»Det er en god dag. Jeg tror på det«

Dagpengesystemet skal ændres og 24-års-reglen afskaffes, men der bliver sagt ja tak til en slankere offentlig sektor på visse punkter og en boligjobordning, så længe den er grøn. Berlingske interviewer Alternativets formand Uffe Elbæk, der åbent erkender, at han selv kan blive i tvivl om, hvorvidt der kan hentes nok stemmer til at komme i Folketinget.

Uffe Elbæk fra det politiske parti Alternativet fotograferet på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

I femten måneder har det magiske tal været 20.260. Nemlig antallet af underskrifter fra borgere, som er nødvendige for at blive godkendt som opstillingsberettiget parti til folketingsvalget.

Den skæringslinje blev nået i den forgangne uge - og derfor er det nu et andet, meget højere tal, der skal overvindes for Uffe Elbæk og hans parti Alternativet, hvis de skal i Folketinget:

»Vi skal have 80.000 mennesker til at stemme på os,« konstaterer Uffe Elbæk med henvisning til spærregrænsen på to procent.

Kan I det?

»Jeg ved det ikke,« lyder det umiddelbare svar fra partilederen.

»Men jeg tror det. Der er dage, hvor vi er helt sikre på, at det nok skal lykkes, og andre dage spørger vi os selv, om det, vi kommer med, giver så meget mening, at nogen vil flytte deres stemme fra et parti, de kender, til et helt nyt parti som os. Vi er meget ydmyge over for opgaven, men vores mantra er, at lysten til succes skal være større end frygten for fiasko, og vi har lyst til at blive en succes,« siger han, tøver få sekunder og kigger ud af vinduet.

»Solen skinner i dag. Det er en god dag. Jeg tror på det.«

Bygget op fra bunden

Uffe Elbæk møder Berlingske på et af partiets lyse kontorer på Christiansborgs Ridebane-gang. Nabokontoret minder denne eftermiddag mest af alt om en myretue - fuld af Alternativet-medarbejdere, frivillige og en enkelt af partiets spidskandidater. De sidder blandt andet og fintæller vælgererklæringerne, der skal afleveres i Indenrigsministeriet på tirsdag.

I kølvandet på at den tidligere radikale kulturminister i november 2013 præsenterede sit nye parti, har fremherskende røster på den politiske scene tvivlet på, at Alternativet overhovedet ville blive klar til det kommende Folketingsvalg. Den tvivl er nu gjort til skamme. Selv peger Uffe Elbæk på benarbejdet med at starte fra bunden på en helt ny og anderledes måde som en af forklaringerne på den succes, som Alternativet har mønstret indtil nu.

»Vi lavede nogle helt bevidste fravalg, som også var en grund til, at folk ikke troede på os. Vi valgte ikke at fiske i de andre partigrupper her på Christiansborg, som man ellers plejer. Vi ville heller ikke bede vores kendte venner om at anbefale eller legitimere os, og vi undlod at gå ud med det samme med tre politiske mærkesager. Vi ville bygge det hele op nedefra,« forklarer Uffe Elbæk, der i stedet udarbejdede et værdigrundlag og et manifest og inviterede alle interesserede borgere til at diskutere politiske emner med det nye parti.

»En masse sagde, at sådan kan man altså ikke lave et parti, men for os var det den rigtige måde at gøre det på, og vi vidste godt, at vi ville komme til at køre under radaren i lang tid.«

Alternativets tilgang betyder blandt andet, at mere end 700 borgere har været involveret i partiets første partiprogram, der blev vedtaget i juni sidste år og breder sig over 54 sider og 58 konkrete forslag.

»Vi er det stik modsatte end sådan et topstyret parti, men folk misforstår nogen gange og tror, at det betyder, at vi er uorganiserede. Det er vi slet, slet ikke. Men vi træffer beslutninger på en anden måde end sådan, som det normalt sker på Christiansborg,« siger Uffe Elbæk.

Tendensen går ud over Danmarks grænser

Han ser Alternativet som én lille brik i en større strømning i Europa og vores del af verden. En strømning, der forsøger at modvirke en bekymrende tillidskløft mellem borgere og folkevalgte, som i hans optik risikerer at svække det repræsentative demokratis legitimitet på afgørende vis, hvis ikke der bliver gjort noget.

»Vi kan se, at der i vores del af verden sker en stigende grad af populisme, og folk i stigende grad trækker ud til yderfløjene. Vi bliver nødt til at have et stærkt, repræsentativt demokrati, der formår at udvikle sig og udnytte de nye muligheder, eksempelvis teknologisk, til at få en tættere dialog med borgerne, involvere dem i processerne og gøre ting transparente. Rundt omkring i Europa er der rigtig mange, der er optaget af det her og interesserer sig for, hvordan vi kan revitalisere vores demokratiske system og gøre det mere direkte. De gør det i Finland, i Schweiz og i USA,« siger partiformanden, der i den kommende uge er inviteret til Skotland for at fortælle landets parlament om Alternativets metoder.

Men er det også en holdning, du møder, ude hos borgerne - altså ønsket om at gøre tingene på en ny måde?

»Der er en negativ og positiv udgave. Den negative er, at folk har politikerlede og mistro til os herinde. Men det positive er, at folk har lyst til at diskutere politik, engagere sig og sige: Hvordan løser vi problemerne. Det gør mig demokratisk håbefuld. Det kunne jo være det modsatte, at folk havde givet op, men det oplever jeg ikke,« siger han.

