»Det er både udemokratisk, uappetitligt og vanvittigt«

Dansk Folkeparti vil indlede et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi den er blevet en hindring for dansk udlændingepolitik, mener medlem af partiets ledelsen, EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt vil betegne det som ragnarok og et fravær af sammenhængskraft, når man ikke må udvise hærdede kriminelle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morten Messerschmidt, hvad har I gang i?

»Vi vil gerne tage magten tilbage til de danske vælgere over udlændingepolitikken. I dag er det sådan, at politikerne på Christiansborg – og især regeringen – giver indtryk af, at man strammer en helt masse, men i virkelighedens verden, er man afskåret fra rigtigt at gøre det rigtige af hensyn til Menneskerettighedskonventionen. Derfor må man tage det fundamentale opgør, så det ikke er en flok dommere ved en domstol i Strasbourg men de danske vælgere, der i sidste ende afgør, hvilken udlændingepolitik der føres her til lands.

Konventionen bliver tit anset for et helligt skrift, og skal det ikke netop være det, så den sikrer, at vi tager os ligeligt af alle, og alle bliver behandlet fair?

»Hvis menneskerettighederne er et helligt skrift, så betyder det, at dens fortolkere, altså dommerne, skulle være hellige i deres gerninger, og det mener jeg ikke er tilfældet. Det eneste, jeg anerkender som helligt, er det, der sker i kirken om søndagen. For mig er menneskerettighedskonventionen et dokument, som er skrevet ud fra sin tid, og den tid i 1950erne er væsentligt anderledes end i dag. Blandt andet var de store folkevandringer, vi ser i dag, helt umulige at forudse dengang. Derfor er det ikke bare demokratisk uacceptabelt, hvis man ikke vil foretage ændringer og tilpasninger, jeg mener også, det vil være tudetosset.«

Du nævner selv folkevandringerne. Er det ikke netop i disse tider, at man skal værne om menneskerettighederne og dermed menneskerettighedskonventionen?

»Jeg tror den eneste måde, hvor en indvandring kan foregå med gen­sidig respekt, er, hvis man også viser, at dem, der kan integrere sig ordentlig, bliver honoreret, hvorimod dem, der ikke kan integrere sig, bliver straffet. Det er den eneste måde, hvor man kan få en indvandring til at foregå nogenlunde gnidningsfrit. Så det, der foregår i øjeblikket, er, at man håner de lovlydige og de retskafne og giver urimelige fordele til dem, der ikke kan finde ud af at begå sig. Så nej, i en tid, hvor forudsætningerne for menneskerettighedskonventionen så fundamentalt har forandret sig, vil det være aldeles tåbeligt, hvis man ikke også forandrede konventionen.«

Der er sikkert dem, der vil sige, at det bare er fordi, I ikke har fået ret i en række ting, I har ønsket, eller at tingene ikke går helt, som I gerne vil have det.

»Det er fuldstændig rigtigt. Jeg synes, det er helt forrykt, at et flertal af danskere ikke kan få lov at bestemme, hvilken udlændinge­politik, der skal føres i Danmark. At det i sidste ende er et kollegium af 12-15 dommere, der aldrig har sat deres ben i Danmark. Jeg mener så absolut, at dansk folkestyre skal stå over en konvention, der er skrevet for mere end 50 år siden.«

Hvis alle lande på den måde bare hyttede deres eget skind, ville sammenhængskraften så ikke forsvinde og kun ragnarok ville være tilbage?

»Jeg vil betegne det mere som ragnarok og et fravær af sammenhængskraft, når man ikke må udvise hærdede kriminelle. Det er den slags ting, som gør, at vælgerne mister tilliden til institutionerne, tilliden til retsstaten og retssamfundet. Så på den måde er det menneskerettighedskonventionen, der fører os direkte mod ragnarok. Og her tænker jeg ikke på Wagners opera.«

Ser I helst konventionen helt skrottet?

»Ja, det så vi gerne, men det er ikke mit ærinde her. Det er klart, at for udlændingepolitikken er det her virkeligt kritisk. Der er alle mulige ting i konventionen, men når det kommer til udlændingepolitikken, er det dét absolut væsentligste spørgsmål overhovedet. Så derfor må de bindinger, der gælder i dag, være op til den danske vælgerbefolkning. Hvis man så ønsker en aldeles lalleglad udlændingepolitik, hvor alle er velkomne, og ingen kan udvises, skal man da bare gå ud og overbevise et flertal af danske vælgere om det. Men det at en udlændingepolitik, der i Danmark formentlig har opbakning fra mindre end ti procent af vælgerne, skulle have forrang, bare fordi der findes en konvention fra 50erne, det er både udemokratisk, uappetitligt og vanvittigt.«