»Det er alt sammen meget fint, men hvordan vil regeringen sikre, at barnet vasker brandbiler?«

Det bliver svært at tvinge børn og unge til at vaske brandbiler eller at gøre rent, mener juraprofessor Eva Smith på baggrund af regeringens udspil om børnekriminalitet. Børnerådet glæder sig over udspillet.

Foto: Søren Bidstrup. Professor i retsvidenskab Eva Smith
Læs mere
Fold sammen

Hvordan vil regeringen sikre, at børn og unge helt ned til 12 år vasker brandbiler eller gør rent?

Det spørgsmål lyder fra Eva Smith, tidligere juraprofessor ved Københavns Universitet, som reaktion på, at regeringen i dag har fremlagt sit udspil om børnekriminalitet.

Regeringen ønsker nemlig, at kriminelle børn og unge helt ned til 12 år skal kunne sættes til at vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger eller sendes igennem et såkaldt forbedringsforløb, der kan vare i flere år.

Det skal et nyt Ungdomskriminalitetsnævn sikre ved hjælp af såkaldte straksreaktioner.

Men Eva Smith har svært ved forestille sig, at det vil lykkedes. Hun peger på, at et barn ikke får voksnes retsbehandling, der skal fastslå skyld.

»Det er alt sammen meget fint, men hvad gør man, hvis det pågældende barn siger, at det ikke er mig? Så kan man sende politiet ud for at hente ham, og så sidder han med korslagte arme og siger, at han ikke vil gøre det,« siger Eva Smith. I følge udspillet kan barnet eller den unge i sidste indstans blive placeret på en sikret instiution, hvis vedkommende f.eks. ikke følger nævnets reaktion.

Nævnet vil have en dommer for bordenden og en repræsentant fra både kommune og politiet til stede, når det skal vurderes, hvilke sanktioner der skal sættes ind over for det kriminelle barn.

»Så kan nævnet vurdere, at der skal skærpede sanktioner til, men hvad nu hvis han faktisk ikke har gjort det?« siger Eva Smith.

Kan dommeren ikke netop vurdere, om den unge har gjort det?

»I det almindelige retssystem ville den pågældende få en forsvarer. Sagen ville køre som en almindelig straffesag med de retsgarantier, der er. Men det vil være en meget dårlig ide at give en så ung person en forsvarer, for en forsvarers opgave er at sikre, at hans klient ikke bliver dømt, hvis klienten nægter at have gjort det,« siger Eva Smith:

»Så vil forsvareren sige til det unge menneske, at vedkommende ikke skal udtale sig, for politiet har ikke nogen beviser. Så kan myndighederne slet ikke finde ud af, hvad der er sket. Det er ikke det, der er brug for. Det, den unge har brug for, er, at vi får opklaret, hvad der er sket. Den unge har brug for et tag i nakken og komme ind i et nyt miljø.«

Eva Smith henviser i stedet til, at en bisidder for barnet, kan være løsningen.

Kommer forslaget til at være virkningsløst?

»Jeg tror, at det er fantastisk godt for de 15-17 årige. I stedet for at straffe dem, kan man lægge en plan for, hvordan de kriminelle unge kan komme ud af kriminalitet. Det er fremragende,« siger Eva Smith:

Reaktionen er mere positiv over for udspillet fra formand for Børnerådet, Per Larsen. Han er især glad for, at regeringen ikke lægger op til at ændre ved den kriminelle lavalder, som det ellers tidligere har været på tapetet.

Samtidig glæder Per Larsen sig over, at udspillet har et »stort socialt sigte«, siger han:

»Langt han ad vejen er det, som regeringen vil iværksætte over for børnene og de unge ned til 12 år, omfattet af sociallovgivningen. Det er ikke kun et spørgsmål om straf«.