Derfor får mange soldater først PTSD flere år efter udsendelsen

Sagen om den 42-årige Balkan-veterans mulige dobbeltdrab på sine forældre kan være et varsel om omfattende problemer med traumer blandt alle de soldater, der har deltaget i de efterfølgende krige i Irak og Afghanistan.

Der kan være langt flere psykiske problemer i vente for Danmarks krigsveteraner. Fold sammen
Læs mere

Hvis den 42-årige, tidligere soldat, der onsdag blev sigtet for dobbeltdrabet på sine forældre, er blevet morder på grund af sine krigstraumer, er han langt fra den eneste veteran fra Balkan-krigene i 1990erne med alvorlige sår på sjælen.

»Vi er stadig overrepræsenteret i alle uheldige statistikker, både når det gælder selvmord og selvmordsforsøg, hjemløshed og misbrugsproblemer,« forklarer Claus Stenberg, der er en af de ledende kræfter i Veteranalliancen, der bl.a. arbejder for at forbedre forholdene for Danmarks hjemvendte soldater.

Claus Stenberg var selv soldat på Balkan og plages selv af krigstraumer – nu hvor oplevelserne i et tidligere Jugoslavien ellers ligger et par årtier tilbage.

Siden dengang er Forsvaret og myndighederne herhjemme blevet bedre til at forberede soldaterne på krigens gru inden udsendelse og til at tage hånd om eventuelle psykiske eftervirkninger bagefter. Men helt udryddes kan problemet med soldater, der får alvorlige sår på sjælen, ikke, fastslår oberst Jette Albinus, chef for Veterancenteret, der hører under Forsvarsministeriet og tilbyder støtte til soldater, veteraner og pårørende.

»En af konsekvenserne ved at sende soldater i krig er, at de kan komme hjem med ar på krop og sjæl. Og selv om vi bliver bedre til at forebygge og hjælpe, så vil vi også fremover altid se soldater, som har det vanskeligt – også psykisk,« fastslår Jette Albinus, der også selv var udstationeret på Balkan.

Endnu flere traumer i vente?

Umiddelbart kan det tilmed se ud som om, at Danmark i de kommende år vil få et endnu større antal hjemvendte soldater med krigstraumer – eller posttraumatisk stress syndrom, PTSD, som det hedder i fagsproget. Det hænger ikke bare sammen med, at krigen i Irak fra 2003-2007 og den 14 år lange indsats i Afghanistan var langt mere direkte livstruende for de danske soldater end missionen på Balkan. Det skyldes også, at der var udsendt dobbelt så mange danske soldater – cirka 16.000 – i Irak og Afghanistan, og at krigstraumerne ofte først for alvor viser sig flere år efter udsendelsen. Det viser erfaringerne i hvert fald med Balkan-veteranerne, og det er tilsyneladende også tilfældet med de soldater, der har oplevet den afghanske slagmark.

Ifølge en undersøgelse af 749 Afghanistan-veteraner foretaget af Veterancentret under Forsvarsministeriet stiger andelen af soldater med PTSD-symptomer og depression jo længere tid, der går efter udsendelsen. Soldaterne er undersøgt med en lang række såkaldte validerede tests inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, to-tre måneder efter hjemkomst, syv-otte måneder efter hjemkomst samt tre år efter udsendelsen. Mens 2,4 procent af soldaterne havde PTSD-symptomer over den fastlagte grænseværdi, da de kom hjem fra Afghanistan, var tallet tre år senere steget til 9,7 procent.

Tilsvarende med hensyn til selvmordstanker: Otte måneder efter hjemkomsten var kun 0,7 procent af Afghanistan-soldaterne plaget af selvmordstanker. Tre år efter udsendelsen var andelen steget til otte procent, og tal fra USA viser, at selvmord blandt amerikanske soldater er kraftigt øget siden krigene i Irak og Afghanistan blev indledt. Sandsynligheden for, at en amerikansk veteran tager sit eget liv er 21 procent større end for den øvrige befolkning, viser en opgørelse, som de amerikanske myndigheder offentliggjorde i sidste uge.

To selvmord på tre uger

»Og nu har vi så lige i sidste måned haft to selvmord på bare tre uger blandt Afghanistan-veteranerne,« siger Claus Stenberg fra Veteranalliancen, der ikke er overbevist om, at forsvaret og de øvrige danske myndigheder for alvor er blevet bedre til at tackle de udfordringer, der følger med, når man sender – ofte unge – mænd og kvinder i krig.

Også Mads Silberg, tidligere kaptajn med udstationering på Balkan, i Kosovo og i Afghanistan, er foruroliget over de to selvmord for nylig, og han forudser, at »veteranerne nok desværre bliver en endnu større udfordring herhjemme i årene, der kommer«.

»Mindst 20 af mine kammerater fra holdet i Afghanistan har fået konstateret PTSD,« siger Mads Silberg, der ikke køber argumentet om, at der er flere krigstraumer blandt Balkan-veteranerne, fordi de var magtesløse og handlingslammede på slagmarken i modsætning til soldaterne i Irak og Afghanistan, der faktisk havde mandat til at gøre en forskel.

»Jeg mener ikke, at man kan drage den konklusion. Magtesløshed i en krig kan give sår på sjælen. Men det kan det altså også, når man ser ens kammerat blive sprængt i stumper og stykker af en vejsidebombe,« siger Mads Silberg.

Det undrer ham ikke, at Balkan-veteranerne oplever problemer så mange år efter hændelserne.

»Når man som ung kommer hjem efter at have været udsendt, ligger livet foran én. Man skal have en uddannelse, et job og stifte familie. Så omkring 40- 50 års alderen begynder man at tænke over livet. Det kan vi også se med veteranerne i USA, hvor 65 procent af de veteraner, der begår selvmord, er mindst 50 år,« siger Mads Silberg, der mener, at der herhjemme er en yderligere grund til at forberede sig på flere og flere veteraner med krigstraumer.

»Både i Irak og i Afghanistan måtte de danske soldater jo rejse hjem med uforrettet sag. Og det er politikerne ikke dygtige nok til at tale om. Det er et dansk Vietnam-syndrom,« siger Mads Silberg med henvisning til USA’s nationale traume over nedlaget i Vietnam-krigen.