
Derfor er Hjort uundværlig for Løkke
Når den kommende regering skal præsenteres, gør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klogt i at have Claus Hjort Frederiksen ved sin side – igen. I den seneste tid har ambitiøse og utålmodige Venstre-folk ellers haft travlt med at sprede rygter om, at Claus Hjort Frederiksens dage i toppen af regeringen er talte, ligesom iagttagere har spekuleret intenst i finansministerens snarlige afgang. Hjort virkede gammel og træt, forlød det.
