»Det er en misforståelse, hvis man tror, at alle borgere skal kunne færdes, hvor de vil«

Konsekvens er et nøgleord for justitsminister Mette Frederiksen (S), der nu løfter sløret for hovedpunkterne i et nyt regeringsudspil, der skal skærpe indsatsen mod ungdomskriminalitet. I fremtiden skal politiet have lettere ved at forbyde også unge kriminelle ophold i bestemte byområder, lyder det fra justitsministeren, der dermed leverer regeringens modsvar til en samlet borgerlig opposition, der kræver den kriminelle lavalder sat ned.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) på Nørrebro
Læs mere
Fold sammen

Hætteklædte gadepushere i skaljakker med stoffer i lommerne betaler purunge bandevagter for at advare, når politiet kommer. Handel med hash og hårde stoffer på gader, stationer og i boligområder er udbredt i hele landet og skaber utryghed for tusindvis af borgere. Samtidig er narkokriminalitet i alt for høj grad starten på en kriminel løbebane for alt for mange udsatte unge i Danmark

Og selv om ungdomskriminaliteten generelt er faldende, er netop det »et kæmpe problem«, forklarer justitsminister Mette Frederiksen (S), som for første gang løfter sløret for indholdet i et nyt regeringsudspil, der skal sikre en hårdere kurs mod unge kriminelle og udgøre et direkte modsvar til en samlet borgerlig opposition, der går til valg på en lavere kriminel lavalder og en ny »ungdomsdomstol«.

Vi går i Nørrebroparken på vej ned mod Jægersborggade i København. En gade, der for bare få år siden var det næststørste hashmarked i Danmark, kun overgået af Christiania. Hvor unge hjælpere løb med stoffer fra depoterne til den lokale legeplads, og hvor trusler, razziaer og rocker-aspiranter i mange år forvandlede tryghed til det modsatte for beboerne i den 320 meter lange gade.

»Vi har i dag boligområder i hele landet, hvor der er utryghed og hvor der er unge, der synes, de skal have lov til at bestemme, hvad man kan og ikke kan. Det skal vi simpelthen ikke acceptere,« siger Mette Frederiksen.

Hun forklarer, hvordan »åbenlys hashhandel« er med til at finansiere banderne og rockernes aktiviteter. Fortæller hvordan hun synes, det er blevet for let for organiserede kriminelle at rekruttere unge helt ned til 12 og 13 år, der i bytte for skillinger og respekt lokkes ind i kriminelle miljøer. Og hvordan det bekymrer hende, at alt for mange børn og unge i dag involveres i kriminalitet på et tidspunkt i deres liv, hvor de er mest udsatte.

BMSOLO - Justitsminister Mette Frederiksen (S) på Nørrebro Fold sammen
Læs mere

Det er problemer som disse, som Mette Frederiksen og socialminister Manu Sareen i næste uge vil præsentere regeringens løsning på.

»Det er både min og regeringens oplevelse, at noget af det der er problemet er, at samfundet ikke er konsekvent nok. Vi reagerer for langsomt. Sanktionerne er ikke tydelige nok. Derfor er der mange, der i dag er ligeglade,« siger Mette Frederiksen.

Som et af »hovedpunkterne« i regeringens indsats lægger man op til at styrke politiets muskler på gadeplan. Helt konkret skal loven ændres, så det i fremtiden bliver lettere at forbyde flere unge kriminelle og gadepushere at befinde sig i belastede byområder.

Et nyt, skærpet »zoneforbud« skal give politiet mulighed for at forbyde tidligere straffede ophold i bestemte bydele, uden »at der stilles yderligere krav til den konkrete udviste adfærd,« som det fremgår af udspillet. I dag kan sådanne forbud nemlig kun gives i begrænset omfang og i tilfælde, hvor folk udviser en direkte »utrygskabende adfærd«.

