»Der mangler kvinder på listen, så vil du ikke stille op. Du bliver ikke valgt«

En rundspørge blandt partiernes lokal- og kredsformænd viser, at de ikke oplever store problemer med at finde kandidater til det kommende folketingsvalg. Til gengæld peger næsten tre ud af ti på, at nogle kandidater stiller op uden et ønske om at blive valgt.

Det er vigtigt for partierne, at deres kandidater ved valgene har forskellige profiler, så flest mulige vælgere kan føle sig repræsenteret af dem. Men det betyder samtidig, at mange stiller op uden et ønske eller en chance for at blive valgt ind. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kendte filminstruktør Charlotte Sachs Bostrup blev stemmesluger, da hun ved kommunalvalget i 2005 stillede op for de Radikale i Gentofte. Hendes mange personlige stemmer var med til at sikre, at partiet gik fra én til to pladser i kommunalbestyrelsen – problemet var bare, at den nyvalgte kommunalpolitiker slet ikke ønskede at sidde i byrådet.

Efterfølgende flyttede hun fra kommunen for at slippe for det politiske embede og forklarede til flere medier, at hun aldrig havde haft noget ønske om at blive valgt. Hun troede slet ikke, at det var muligt med placeringen som nr. 20 på opstillingslisten. Dengang kaldte de Radikales daværende kommunalordfører det for »en uskik« at stille op til en politisk post, hvis man er i tvivl om lysten til at blive valgt.

Det er imidlertid ikke en helt ukendt situation – heller ikke når det gælder kandidater til Folketinget.

Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har lavet blandt knap 200 lokal- og kredsformænd i de politiske partier. Her svarer mere end hver fjerde – 28,7 pct. – at de i moderat, høj eller meget høj grad har oplevet, at folketingskandidater stiller op for at hjælpe partiet, men uden at have et reelt ønske om at komme i Folketinget. 39 pct. af de adspurgte angiver, at de i meget lille grad eller slet ikke oplever det.

Hos Socialdemokraterne i Brønderslev nikker partiforeningsformand Inge Skjoldager Henriksen genkendende til udsagnet.

»Det er da noget, der sker. Man kan sidde til et opstillingsmøde, hvor der ikke kan findes kandidater nok, og så er der nogen, der siger ja til at stillle op. Og jeg har da også hørt nogen sige: »Der mangler kvinder på listen, så vil du ikke stille op. Du bliver ikke valgt«. Men jeg har ikke oplevet det hos os,« fortæller lokalformanden.

»Listefyld« skal appellere bredt

Partiforsker Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet vurderer, at det er lettere at stille op som listefyld til et kommunalvalg end til et folketingsvalg, hvor der typisk er mange om buddet.

»Man skal gøre sig fortjent til de gode opstillingskredse, hvor man er sikker på et mandat. Det at være fyld på en liste kan være karrierefremmende, og så kan man måske være klar til næste gang eller næste gang igen. Så ser man på kandidaterne, så er der de sikre, og der er de interesserede, der godt ved, at de nok ikke bliver valgt. Og så er der de medlemmer, der egentlig ikke vil vælges ind, men godt vil stå på listen,« forklarer hun.

For partierne kan der være strategiske overvejelser bag at få »fyld« ind på listerne, for har man kandidater, der appellerer til forskellige vælgersegmenter, kan det få betydning for stemmetallet, vurderer Karina Kosiara Pedersen. Det kan eksempelvis handle om, at listen mønstrer forskellige profiler kønsmæssigt, aldersmæssigt, etnisk, i forhold til erhvervsmæssig baggrund eller geografisk inden for storkredsen.

»Både partier til højre og venstre for midten har fundet ud af, at det kan være godt at have nogle kvinder og nogle unge på listen. Alt i alt viser det, at der er mange forskellige hensyn at tage, når der skal opstilles kandidater, for samtidig skal det jo være folk, der er gode til at føre valgkamp, til at kommunikere med vælgerne og til det politiske arbejde bagefter. Alt det skal holdes op mod de medlemmer, der ønsker at stille op,« forklarer hun.

Tredje gang kan være lykkens gang

Rundspørgen blandt lokal- og kredsformænd viser, at kun få af de adspurgte, på tværs af partier og geografi, oplever, at det er blevet sværere at rekruttere kandidater til det kommende folketingsvalg sammenlignet med tidligere. 28,6 pct. mener endda, at det er blevet lettere.

Kredsformand i Køge for de Konservative, Arne T. Hansen, forklarer, at det her har været »relativt let« at finde en dygtig og kompetent folketingskandidat. Han genkender dog beskrivelsen af, at partilister i storkredsene til tider skal fyldes ud.

»I vores storkreds har vi en otte-ni kandidater og får vores parti virkelig medvind på cykelstien, så får vi måske valgt to-tre, så det vil sige, at de andre jo godt ved, at chancen for at blive valgt er rimelig beskeden. Men bliver man ikke valgt første eller anden gang, kan det være, at man bliver valgt tredje gang, og laver man et godt, solidt stykke arbejde, kan det jo være, at man kan få en bedre kreds,« forklarer han.

Ifølge Arne T. Hansen har det utvivlsomt en betydning, at partilisten afspejler et bredt miks af forskellige kandidatprofiler.

»Den enkelte kreds er suveræn i sit valg af kandidat, men virkeligheden er jo den, at man også skeler lidt til, hvem der bliver valgt i de forskellige kredse, for kan man finde en kandidat, der er et supplement til de andre profiler, kan man dermed øge sine chancer,« forklarer han.