Ekskluderet på grund af partiskadelig virksomhed. Den besked fik seks nu tidligere partimedlemmer fra Liberal Alliances hovedbestyrelse få dage efter kommunalvalget sidste tirsdag. På trods af særligt BTs indsats for at opklare, hvad »partiskadelig virksomhed« dækker over, er der ikke kommet konkrete svar, hverken fra partiets ledelse eller de nu partiløse.

LAs landsformand, Leif Mikkelsen, vil heller ikke over for Berlingske uddybe, hvad de seks mere specifikt har gjort. Men i lørdags fortalte han til BT, at det ikke drejede sig om politisk uenighed, men om »adfærd«, hvor sekretariatsmedarbejdere var blevet overfuset, og kandidater til kommunalvalget var blevet dårligt behandlet.­

Berlingske har været i kontakt med de tre ekskluderede, som er kendt for offentligheden. Svend Pedersen og Torben Mark Pedersen ønsker ikke at udtale sig. Det tredje eksmedlem, Kent Hedemann Kristensen, der selv nedlagde sit spidskandidatur i Fredericia byråd efter det kom frem, at han havde lagt billeder på Facebook, hvor han i sin Mercedes når op på 243 km/t på en tysk motorvej, vil derimod gerne fortælle, hvorfor han nu ufrivilligt er helt ude af partiet.

Han fortæller, at Leif Mikkelsen over for ham har angivet, at det handler om uenighed om betaling for kampagne-kuglepenne, som Hedemann Kristensen efter sin fartskandale alligevel ikke skulle bruge i valgkampen.

»Det tror jeg ikke selv på. Det er en latterlig forklaring. Det kan være fartsagen, der er den egentlige årsag.«

Den mest kendte af de ekskluderede er Torben Mark Pedersen, ph.d. i økonomi. Han blev kendt i bredere kredse i forbindelse med støttearrangementet for Lars Hedegaard, efter Hedegaard var blevet forsøgt myrdet februar i år. I kraft af sit hverv som bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet var Torben Mark Pedersen blandt dem, der nægtede den 20-årige studerende Jihad Taha adgang til arrangementet med henvisning til hans navn.

Som sagt vil Torben Mark Pedersen ikke udtale sig om sin situation. Men graver man i arkivet på den liberale netavis 180grader.dk, hvor eksklusionsdebatten har været særligt optændt, gætter han her selv på, at manglende støtte – nogle ville sige underløbning – af LAs spidskandidat, Lars Berg Dueholm, under kommunalvalget, er årsagen til annulleringen af hans partimedlemskab. Og graver man videre, finder man også, at Torben Mark Pedersen har ytret hård kritik af LA-toppen for politisk vildfarelse, når det kommer til islam og indvandring.

»LAs manglende vilje til at tale om de integrationsproblemer og trusler mod vores frihed, der knytter sig til islam, og som ikke skyldes velfærdsstaten, er det, der får LA til at placere sig forkert i udlændingedebatten. Det får LA til at fremstå som et semi-radikalt parti, der ligger nærmere rød blok end blå,« skrev han i et indlæg sidste år.

Tilbage hos Hedemann Kristensen er der stor utilfredshed med partiledelsens behandling af det, han kalder græsrødderne.

»Jeg synes ikke, det er særligt liberalt, at man ekskluderer medlemmer uden markant årsag til det. Og jeg kan fornemme, at det for nogle af de andre ekskluderede har drejet sig om både politiske holdninger og uenighed om partiets organisation. Jeg har kæmpet for demokratisering af partiet, og der har jeg været i opposition til en ledelse, der vil gøre LA til et designerparti.«

Har man fulgt LA, er det ikke overraskende, at partiets ledelse tyer til inddragelse af medlemmers partikort, hvis de ikke følger den udstukne kurs. I den netop udkomne selvbiografi Comeback Kid fortæller partiformand Anders Samuelsen åbent om, hvordan tiden med kaos i Ny Alliance har lært ham nødvendigheden af at topstyre partiet på samme måde, som Dansk Folkeparti har gjort med stor succes.­ Berlingske kunne i april i år rapportere fra LAs landsmøde, hvor Anders Samuelsen begrundede, hvorfor ledelsen i partiet – og ikke de lokale partiforeninger – skulle have retten til at udelukke medlemmer fra at stille op til valg:

»Vi er stadig et ungt parti. Vi er stadig ekstremt sårbare. Der skal ikke meget til, før folk råber Fremskridtspartiet efter os.«

Og han slog fast at:

»Sandheden er, at én tosse kan ødelægge rigtig meget for alle dem, der til daglig går og slider og slæber.«

For Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen lyder analysen, at udtyndningen i medlemsbasen handler om at eliminere potentielle trusler mod billedet af LA som et troværdigt borgerligt alternativ til Venstre og Konservative.

»Ledelsen i LA har gjort det meget klart, at partiet er topstyret, og at de screener deres folk for se, om de er pålidelige. Det er DFs opskrift, de kopierer, hvor mulige landsby­tosser bliver ekskluderet. LA har et stort behov for at signalere stabilitet og driftsikkerhed. Derfor er de sårbare over for små grupperinger med deres egen agenda. Det kan holde vælgere, der nu stemmer på V eller K, fra at hoppe over til dem. Man vil ikke bare være et protestparti.«

Thomas Larsen noterer sig yderligere, at LA er på vej ind i en ny fase, hvor man forbereder sig på kompromissets svære kunst på Christiansborg.­

»I den første tid hos LA gjorde det ikke så meget, at der var gang i gaden. Men nu er partiet inde i en ny fase, hvor man gør sig klar til at deltage aktivt og tage ansvar, hvis det skulle lykkes Lars Løkke Rasmussen at genvinde statsministerposten, hvilket de fleste meningsmålinger stadig tyder på. Her kommer vi til at se LA indgå kompromisser, selvom partiet ikke vil lægge sig fladt ned. De vil presse Løkke i deres retning, men de vil også skabe konkrete resultater. LA er ikke et alt eller intet parti,« siger Thomas Larsen.

At der er meget på spil, når det kommer til projektet Liberal Alliance, blev tydeligt, da Berlingske i april lavede en rundspørge blandt de mest toneangivende borgerlige debattører om opskriften på borgerlig succes.

Her blev Samuelsen nærmest unisont kåret som den af de borgerlige partiledere, der kan og skal levere varen. Og at partiets skæbne er tæt sammenvævet med Samuelsens egen blev klart, da Berlingske stillede ham med det scenario, hvor LA i løbet af de første fire år af en mulig kommende borgerlig regering ikke får sine mærkesager – sænket skattetryk til 43 pct, en selskabsskat på 12,5 pct. og minusvækst i den offentlige sektor – igennem eller kommer tæt på. Her understregede han, hvor stor indsatsen er for ham:

»Så har jeg spildt mere end 15 år i politik. Så har jeg ikke leveret varen over for mig selv eller mine børn. Så er vi en fiasko. Så hårdt ønsker jeg, at det skal sættes op.«