»I dag skal der foreligge en vurdering af, at man har en direkte og synlig adfærd, der giver problemer, før politiet kan tvinge folk væk fra bestemte områder. Det vi lægger op til er, at alene en persons tilstedeværelse er nok,« forklarer Mette Frederiksen, der selv kalder lovændringen en »markant udvidelse« af den indsats, som den tidligere VK-regering vedtog som svar på bandekrigen i 2009.

Hun taler videre om »En ungdom uden kriminalitet,« som det 11-punkts store udspil hedder. Slår fast, at »konsekvens« er et hovedfokus, men at planen flugter med grundtankerne i SR-aksens retspolitiske grundsætning om »forebyggelse, straf og resocialisering«.

I et andet punkt lægger regeringen op til en tidligere, målrettet indsats mod udsatte unge med ældre søskende i kriminalitet. Derudover skal myndighederne i fremtiden stille større krav om, at unge selv genopretter de skader, de forvolder ved deres kriminalitet.

Regeringens udspil kommer i en tid med dalende ungdomskriminalitet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af unge kriminelle er det laveste i mange år. På bare ti år er antallet af mistænkte og sigtede børn og unge omtrent halveret til 12.819 tilfælde.

Flere eksperter, Berlingske har talt med, kritiserer regeringens forslag for at udfordre borgernes retssikkerhed. Problemet er, at tidligere straffede risikerer »en form for ekstra straf«, selv om de ikke har gjort noget ulovligt, påpeger direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.

»Det virker temmelig drastisk, at man efter at have udestået sin straf også risikerer at få et forbud mod at færdes i et bestemt område, uden at man har givet anledning til nye problemer. Særligt for personer hvor forbuddet eksempelvis vil omfatte det område, hvor de bor og har deres dagligdag, vil et sådant tiltag være betænkeligt fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt,« skriver Jacob Mchangama i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Justitsminister Mette Frederiksen i Jægersborggade, hvor sporene efter en kriminel fortid er ved at være visket ud. Fold sammen
Læs mere

Ifølge regeringens udspil skal unge kriminelle helt ned til 15 år kunne forbydes adgang til områder, som politiet ikke mener, de bør have lov at færdes i. Overholder man ikke et zoneforbud, kan det straffes med op til 40 dages ubetinget fængsel, hvis det sker gentagne gange.

Spørger man juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith, er regeringens udspil udtryk for en »bekymrende« tendens, hvor politikere igennem mange år har interesseret sig mere for at stramme straffeloven på bekostning af borgernes frihedsrettigheder.

»Det er jo en uskik, hvis man ud over en straf pålægger særlige restriktioner efterfølgende uden, at der er bevis for, at man rent faktisk har lavet noget ulovligt. Hvorfor ikke vende det om og idømme folk et zoneforbud i stedet for fængsel i de tilfælde, hvor man bliver dømt for eksempelvis narkokriminalitet,« siger Eva Smith.

Da Poul Nyrup Rasmussen udnævnte social-demokraten Erling Olsen som justitsminister i 1993, cementerede Erling Olsen i en sætning de ideologiske forskelle i retspolitikken mellem højre og venstre i Folketinget:

»Vi tror ikke på, at når nogen står og stikker én på tæven, så tænker de på, hvor streng straffen er,« lød det fra den daværende justitsminister.

På sin vis er det svært at se, hvor meget af Erling Olsens mantra, der gror i efterfølgeren Frederiksen. Hun afviser selv, at partiet har rykket sig væsentligt på det punkt. Jeg vil alligevel gerne høre, hvorfor fængsel absolut er nødvendigt, hvis man går ned ad en gade, men ikke må, og om hun tror Erling Olsen ville have foreslået noget lignende:

»Hvis du laver en kontrakt med det danske samfund, og det gør du, hvis du får et zoneforbud. Så siger vi, at du gerne må bevæge dig rundt i det danske samfund, men her og her må du ikke være. Den besked er ikke til at misforstå, og hvis de alligevel er der, så er det nødvendigt at kunne reagere hårdt,« forklarer Mette Frederiksen.

