Aftalen har været længe undervejs.
Men i dag, efter måneders forhandlinger, landede den.
Regeringen og en række af Folketingets partier – SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne – er således blevet enige om, hvordan det fremtidige kontanthjælpssystem skal indrettes.
Aftalen blev præsenteret på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet klokken 12.30.
Partierne er nået til enighed om at afskaffe det såkaldte kontanthjælpsloft og erstatte det med en såkaldt indkomsttrappe, der fortsat lægger et loft over beløbet, som folk på kontanthjælp kan modtage i ydelse.
Regeringens ambition om at indføre en 37-timers arbejdspligt for ledige udlændinge indgår dog ikke i aftalen.
Ambitionen om arbejdspligten for udlændinge har eller været en krumtap i regeringens udlændingepolitik. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere kaldt det »helt afgørende«, at det nye kontanthjælpssystem skulle »spille godt sammen med og understøtte regeringens kommende forslag om en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov«.
Ifølge Berlingskes oplysninger har de røde støttepartier under forhandlingerne modsat sig dette helt centrale element i regeringens politik, hvorfor det ikke indgår i aftalen. Regeringen vil dog – ifølge Berlingskes oplysninger – fortsat arbejde for at indføre en sådan pligt.
Blandt de borgerlige partier har der været indgående frygt for, at aftalen vil forhøje ydelserne til udlændinge. Ydelserne bliver der dog ikke rokket nævneværdigt ved, men til gengæld lægger den nye aftale op til en række tilskud til en række borgere på kontanthjælp.
S: Det hjælper børnene
I dag er der 29 forskellige kontanthjælpslofter. Med indførelsen af de såkaldte indkomsttrapper vil der fremover være 11 forskellige satser.
Kontanthjælpsloftet er et loft over, hvor mange penge borgere kan modtage i samlet ydelse, og det blev indført efter historier om, at nogle kontanthjælpsmodtagere modtog store samlede beløb, hvilket fik stor kritik fra de blå partier.
Samtidig permanentgøres det midlertidige børnetilskud, og der indføres også et tilskud til børns fritidsaktiviteter. Fritidstillægget er ifølge Beskæftigelsesministeriet på 250 kroner per barn hver måned, dog maksimalt 1.000 kroner per familie.
Peter Hummelgaard kalder aftalen for »børnenes kontanthjælpsreform«.
»Vi har lavet et retfærdigt kontanthjælpssystem. Et kontanthjælpssystem, der vil hjælpe mange flere børn. En aftale, jeg godt synes, man kan kalde børnenes kontanthjælpsreform,« siger Peter Hummelgaard og påpeger, at aftalen vil gavne 40.000 børn i kontanthjælpssystemet, og at knap 10.000 børn i systemet bliver løftet op over lavindkomstgrænsen.
Aftalen løfter ifølge Beskæftigelsesministeriet 9.200 børn i kontanthjælpssystemet op over lavindkomstgrænsen. Derudover falder uligheden – målt på den såkaldte Gini-koefficient – med 0,07 procentpoint, og samlet set øger aftalen arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner.
Samlet set koster aftalen 485 millioner kroner om året. 390 millioner kroner vil partierne afsætte på næste års finanslov via det økonomiske råderum, og herudover afskaffer man muligheden for, at børn, der bor i en forældrekøbsbolig, ikke længere kan modtage boligstøtte. Afskaffelsen vil bidrage med 95 millioner kroner om året.
I dag må en borger maksimalt eje 10.000 kroner for at kunne modtage kontanthjælp. De krav lemper partierne, så man fremover må eje op til 12.000 kroner. Det beløb bliver fremover pris- og lønreguleret. For ægtepar hæves beløbet fra 20.000 til 24.000 kroner.
Enhedslistens Mai Villadsen glæder sig over aftalen
»Det her er et markant skridt på vejen til et mere lige og retfærdigt samfund,« lyder det fra den politiske ordfører.
Småjob uden modregning
Partierne har også besluttet, at medicin til børn af forældre i kontanthjælpssystemet skal betales af det offentlige fra dag et, og når voksne har været på kontanthjælp i mere end 12 måneder, skal deres medicin fremover også betales af det offentlige.
Som en del af aftalen skal borgere på kontanthjælp fremover have en ret til at få genvurderet deres sag, når de har været i systemet i mere end 24 måneder. Det vil betyde, at borgere vil få en mulighed for at blive afklaret, om de eventuelt skal overføres fra kontanthjælp til en fleksjobordning, på førtidspension eller noget helt tredje.
Som endnu et element vil partierne gøre det muligt for folk på kontanthjælp at tage småjob i en række timer uden at det skal modregnes i deres ydelse.
Oppositionen, anført af Venstre, er tirsdag eftermiddag allerede gået til angreb på den nye aftale.
»Mette Frederiksen lovede ikke at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Nu gør hun det alligevel. Det er et klart løftebrud. I Venstre vil vi hellere lade folk, der går på arbejde beholde flere af deres egne penge. For det skal altid kunne betale sig at arbejde,« skriver V-formand Jakob Ellemann-Jensen på Twitter.
