ministeren og fastslog, at det kræver et »aktivt valg« og opremsede en række initiativer regeringen har foretaget.

»I dag tager vi det næste skridt for fællesskabet.«

Som Kaare Dybvad Bek påpegede, foregik pressemødet i et område, hvor havnearbejdere losser skibene, chauffører kører varer til butikkerne, og ansatte i butikkerne sidder ved kassen eller fylder varer på hylderne.

»Til fyraften finder man måske vej til et værtshus eller en restaurant, hvor folk serverer og står i opvasken ude bagved.«

Og de personer skal der altså være plads til i København.

»I storbyens puls udføres mange opgaver, som vi ikke overlader til maskiner. Byen ville gå i stå, hvis de ikke blev udført. Og de mennesker, der udfører arbejdet, skal have ordentlige liv.«

Men som det er nu, har mange ikke råd til at købe en bolig i den by, de gerne vil bo i.

Regeringen vil derfor som en del af udspillet døbt »Byer med plads til alle« frem mod 2035 bygge 22.000 flere almene boliger i de store byer. En ny fond for blandede byer på ti milliarder kroner skal sikre finansiering af byggeriet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at boligerne typisk skal være mellem 80-90 kvadratmeter store og koste cirka 8000 kroner om måneden at bo i. Og regeringen bebuder nu også, at kommunerne fremover skal kunne stille krav i lokalplaner om, at op til 33 procent af boligmassen i nye boligområder skal forbeholdes almene boliger mod de 25 procent i dag.

Samtidig vil regeringen tilføre milliarder til, at boligforeninger kan opkøbe ejendomme og omdanne dem til almennyttige boliger.

Danskerne vil eje

Men selvom regeringen ser flere almennyttige boliger som løsningen på Københavns boligudfordringer, er det ude af trit med det, danskerne ønsker.

»Vi afsætter et beløb, så man kan opkøbe eksisterende ejendomme, hvis det giver mening for dem, der bor der, og dem der skal træffe beslutningerne. Det gælder også hoteller, som måske ikke bruges længere og som måske står over for en stor renovering. Her kan der etableres almennyttige ungdomsboliger,« siger Kaare Dybvad Bek. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

YouGov lavede i 2019 en meningsmåling for Nordea, hvor instituttet spurgte et repræsentativt udsnit af danskerne, hvilken boligform de ville foretrække, hvis de kunne vælge helt frit.

69 procent foretrækker en ejerbolig, mens kun 16 procent ønsker en lejebolig.

87 procent af dem, der bor i ejerbolig, er glade for at bo i ejerbolig, kun seks procent vil hellere bo i lejebolig.

Kun 31 procent af dem, der bor i lejebolig, er glade for at bo i lejebolig, mens 34 procent af dem drømmer om en ejerbolig, fremgik det af undersøgelsen.

Samtidig er kun cirka 20 procent af boligmassen i København i dag ejerboliger, og cirka 20 procent er almennyttige boliger.

Alligevel er regeringens fokus i det nye udspil på at sikre almennyttige boliger til borgerne.

Ifølge den tidligere boligminister Ole Birk Olesen (LA) betyder regeringens ønske om at skabe flere almene boliger, at der i fremtiden vil være en lavere andel af ejerboliger.

»Regeringen foreslår ikke kun, at der skal bygges flere almene boliger. Samtidig foreslår den, at færre skal være ejerboliger. Det gør den, fordi den ønsker flere almene boliger i det områder i København, hvor der kan bygges flere boliger,« siger han og fortsætter:

»Kun omkring 22 procent af boligerne i København er ejerboliger, men rigtig mange vil gerne have en ejerbolig, og det problem bliver altså endnu større med regeringens forslag.«

Ifølge Kaare Dybvad vil der  – lige meget hvor meget man bygger – være grupper, som ikke har råd til at købe en ejerbolig.

»Det gælder i hele landet. Selv det billigste sted i Danmark, er der nogle, der ikke har økonomi til at købe bolig. Min bekymring er, at vi skal have flere boliger i København, og vi skal tillade at bygge mere, og regeringens forslag er så, at der skal være færre ejerboliger, fordi flere skal være almene. Det passer rigtig, rigtig dårligt med, at de fleste danskere gerne vil bo i egen bolig,« siger Ole Birk Olesen.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, er ligeledes skuffet over, at regeringen fokuserer så meget på almennyttige boliger i sit udspil i stedet for at komme med konkrete tiltag til at sikre flere ejerboliger i København.

»Jeg havde håbet, at de tog fat i det, der er en kæmpe udvikling for de fleste danskere, at de gerne vil eje deres egen bolig. Det tager de slet ikke fat i. Det eneste håndtag er at lave en fond, som de almene lejere i hele landet skal være med til at lægge penge i, og så propper man det ind i et meget ideologisk prestigeprojekt i København,« siger hun med henvisning til, at regeringen ønsker almennyttige boliger i blandt andet Charlottenlund og på Frederiksberg.

Hvad mener I, der skal til for hjælpe på den efterspørgsel, der er på ejerboliger og de høje priser i hovedstaden?