Men medgiver du ikke, at der kan vær retssikkerhedsmæssige problemer ved det?

»Det er en misforståelse, hvis man tror, at alle borgere skal kunne færdes, hvor de vil. Jeg mener ikke, man skal have lov til at færdes alle steder, hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Vi skal ikke acceptere, at der er boligområder, hvor de få ødelægger det for de fleste. I den situation er der principper – herunder borgernes generelle tryghed – der vejer tungere end den kriminelles retssikkerhed,« svarer Mette Frederiksen.

Tal fra Politiforbundet viser, at der 565 færre betjente til rådighed på landsplan sammenlignet med 2011. I regeringsudspillet står der, at det skal finansieres på næste års finanslov. Mette Frederiksen medgiver da også, at der ikke tilføres ekstra ressourcer til opgaverne med det samme.

Direkte adspurgt, hvem hun havde forestillet sig, der skal kontrollere de udsatte områder og håndhæve regeringens nye zoneforbud, svarer hun:

»Der er en belastning på dansk politi, og det vil vi gerne afsætte flere penge til. Samtidig kan vi se, at der er behov for politiet til flere opgaver. Det gælder i forhold til terror, og til det vi taler om her. Derfor er vi i gang med en stor øvelse internt i Rigspolitiet, hvor vi med meget åbne øjne ser på, hvor vi kan frigøre politifolk til opgaver som netop disse,« siger Mette Frederiksen.

BMSOLO - Justitsminister Mette Frederiksen (S) på Nørrebro Fold sammen
Læs mere

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, kalder regeringens planer en »umulig opgave« at håndhæve uden nye ressourcer.

»Med hvem skal vi gøre det her? Er hun slet ikke klar over, hvor presset vi er? Vi har et politi, der styrtbløder. Vi har et politi på Sjælland og på Fyn, der stort set er ikke, eksisterende, fordi alle kræfter går på terrorbekæmpelse. Jeg synes nærmest, det er en fornærmelse at tale om nye tiltag uden at afsætte ekstra ressourcer,« siger Claus Oxfeldt.

På Christiansborg er et flertal i Folketinget efter megen polemik blevet enige om at afsætte 130 millioner kroner ekstra til politiet efter terrorangrebet i februar. Men de penge skal slet ikke gå til den type opgaver, som Mette Frederiksen lægger op til med regeringens nye udspil. Og det er et problem, mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, der i udgangspunktet er positiv over for regeringens planer, selv om han efterlyser en finansiering fra regeringen.

»Det er jo svært at være imod noget, når den socialdemokratiske justitsminister vælger at bygge videre på borgerlig retspolitik. Det er da glædeligt, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke tror, at det vil ændre det store,« siger Karsten Lauritzen.

Allerede på Venstres landsmøde forrige år gjorde V-formand Lars Løkke Rasmussen det klart, at en samlet borgerlig opposition vil gå til valg på at sænke den kriminelle lavalder og indføre en ny »ungdomsdomstol«. Blandt de borgerlige partier på Christiansborg er det svært at forsvare, hvorfor en 14-åri kan slippe ustraffet fra forbrydelse, som en 15-årige ikke kan. En logik, som Mette Frederiksen tilbage i Jægersborggade »på ingen måde kan følge«. På det punkt handler det om ideologiske forskelle, understreger Socialdemokraternes justitsminister, inden hun sætter sig ind i ministerbilen på vej mod Christiansborg.

»Vi kommer aldrig til at være tilhænger af at sænke den kriminelle lavalder eller indføre en særskilt ungdomsdomstol. Først og fremmest fordi vi har et helt andet syn på børn og unge. Socialdemokratisk retspolitik bygger på en erkendelse af, at børn kan komme til at gøre forkerte ting. Men det skal de ikke straffes for på samme måde som de voksne. De to veje vil vi ikke ned ad«.