Én ting er sikker: En CO₂-afgift, der skal få landbruget til at skære ned på dets udledninger af klimaskadelige gasser, er på vej. Nu kommer Moderaterne med et nyt indspark i debatten med et forslag, der vil påvirke forbrugerne.
Debatten om en CO₂-afgift på landbruget spøger på Christiansborg.
For mens regeringspartierne er enige om, at afgiften bliver en realitet, er spørgsmålet om, hvor afgiften helt konkret skal placeres, mere kildent.
Enten skal den lande i køledisken, ellers skal den lande ude hos landmændene på selve produktionen af fødevarerne.
Moderaterne har tidligere meldt ud, at det ikke kan undgås at indføre en afgift på selve produktionen, men nu lægger partiet en ny idé på bordet.
Forslaget går ud på at halvere momsen på fødevarer med en lav klimabelastning som gulerødder, blomkål og andre danskproducerede grøntsager, mens man pålægger mere klimaskadelige fødevarer som for eksempel oksekød en afgift.
Det fortæller Charlotte Bagge Hansen, der er Moderaternes fødevare- og landbrugsordfører, et interview med Politiken.
»Det er vigtigt, at vi håndterer klimakrisen på mange forskellige måder, og en af de måder er vores forbrugsvaner. Derfor mener vi, at det skal være både billigere og nemmere for danskerne at fylde indkøbskurven med grønne og sunde fødevarer«, siger hun til avisen.
Debatten martrer allerede regeringen, som i sit eksistensgrundlag har forpligtet sig til at fremlægge en klimaafgift på dansk landbrug.
I øjeblikket afventer den officielt, at et udvalg med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen i starten af næste år skal levere anbefalinger til, præcis hvordan en sådan afgift kan udformes.
I mellemtiden har partierne – og særligt Venstre – flittigt diskuteret med sig selv og deres bagland, hvor afgiften skal placeres.
Også Moderaterne afventer rapporten fra det såkaldte Svarer-udvalg. Forslaget om en klimadifferentieret moms og en afgift på produktionen udelukker dog ikke hinanden, slår ordføreren fast.
Beregninger fra Skatteministeriet – som Politiken bringer – viser, at en halvering af momsen på det, avisen beskriver som »grønne« dagligvarer, vil give et hul i statskassen på 2 til 2,5 milliarder kroner.
Det hul skal afgiften på de klimaskadelige fødevarer så dække, mener Moderaterne. Men hvordan dén udgift så skal skrues sammen, er fortsat uklart.
Førende eksperter har flere gange slået fast, at der ikke er en vej uden om en afgift på landbrugets produktion, hvis vi skal reducere udledningerne med 70 procent i 2030.
Internt i regeringspartierne er debatten også for alvor blevet vakt til live.
I slutningen af august sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) til DR, at man er i gang med at se på, hvordan »man laver en afgift på blandt andet produktionen af oksekød«, samt på, hvordan det kan se ud, hvis »man skal bruge forbrugsafgifter«.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet udtryk for, at regningen for en CO₂-afgift ikke bør havne i køledisken hos forbrugeren ved at afgiftsbelægge »helt almindelige fødevarer«.
Og Venstre er en historie for sig.
Først fik partiets daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, til et møde med baglandet erklæret sig »helt enig«, da han blev spurgt, om det ikke var bedre at lægge afgiften på forbruget ude i butikken. Efterfølgende har blandt andre partiets landbrugs- og miljøordfører, Erling Bonnesen, over for Jyllands-Posten argumenteret for, at afgiften bør lægges i køledisken.
Senest har Venstre slået fast, at udledningerne fra landbruget skal nedbringes, og at man endnu ikke har lagt sig fast på en model for, hvordan det skal ske. Man afventer førnævnte ekspertgruppe.
