Det er en hjørnesten i Mette Frederiksens udlændingepolitik – nu vakler forslaget

Både støttepartier og blå blok afviser at lægge stemmer til den 37-timers arbejdspligt, der i årevis har været et bærende element i den socialdemokratiske udlændingepolitik. »Bluffnummer«, lyder det fra den borgerlige fløj, der dog har givet regeringen en parlamentarisk udvej. Men den udvej, vil regeringen næppe kunne bruge.

Det har siden 2018 udgjort en hjørnesten i den socialdemokratiske udlændingepolitik.

Og det var »det første«, som Socialdemokratiet ville indføre, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i september 2021 fremlagde regeringens udspil til en reform, der skulle sikre, at flere borgere kom i arbejde.