Der er sket noget med Peter Hummelgaard. Og han har også selv bemærket det

»Det har forandret mig,« siger Peter Hummelgaard om sit første år som justitsminister. Centrale personer i regeringen har også bemærket, at den fremtrædende socialdemokrat ikke er den samme som før. Hummelgaard smiler mindre, er mere alvorlig. Samtidig har han aldrig været lykkeligere – og mere bange for at miste alt.

I et stort interview fortæller Peter Hummelgaard åbent om sin opvækst på Amager og om de mørke sider af hvervet som justitsminister. Men ét spørgsmål svarer han ikke klart på. Asger Ladefoged

Peter Hummelgaard kunne lige så godt være endt på den forkerte side af loven.

I dag sidder den ansvarlige minister for ikke alene nogle af landets fremmeste jurister, men også for politiet, domstolene og fængslerne, i hvid skjorte og sort jakke på sit højloftede kontor i Justitsministeriet i Slotsholmsgade 10.