»Man skal bygge mere, man skal have ekspederet byggetilladelser hurtigere igennem. Det bider sig selv i halen, hvis ikke man også fra Københavns Kommune får sat det her i gang og får udnyttet, at man har store arealer stadigvæk, hvor man kan vælge at bygge, hvis man får lavet de lokalplaner, der skal til.«

»Keep dreaming«

»Mit skræmmebillede er Stockholm, hvor du kan stå i bydelen Östermalm og kigge ud over lejligheder, der bliver solgt for mere end 100.000 danske kroner per kvadratmeter. Og så kan du tage den blå tunnelbanelinje til Rinkeby, hvor 90 procent har udenlandsk baggrund, og rigtig mange ikke er i arbejde,« har Kaare Dybvad Bek sagt til Politiken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP.

Spørger man boligordfører Søren Egge Rasmussen (EL), glæder han sig grundlæggende over, at regeringen vil bygge flere almene boliger. Han har forståelse for, at mange danskere ønsker at eje deres boliger, men der er også behov for andre billigere boligtyper.

»Et er, at flertallet ønsker at eje. Jeg tror, det er påvirket af, at mange har oplevet en større indtjening ved at have en ejerbolig end ved at gå på arbejde. Med udgangspunkt i de kapitalgevinster, der har været i nogle dele af landet, kan jeg godt forstå, at nogle gerne vil med på boligvognen,« siger han.

»Nu kender jeg ikke dine tal, men vi er cirka en million mennesker i den almene sektor, og nogle af os gør det, fordi vi mener, det er en fantastisk god form, hvor der ikke er en udlejer, der tjener penge på ens husleje. Man har et beboerdemokrati og et fællesskab,« siger Søren Egge Rasmussen.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, siger, at uanset hvad er der brug at bygge flere boliger – af alle typer:

»Det er jo ikke alle mennesker, der ønsker at komme ind i en almen lejlighed. Så det er altid godt, at der er alle varer på hylderne, fordi borgere er meget forskellige,« siger han.

Curt Liliegreen peger dog på, at det i København bliver svært at fastholde boliger til de laveste indkomstgrupper.

Direktøren understreger gentagne gange, at regeringen ikke kan regne med, at udspillet med 22.000 flere almene boliger vil sænke boligpriserne:

»Keep dreaming vil jeg så sige. Det, du kan håbe, er, at du kan bremse prisstigningstempoet, men du skal bygge ekstremt mange boliger for at bremse prisstigningerne helt,« siger Curt Liliegreen.

Hovedfortællingen i København de næste 15-20 år vil stadig være, at det bliver en rigere by med flere højtlønnede og højtuddannede. Det ændrer udspillet ikke synderligt på, påpeger Curt Liliegreen.

»Det (flere almene boliger, red.) er med til at gøre boligmarkedet lidt mere alsidigt, men det vil stadig være sådan, at det private byggeri kommer til at være dominerende i København fremover,« siger Curt Liliegreen.

Som Agnes Jensen i Matador

Foreholder man Kaare Dybvad, at syv ud af ti danskere hellere vil eje en bolig, svarer han, at regeringens forslag med, at 33 procent af nyopførte boliger skal være almene boliger, så må være ramt meget godt.

»Jeg forstår godt, at folk helst vil bo i en ejerbolig, som de syv ud ti adspurgte svarer. Det er noget andet at have sit eget, som Agnes Jensen i Matador siger. Men vi må også erkende, at ejerboligerne i København har en pris, hvor mange ikke har mulighed for at købe dem.«

I forhold til også at gøre eksisterende ejendomme til almene boliger, har regeringen blandt andet kig på det boligområde på det ydre Frederiksberg, som hedder Den Sønderjyske By. De omkring 300 lejligheder ejes af Frederiksberg Boligfond, som længe har været i økonomiske vanskeligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix.

»Selv hvis vi bygger meget mere, vil det stadig være svært, hvis man sidder ved kassen i Netto eller er buschauffør, at få råd til at købe en ejerbolig. Der er det enormt vigtigt at have nogle billige boliger til den befolkningsgruppe,« ​siger han.

Kaare Dybvad Bek siger desuden, at regeringen »ikke kan bestemme, hvor mange ejerboliger, der skal bygges.«

»Vi kan bestemme en procentdel af almene boliger. Men hvordan en developer udvikler det øvrige areal, altså for eksempel sælge til pensionskasser, bruge det som privatudlejning eller andet, er op til den enkelte.«

Når andelen af ejerboliger i den samlede masse af boliger i København er relativt lav, hvorfor så ikke satse på flere af dem, når det er det, danskerne vil bo i?

»Jeg synes, det kunne være fint, hvis man sagde, at man gerne vil bygge flere ejerboliger i stedet for privat udlejning. Men det her handler om at sikre billige boliger. Uanset hvor meget du bygger, vil der stadig være grupper i byen, som ikke kan købe det.«

»Eksempelvis Ørestad er bygget i en meget stor skala. Lejlighederne er billigere end andre steder i København. Du kan måske få en familiebolig til i underkanten af fire millioner. Men fordi byggepriserne er høje som følge af håndværkere, materialer og så videre, så kommer man aldrig et sted hen, hvor folk med lave lønninger kan købe en bolig i København. Og for dem skal der være andre muligheder,« siger Kaare Dybvad Bek.