Derfor er Christiania-sagen vigtig

Forstå kernen i sagen om Christiania, Morten Bødskov og PET på tre minutter.

Den oprindelige tur til Christiania blev aflyst med en falsk begrundelse, og først tre måneder senere - i juni 2012 - fik Folketingets Retsudvalg inkl. Pia Kjærsgaard (DF) mulighed for at besøge fristaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ministre skal tale sandt. Hvis de lyver, og hvis befolkningen ikke kan stole på, hvad en minister siger til Folketinget, så undergraves demokratiet.

Derfor er den - på papiret - mindre sag om aflysningen af retsudvalgets besøg på Christiania 29. februar 2012 dybt principiel.

Det samme er spørgsmålet om, hvorvidt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har forsømt sin pligt som statsminister ved ikke at tage affære, da hun tilsyneladende fik oplysninger om, at der var urent trav hos sin justitsminister.

I dag ved vi, at aflysningen af retsudvalgets famøse Christiania-besøg for snart to år siden skyldtes fortrolige oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om et skærpet trusselsbillede mod retsudvalgets medlemmer. Den skærpede trussel skyldtes blandt andet, at DF-lederen Pia Kjærsgaard skulle deltage i besøget. Politikerne ville simpelthen være i fare på fristaden, vurderede PET.

Og den besked fik justitsminister Morten Bødskov (S). Han orienterede efterfølgende retsudvalgets daværende formand, SFeren Anne Baastrup, om, at der var en skærpet trussel, og de to blev enige om, at det planlagte besøg måtte aflyses.

Reimann-manøvren

Problemet var bare, at Bødskov ikke kunne viderefortælle, hvad PET havde fortalt ham om Pia Kjærsgaards deltagelse, uden at kompromittere fortroligheden om hendes planer.

Men en eller anden forklaring var Bødskov og Baastrup nødt til at give retsudvalget for at få medlemmerne med på ideen om at aflyse besøget. Så Bødskov, Baastrup og folk i Justitsministeriet fandt på et cover up, der involverede Københavns daværende politidirektør, Johan Reimann - som vi kan kalde Reimann-manøvren.

Justitsministeriet fik Reimann til at droppe et planlagt møde med retsudvalget lige inden Christiania-turen til fordel for nogle andre møder, og dermed var undskyldningen for at aflyse på plads: Reimann kunne ikke deltage.

Først nogle måneder senere - i juni 2012 hvor den skærpede trussel tilsyneladende var aftaget - blev Christiania-turen gennemført.

Det forkerte billede

I løbet af efteråret 2013 begyndte Ekstra Bladet at skrive flere artikler om intern ballade i PET. Og da pressen i november skrev talrige historier om, at efterretningstjenesten muligvis havde forsøgt at misbruge deres adgang til Pia Kjærsgaards kalenderoplysninger, udsendte Morten Bødskov en udtalelse om Christiania-forløbet.

I dag ved vi, at dén udtalelse forinden havde været forbi Statsministeriet i tre forskellige udgaver. I en af udgaverne beklagede Morten Bødskov direkte, at han havde været med til at give retsudvalget et »forkert billede« af den egentlig årsag til aflysningen. Burde det have fået alarmklokkerne til at ringe i Statsministeriet?

Udkastene blev sendt til Thornings departementschef, Christian Kettel Thomsen, og nåede også frem til Thorning selv.

Tre uger senere, den 10. december, blev Morten Bødskov væltet som minister. Men i al den tid forblev Statsministeriet tavst om oplysningen om Bødskovs beklagelse og vildledning.