Men der er vel et stykke fra at få aktiveret og engageret borgere til at få en kolos som Christiansborg til at danse på en anden måde?

»Nu er jeg ikke den fødte danser, men der skal altid to til en tango. Og når jeg taler med mine kolleger herinde, så siger mange, på tværs af partiskel, at tingene kan gøres bedre. Vi kan være dybt uenige politisk, men når vi snakker om selve kernen af demokratiet, og hvordan vi styrker det, så er der ekko i de andre partier.«

Ikke rød eller blå, men grøn

Én ting er at styrke demokratiet og nytænke måden at lave politik på - noget andet er selve indholdet. Alternativets partiprogram er offentliggjort, men det er ikke et statisk dokument. Det skal løbende skærpes og udvides, lyder det fra partiet, der fortsat afholder deres såkaldte »politiske laboratorier«, hvor politiske emner vendes og drejes i arbejdet med at fastlægge partiets linje. I den forgangne uge var det eksempelvis »Anti-radikalisering«, der blev sat under lup i laboratoriet.

Men der er ikke nogen tvivl om partiets mærkesager - og Uffe Elbæk formulerer dem helt klart og tydeligt:

»En seriøs bæredygtig omstilling af Danmark, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. En stærkere iværksætter-kultur. Mindre stat og mere samfund,« lyder det fra formanden, der også slår fast, at partiet med næb og kløer vil kæmpe imod at blive sat i en boks på den gængse højre-venstre skala, som resten af det politiske Danmark er placeret på.

»Vi er ikke røde, vi er ikke blå, vi er grønne. Hvis folk vil placere os på skalaen, så kommer de til at suse frem og tilbage mellem yderpunkterne. Ser man på vores fordelingspolitik og vores optagethed af den stigende ulighed, så ligger vi jo tæt på Enhedslisten og SF. Til gengæld mener vi, at vi skal være langt mere entreprenante og have en langt stærkere iværksætter-kultur. Og vi er ikke nødvendigvis tilhængere af en større offentlig sektor, og vupti så hopper vi over på den anden side af midten.«

Så hvor står Alternativet i forhold til nulvækst, minusvækst eller plusvækst i det offentlige?

»Jamen, den præmis køber vi slet ikke. Det kan godt være, at der er dele af den offentlige sektor, som skal opprioriteres, det kan være vuggestuer og børnehaver eller på folkeskoleområdet, men til gengæld skal bureaukratiet prioriteres ned. Det er helt skørt, at alle medarbejdere i det offentlige bruger én time om dagen på at dokumentere det, de laver. Der er noget helt galt med den kontrol- og evalueringskultur, vi har konstrueret.«

Adspurgt om boligjobordningen, som især de borgerlige partier har talt for, er Uffe Elbæk ikke afvisende:

»Den kunne vi sagtens være for, men den skal selvfølgelig være grøn,« siger han og ser den i en større kontekst, der handler om at sikre, at endnu flere af de kortuddannede og ufaglærte, der i dag har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Men det er ikke alle, det kan lykkes for - og den gruppe, de arbejdsløse, taler Uffe Elbæk også gerne om, selvom det tydeligvis nager ham at pege fingre af sit gamle parti.

»Jeg har meget at takke Det Radikale Venstre for, men en af grundene til, at jeg gik, var et manglende socialt ansvar og manglende føling med, hvad det vil sige at være arbejdsløs. Generelt synes jeg, at vi danskere har svært ved at udvise empati over for dem, der har det dårligt. Man taler om tabere, og det er dybt problematisk,« siger han.

Selvom regeringen har skudt spørgsmålet om lempelser på dagpengesystemet til hjørne med dagpengekommissionen, er det Helle Thorning-Schmidt (S), som Alternativet peger på som statsminister:

»Det gør vi, fordi de trods alt har en mere ambitiøs miljøpolitik end oppositionen. Men vi står altså ikke med armene i vejret,« konstaterer Uffe Elbæk.

Hvad skal der til for, at I kunne pege på Lars Løkke Rasmussen (V)?

»Så bliver Venstre nødt til at få en bedre miljøpolitik og en bedre retorik, når det kommer til flygtninge og indvandrere. Regeringen er også blevet en strammer-regering på det område, men der er meget skingre stemmer i Venstre, som jeg slet ikke kan genkende i det gamle Højskole-Venstre.«

Selv mener Uffe Elbæk, at Danmark som et »rigt, stabilt og velorganiseret« samfund skal påtage os vores ansvar for at modtage flygtninge. Men han afviser på den anden side heller ikke, at det vil være muligt via udviklingsbistand at forbedre forholdene, så ingen har lyst til at sætte sig på en faldefærdig pram for at forsøge at krydse den »massegrav«, som Middelhavet med hans ord har udviklet sig til at være på flygtningemassernes færd mod det forjættede Europa.

Når det kommer til integration, så skal 24-års-reglen sløjfes. Og den typiske »Dem-og-os«-retorik skal udskiftes med et nyt, dansk »vi«, lyder det fra Alternativets partiformand:

»Vi må definere et nyt »vi«, der er så inkluderende, at alle i Danmark føler, at de er en del af det.«