Der skal 34 underretninger til, før ét barn med mellemøstlig baggrund bliver anbragt: »Det her er alvorligt«

Børn med minoritetsbaggrund bliver langt sjældnere anbragt, end tilfældet er for børn med dansk oprindelse, og det på trods af, at børn med minoritetsbaggrund oftere bliver udsat for grov vold i hjemmet. Regeringen vil derfor præsentere tiltag, der skal hjælpe kommunerne med tvangsfjernelser.

Det er udtryk for dobbelte standarder, at det i gennemsnit kræver hele 34 underretninger, før et barn med minoritetsbaggrund bliver anbragt, mener Børns Vilkår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Sammenlignet med etnisk danske børn skal problemerne tilsyneladende være langt mere rødglødende, før børn med minoritetsbaggrund bliver anbragt uden for hjemmet. Nye tal fra Social- og Ældreministeriet viser, at dette kræver fire gange så mange underretninger til myndighederne.

Det krævede i gennemsnit 34 underretninger om forskellige børn, før ét barn under seks år med oprindelse i Mellemøsten i 2019 blev anbragt. For børn med dansk oprindelse var antallet i gennemsnit otte underretninger om forskellige børn.

Forskellen er udtryk for et enormt svigt, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Det her er alvorligt. Uanset om et barn hedder Muhammed eller Anders, så skal vi kunne se os selv i spejlet og sige, at samfundet passer på det barn, hvis forældrene ikke selv er i stand til det. Jeg tør ikke se mig selv i spejlet og garantere dette i dag,« siger Mattias Tesfaye.

Samtidig viser en undersøgelse fra Børnerådet, at 15 procent af minoritetsbørnene i 7. klasse har været udsat for grov vold i hjemmet, mens ni procent af børnene med dansk baggrund har oplevet det samme.

»Der er et eller andet her, der ikke stemmer, og taberne er de børn, som det hele handler om. Der er for meget vold, og der skal for meget til, før der bliver igangsat sociale foranstaltninger,« siger udlændinge- og integrationsministeren.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

»Man giver tilsyneladende meget længere elastik, når vi taler om at gribe ind i hjemmet over for etniske minoriteter.«


Hos organisationen Børns Vilkår mener man, at tallene får alarmklokkerne til at ringe, og at de signalerer, at der er dobbelte standarder i sagsbehandlingen.

»Man giver tilsyneladende meget længere elastik, når vi taler om at gribe ind i hjemmet over for etniske minoriteter. Der må gælde samme standarder for børn med anden etnisk baggrund som for danske børn. Børnenes beskyttelsesniveau skal simpelthen svare til alle andre danskeres niveau, for ellers er det jo fuldstændig berettiget, hvis den her gruppe føler sig svigtet af det danske samfund,« siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Berøringsangst over for kulturforskelle

Hvad årsagerne til den markante forskel i antallet af underretninger er, kan udlændinge- og integrationsministeren endnu ikke svare på – det kræver en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad der ligger bag tallene.

»Men vi bliver nødt til at anerkende, at der er tusindvis af børn i indvandrerfamilier, som kommer fra lande, hvor man ikke har afskaffet revselsesretten, og så fungerer det jo bare ikke sådan, at man træder ind over landegrænsen og pludselig glemmer den kultur, man kommer fra,« siger Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil have undersøgt, hvorfor minoritetsbørn langt sjældnere bliver anbragt, når der sammenlignes med børn fra etnisk danske familier. Ministeren mener, at myndighederne bør tilgå området som farveblinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Halima El Abassi er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver regeringen i kampen mod social kontrol og har en baggrund som socialrådgiver. Hun peger på, at skævheden i underretningerne især skyldes, at sagsbehandlerne ikke er ordentligt klædt på til at forstå de kulturelle forskelle.

»Min egen erfaring er, at disse sager bliver lagt nederst i bunken, fordi de er besværlige og tidskrævende. Nogle sagsbehandlere kan have berøringsangst over for at gribe ind i familierne, fordi de måske ikke er i stand til at adskille, hvad der er kulturelle udfordringer, og hvad der er sociale problemer,« siger Halima El Abassi, der også forsker i æresrelaterede konflikter.

Når tiden går, hober underretningerne sig op. Også Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår fremhæver berøringsangsten som mulig årsag:

»Hvad enten vi kan lide det eller ej, er der et »os« og »dem«. Mange sagsbehandlere er fra en anden kultur, og derfor kan der være berøringsangst over for at gribe ind i de her sager,« siger han.

Udspil skal ændre på tvangsfjernelser

S-regeringen vil med et nyt udspil under navnet »Børnene først« præsentere en række tiltag, der netop skal hjælpe kommunerne i sagsbehandlingen. Et af forslagene er blandt andet, at der skal nedsættes et specialiseret rejsehold, som rådgiver de kommuner, der har særligt mange underretninger om børn fra indvandrerfamilier.

Det er et godt initiativ, men det er ikke en langvarig løsning, mener Halima El Abassi. Hun påpeger, at regeringen i stedet bør tage fat om problemets rod – at give socialrådgiverne de rette kompetencer.

»Jo før frontpersonalet bliver klædt på til selv at arbejde med problemstillingen desto bedre. Det er den langsigtede og varige løsning. Når man opretter specialiserede enheder, er det blot symptombehandling,« siger hun.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger, at regeringen nu skal blive klogere på, hvorfor underretningerne om minoritetsbørn hober sig op. Hvornår en sådan undersøgelse er klar, er ikke til at sige.

»Vi har diskuteret det her i nogle år uden at være blevet faktuelt klogere. Vi ved bare, at for mange bliver anbragt for sent – hvor det allerede er løbet af sporet. Derfor vil jeg gerne have det belyst ordentligt, og det skal ikke tage for lang tid, for vi har en ambition om at kunne reagere på baggrund af undersøgelsen,« siger han.

Regeringen vil præsentere udspillet »Børnene først« onsdag klokken 12. Udspillet indeholder en række tiltag, der skal ændre på tvangsfjernelser af udsatte børn.